Dancing to our Heartbeats

At skulle starte forfra er aldrig let, især ikke for Shima der skal starte et nyt liv op i Korea efter hendes mors død. Hun har aldrig oplevet ægte kærlighed, eller følelsen af at blive elsket af en anden som ikke var hendes familie. Hun bruger det meste af sin tid på dans, men hun havde aldrig regnet med at dansen ville hjælpe hende med at finde kærlighed. Der er kun et problem. Fyren som Shima forelsker sig i er ikke som andre drenge. Han er berømt.

41Likes
359Kommentarer
10277Visninger
AA

34. Plakaten

Shima's P.O.V.

Dagene efter var perfekte, og nu kunne det ikke blive bedre. Min far havde tilgivet mig og god-kendt at jeg var sammen med Taemin. Han var bare som en hver anden far også ville være når ens datter pludselig fik en kæreste.

Skolen gik også fint. Mange havde fundet ud af at jeg var sammen med Taemin, især mange af pigerne eftersom mange af dem havde set koncerten hvor Taemin havde taget mig med op på scenen og kysset mig foran hele publikummet. Dog var der stadig en pige der blev ved med at sende mig kolde blikke. Sohee havde stadig ikke givet op på Taemin, men der var ikke længere nogen der støttede hende. Det var som om hendes popularitet var faldet efter flere og flere var begyndt at se hvordan hun i virkeligheden var.

"Shi vil du ikke med ned i kantinen før der kommer alt for mange?", spurgte Taemin, og sendte mig sit smil der fik ham til at ligne en engel. Han vidste godt at jeg ikke kunne modstå når han gjorde det, så hvorfor skulle det være anderledes nu?

"Selvfølgelig oppa", svarede jeg, og rejste mig fra min plads og kyssede hurtigt hans kind. Taemin tog min hånd, og jeg kunne mærke at der var mange der stirrede på os. Det var mest pigerne, men det var ikke længere de misundelige, kolde blikke de plejede at sende mig. Nu var det glade, venlige smil i stedet.

Hele vejen ned til kantinen kunne jeg ikke lade være med at se ud af de store vinduer på gangene. De sidste nedfaldne blade fra de nu nøgne træer blev stille blæst rundt i skolegården. Det var blevet meget koldt udenfor, og vinteren var på vej.

Vinteren betød december, og december betød jul.

Julen er trods alt den hyggeligste og dejligste årstid på året. Det var der familier blev samlet og alle skulle være glade, mens lyset fra juletræet, stort eller lille ville lyse op juleaften. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvordan julen ville blive i år. Ville jeg kunne fejre den sammen med Taemin og de andre? Og i så fald.....Hvad skulle jeg give ham?

Jeg tog min hånd op til min halskæde og lod mine fingre glide hen over det fine sølvhjerte der hang i kæden. Jeg måtte finde den perfekte gave til Taemin efter alt det han havde gjort for mig.

Da vi efter lidt tid endelig nåede kantinen, fik vi hurtigt fat i nogle bakker og fik noget at spise. Eftersom vi var kommet tidligt, var der næsten ingen kø, så det gik forholdsvist hurtigt. For det meste plejede Key at lave noget til Taemin, men i dag var vidst en undtagelse. Han måtte have haft travlt, for det var ikke ofte han glemte sin baby.

Vi fandt hurtigt et bord og satte os ned, men der gik ikke lang tid før freden blev forstyrret.

"Shi jeg har noget jeg skal vise dig!", råbte Sei ud over hele kantinen, da hun kom løbene igennem den med en kæmpe plakat under armen. Nogle gange havde man bare lyst til at vende sig om og lade som om man ikke kendte hende, men hun var min bedste veninde så hendes pinlige side var noget jeg måtte leve med.

"Sei pas nu på det der ender galt", hviskede jeg lavt, og lige som jeg havde sagt det landede hun lige så lang hun var, med et bump på gulvet. På den måde mindede hun mere og mere om Onew. Klodset men stadig virkelig sød. Jeg sukkede, men gik derefter hen for at hjælpe hende op.

"Du er ved at blive lige så klodset som Onew, er du godt klar over det", sagde jeg da hun endelig stod på begge ben igen. Hun løftede et øjenbryn og så på mig som om hun ikke forstod hvad jeg mente.

"Så klodset er jeg da heller ikke", svarede hun, og smilede. "Hvis du siger det", svarede jeg, og himlede med øjnene og gik derefter tilbage til Taemin som stadig sad ved bordet.

"Hvad var det så du havde så travlt med at vise mig", spurgte jeg, og hentydede til den store plakat hun stadig havde under armen. "Prøv at se her", svarede hun, og rullede plakaten ud. Mine øjne blev store da jeg ord for ord læste hvad der stod på den. En stor dansekonkurrence der snart ville komme til Seoul.

"Hvor har du fået fat i den?", spurgte jeg. Dans var ikke lige det hun interesserede sig mest for, så det var nu mærkeligt at hun havde den plakat.

"Det kan være lige meget. Pointen er at jeg har allerede meldt dig til", sagde Sei, og lagde armene tilfreds over kors og smilede. Jeg kunne mærke min mave der trak sig sammen. Allerede tilmeldt. Ville det sige at jeg skulle stå foran en masse mennesker som alle sammen skulle se mig danse?

"Omo, det er den perfekte konkurrence for dig Shi. Du skal nok klare det, og jeg skal nok hjælpe dig hvis der er noget", sagde Taemin opmuntrende. Det hjalp en smule, men jeg var stadig ikke sikker på om det var en god idé eller ej.

"Er i sikre på om det er en god idé?", svarede jeg med en del usikkerhed i stemmen. Der var jo ikke noget problem at danse foran min familie eller mine venner, men nu ville der være en masse fremmede mennesker.

"Hun er sikkert bare bange for at tabe til mig", sagde Sohee snobbet da hun gik forbi vores bord. Skulle hun også deltage, og kunne hun overhovedet danse? Jeg kunne mærke vreden der langsomt steg op i min krop.

"Taemin, Sei i skal hjælpe mig med at komme igennem den konkurrence, koste hvad det koste vil", svarede jeg, og rejste mig fra min plads. Der var på ingen måde at Sohee skulle få lov til at ydmyge mig på den måde. Dans var mit og Taemin's fag så helt slemt kunne det ikke gå.

"Sådan skal det lyde", svarede de begge i kor, og krammede mig.

Pas på Sohee. Når du leger med ilden brænder du dig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...