Nyt liv? - JDB

Hope er en ung mor, som har det svært i skolen. Der starter en ny pige på skolen og Hope får endelig en rigtig god veninde. Hvad fører det med sig? - Denne novelle er med i konkurrencen Fanfiction, så I må meget gerne give stjerner og sætte den på farvoritliste, hvis I synes godt om den :)

26Likes
152Kommentarer
6022Visninger
AA

24. Mødet med forældrene

Vi er lige kørt ind i indkørslen, og mit hjerte sidder helt oppe i halsen på mig. Mine forældre ved jo, at han hedder Justin, men de ved ikke, at han er selveste Justin Bieber, så jeg er rigtig nervøs for, hvordan de vil reagere, når de ser ham. Jeg er faktisk virkelig overrasket over, hvor afslappet Justin er. Det er ham der skal møde mine forældre, ikke omvendt! Og så er JEG nervøs?

Vi står foran hoveddøren. En afslappet Justin med Faith på armen og mig, som er på nervesammenbruddets rend. Okay, måske ikke på nervesammenbruddets rend, men som I ved, overdrivelse fremmer forståelsen.

Jeg banker på døren og min fars ansigt kommer frem, efter et stykke tid. Han smiler stort, men hans øjne bliver store, da han ser, hvem der står ved siden af mig. ”Morfar!”, Faith strækker sine arme ud mod min far og han tager imod hende. Min far flytter sig fra døren, så vi kan komme ind, stadig uden at sige noget. Da vi er kommet ind, siger han endelig noget, ”Hej”, han rækker hånden frem og fortsætter, ”- Hyggeligt endelig at møde dig”. Han smiler og Justin tager imod hans hånd, ”Tak fordi I inviterede mig. Det er også hyggeligt at møde dig”.

På vej ud i køkkenet, hvor min mor står, fortsætter min far samtalen, ”Hope har snakket meget om dig, men hun har dog ikke sagt at du er Justin Bieber”, han smiler stadig sit venlige smil. Justin smiler bare venligt tilbage og når ikke at svare, før vi er kommet ud i køkkenet til min mor, som står og laver mad. Jeg kan se på hende, at hun bliver lige så overrasket som min far, dog ændre hendes ansigt sig hurtigt og hun smiler sit sædvanlige moderlige smil. ”Jamen dog, er du ikke Justin Bieber?”, hun rækker hånden frem og Justin tager venligt imod den. ”Jo, det er jeg”, ”Hyggeligt at møde dig, Hope har snakket så meget om dig”, jeg rødmer og kigger den anden vej. Hvorfor skal de blive ved med at sige det? Så meget har jeg da heller ikke snakket om ham.

”Har hun det?”, Justin ser drillende på mig, men vender sig om mod min mor igen. ”Det gør hun da”, ”- Du skulle have hørt hende i…”, jeg stopper hende, før hun får sagt mere pinligt, ”Det er fint mor, det behøver vi ikke at snakke om”. Hun smiler bare moderligt til mig, men går så tilbage til maden. ”Jeg laver lige maden færdig, I kan bare gå ind i stuen og sidde og snakke, imens I venter”.

Min far er gået ud i køkkenet for at hjælpe med maden, mens Justin og jeg sidder inde i stuen og snakker med Faith. ”Jeg går lige ud i køkkenet for at se, om jeg kan hjælpe med noget”, Justin kigger op på mig, da jeg har rejst mig og nikker.

Jeg er kommet ud i køkkenet, ”Er der noget jeg kan hjælpe med?”. ”Nej, vi klare den, du kan bare gå ind til Justin igen”, siger min mor, kiggende ned i maden. Jeg går over til døren igen, da jeg ser Justin sidde og lege med dukker, sammen med Faith. Jeg læner mit hoved op af dørkarmen og iagttager dem. Det er utroligt, hvor god han er til børn! Jeg ved, jeg har sagt det før, men jeg synes bare det er så sødt ud.

”Hvad kigger du på?”, min mor kommer over ved siden af mig og kigger i samme retning som mig. Jeg vender mit hoved mod hendes, stadig liggende op mod dørkarmen, men vender det igen mod Justin og Faith. ”Jeg kan bare så godt lide, at se på Justin og Faith. Han er så god til børn.”, jeg får et lille smil på læben, da jeg ser Faith grine af noget som Justin sagde. ”Ja, det ser sådan ud”, siger hun og griner lidt af Justin, som er i gang med at kilde Faith.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...