Dancing to our Heartbeats

At skulle starte forfra er aldrig let, især ikke for Shima der skal starte et nyt liv op i Korea efter hendes mors død. Hun har aldrig oplevet ægte kærlighed, eller følelsen af at blive elsket af en anden som ikke var hendes familie. Hun bruger det meste af sin tid på dans, men hun havde aldrig regnet med at dansen ville hjælpe hende med at finde kærlighed. Der er kun et problem. Fyren som Shima forelsker sig i er ikke som andre drenge. Han er berømt.

41Likes
359Kommentarer
10277Visninger
AA

24. Løb Romeo

Der var gået to dage. To dage siden mit hjerte blev knust i flere tusinde stykker og spredt ud over det hele. Jeg havde ikke været i skole fordi jeg var bange. Bange for at skulle stå ansigt til ansigt med Taemin hvis han nu pludselig dukkede op. Bange for at se noget der ville gøre det hele værre. Sei havde været forbi hver dag. Hun prøvede så godt hun kunne på at muntre mig op, men der var intet der kunne hele mit knuste hjerte.

Hun fortalte hvordan det var i skolen da hun stadig var nødt til at tage afsted hvorimod det ikke gjorde noget at jeg holdte lidt fri. Mine karakterer fejlede i hvert fald ingen ting. Måske kun matematik. Hun fortalte hvordan Sohee gik og fortalte alle at hun var sammen med Taemin. Det var kun få der troede på hende. De fleste ville hellere høre det fra Taemin.

Taemin. Ham jeg troede var min eneste ene. Ham jeg troede jeg kunne stole på, men intet af det var sandt.

Noget mærkeligt var dog at selvom han havde fundet en anden og ikke gad mig så blev han ved med at ringe til mig. Igen og igen. For hver gang længdes jeg bare mere og mere efter at høre hans dejlige stemme, bare en smule, men jeg holdte mig tilbage.

 

Jeg lod endnu engang min telefon ringe og vendte mig rundt i sengen.

"Hvorfor skal kærlighed være så hård?", mumlede jeg ned i puden som lå foran mig. Mine tanker blev ved med at køre rundt. Koncerten var i morgen. Skulle jeg tage med eller lade være. Det var spørgsmålet.

 

Taemin's P.O.V.

"Hej du har ringet til Shima. Jeg kan desværre ikke komme til tele...." Jeg lagde på endnu engang. Jeg havde ikke tal på hvor mange gange jeg havde prøvet at ringe til hende, men uden held. Jeg var begyndt at blive urolig. Var der sket hende noget, eller prøvede hun på at undgå mig. Det sidste svar fik det til at gøre ondt i mit hjerte.

"Nu kan det være nok", mumlede jeg vredt, og rejste mig fra sengen. Jeg gik nedenunder og nåede næsten ud af døren før Minho tog fat i min arm og stoppede mig.

"Taemin hvor er du på vej hen?", spurgte han, og så mig i øjnene. Jeg prøvede at undgå hans blik, men intet lykkedes.

"Hen til Shi", mumlede jeg, og trak min arm til mig.

"Tror du selv at det er smart efter det du gjorde mod hende?", spurgte han, hvorefter hans ansigt blev en smule hårdere. Jeg havde aldrig set ham på den måde før.

"Hvad mener du? Jeg har ikke gjort noget", svarede jeg, og tog fat i døren, men kun for at blive stoppet endnu en gang.

"Hvad er så det her?", sagde han, og holdte sin mobil op. Jeg blev chokeret over det jeg så. Var det derfor hun ikke ville snakke med mig. Men det der var jo ikke engang sandt. Det billede var helt forkert. Jeg kunne kende det billede, men det var den forkerte pige.

"Hvad er det Minho hyung? En eller anden dårlig joke", spurgte jeg, og rystede på hovedet.

"Sei sendte det her til mig lige efter vores sidste koncert og spurgte hvorfor DU havde gjort det. Og hvordan du kunne finde på at knuse Shima's hjerte på den måde", svarede han hårdt igen. Mit hjerte stoppede et kort sekund. Hadede hun mig. Pigen jeg elskede af hele mit hjerte.

"Hey vent lige lidt, sagde du efter koncerten?", spurgte jeg, og rystede på hovedet. Minho nikkede bekræftende og gav ikke slip på døren.

"Det var der min mobil var væk og jeg ikke kunne finde den. Nogen må have haft fat i den", svarede jeg, og prøvede endnu en gang at komme ud af døren. Minho holdte den stadig fast, men så ud som om at han tænkte sig om. Jeg lagde begge mine hænder på hans skuldre og fangede hans blik.

"Jeg ber dig Minho, lad mig nu gå. Jeg er nødt til at snakke med Shi, det her er en eller anden misforståelse. Du burde vide at jeg aldrig kunne finde på at såre den jeg elsker", sagde jeg, og sendte ham et bedende blik. Han gav langsomt slip på døren og lod mig komme ud.

"Tak Minho", sagde jeg, og løb ud i mørket. Jeg ville rette op på den fejl. Den fejl jeg ikke selv var skyld i. Jeg løb som Romeo efter sin Julie.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...