Nyt liv? - JDB

Hope er en ung mor, som har det svært i skolen. Der starter en ny pige på skolen og Hope får endelig en rigtig god veninde. Hvad fører det med sig? - Denne novelle er med i konkurrencen Fanfiction, så I må meget gerne give stjerner og sætte den på farvoritliste, hvis I synes godt om den :)

26Likes
152Kommentarer
6032Visninger
AA

23. Far?

Et smil kommer frem på Justins læber, ”Det vil jeg da meget gerne”. Jeg bliver lidt lettet og kysser ham på kinden. ”- Min mor vil også meget gerne møde dig og Faith snart”, fortsætter han og jeg kan ikke andet, end at smile.

Faith kommer løbende ind i stuen, imens hun råber: ”Far!” og smiler stort. Både Justin og jeg kigger forvirret på hende. Jeg sætter mig ned ved siden af Justin og Faith hopper op på låret af ham. ”Faith, du ved godt Justin ikke er din far”, siger jeg sødt til hende. Hun kigger på mig, med store ulykkelige øjne og spørger: ”Må jeg ikke kalde ham far?”, hun glipper lidt med øjnene. Jeg skal til at svare hende, da Justin tager ordet, ”Jo, det må du da godt Faith”. Han smiler sødt til hende og hun smiler tilbage, så man kan se hendes søde smilehuller, og krammer ham, før hun løber ind på sit værelse igen.

Jeg kigger ud af vinduet, som er den modsatte vej end, hvor Justin sidder. Justin tager min hånd, ”Er der noget galt, Hope”. Jeg vender mig om og kigger ham lidt sorgmodigt i øjnene. ”Ja, jeg har det fint”, siger jeg og prøver at få et smil frem. ”Hope, jeg kan se på dig, at du lyver”, jeg sukker tungt. ”D-det er bare…”, jeg kigger nervøst ned i mit skød, men fortsætter så, ”- Jeg vil ikke give Faith falske forhåbninger. Vi er jo ikke rigtigt sammen…”, jeg bider mig i læben og kigger igen ud af vinduet.

”Hope...”, jeg vender mit hoved om igen, og kigger Justin lige ind i øjnene. Han tager sin hånd op til min kind og aer den blidt. ”- Vil du være min kæreste?”, jeg bider mig i læben for ikke at skrige af lykke. Jeg svare ham ikke, men kysser ham intenst på munden, i stedet for. ”Det tager jeg som et ja”, griner han og giver mig et hurtigt kys på munden.

”Er du sikker på, at du har det fint med, at Faith kalder dig far?”, jeg ser lidt nervøst på ham. ”Selvfølgelig, det er helt fint”, ”- Hvis hun ser mig som sin far, må hun gerne kalde mig det”.

Han virker pludselig lidt anspændt, ”Er du okay?”, ”Ja, jeg har det fint”, svare han og smiler nervøst til mig. Han tager pludselig hånden ned i sin lomme og tager en lille æske op. ”Jeg havde sagt til mig selv, at jeg ville give dig denne gave, når jeg spurgte dig, om vi skulle være kærester”. Han vender æsken mod mig og åbner den. Frem kommer en smuk halskæde. Enkel, men smuk. Det er en sølvkæde, med et lille sort hjerte, som vedhæng. Oppe i det ene hjørne af vedhænget, er der indgraveret et andet lille hjerte.

Jeg bliver helt mundlam, men mine øjne stråler af glæde. Justin tager halskæden ud af æsken, åbner låsen og gør tegn til, at jeg skal vende mig om, så han kan give mig den på. Jeg vender mig om og holde mit hår oppe, imens han tager den rundt om min hals og låser den. Da jeg har fået den på, vender jeg mig om igen, så Justin kan se mig med den. Han bider sig i læben og smiler skævt til mig, da jeg stadig ikke har sagt noget til den. Jeg kigger ned på den i et stykke tid, før jeg kigger smilende op på Justin. ”Tak Justin, den er smuk”, siger jeg og læner mig frem for at kysse ham. Vores læber mødes i et romantisk kys.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...