Dancing to our Heartbeats

At skulle starte forfra er aldrig let, især ikke for Shima der skal starte et nyt liv op i Korea efter hendes mors død. Hun har aldrig oplevet ægte kærlighed, eller følelsen af at blive elsket af en anden som ikke var hendes familie. Hun bruger det meste af sin tid på dans, men hun havde aldrig regnet med at dansen ville hjælpe hende med at finde kærlighed. Der er kun et problem. Fyren som Shima forelsker sig i er ikke som andre drenge. Han er berømt.

41Likes
359Kommentarer
10297Visninger
AA

15. Lektiehjælp

"Og så ganger du det med 4y²", sagde Taemin, mens han prøvede at forklarer mig noget af vores matematik. Jeg var langsomt begyndt at forstå noget af det, men det var stadig svært. Det var jo let nok for ham at sige. Han var jo også den bedste i hele klassen.

Det var endt med at det kun var mig og Taemin der lavede lektier. Sei var forsvundet et eller andet sted hen sammen med Minho. De to havde helt sikkert et eller andet kørende. Lige fra da Minho var kommet ud til os i entreen kort efter vi var trådt indenfor, havde de to ikke kunnet lade være med at se på hinanden. Se hinanden i øjnene. Jeg måtte dog også  indrømme over for mig selv at de faktisk ville være meget søde sammen.

Onew havde mumlet et eller andet om kylling og var derefter forsvundet ud ad døren.

Key var taget ud at shoppe og havde trukket Jonghyun med sig. Han havde ellers beklaget sig en smule, men Key havde bare taget hans hånd og sagt:

"Kom nu Jongie hvem skal ellers? Og desuden... ", det sidste viskede han i øret på Jong, og det havde fået ham til at give sig med det samme, og næsten løbe ud af døren med Key efter sig. De efterlod Taemin og mig alene tilbage. Key havde virkelig fortjent sit navn. The Almighty Key.

 

Vi valgte at holdte en pause fra al matematikken. Vi sad begge på gulvet. Mit hoved hvilede på Taemin's skulder og hans hoved oven på mit. Mit hjerte bankede der ud af som det gjorde hver gang Taemin var i nærheden.

"Shi?", sagde Taemin lavt, og trak sig lidt væk fra mig. Jeg løftede mit hoved og så op på ham.

"Hvad så Taemin?", svarede jeg tilbage. Jeg kunne ikke lade være med at smile.

"Kan du huske den første aften da vi mødte hinanden henne på skolen?", spurgte han. Jeg kunne ikke lade være med at smile ved tanken. Det var første gang jeg mødte Taemin. Fyren der blev min første forelskelse.

"Mmm, selvfølgelig kan jeg det. Jeg var i gang med at danse da du faldt over dørtrinet og landede på dansegulvet", svarede jeg med et svagt grin. Jeg kunne se at Taemin's kinder blev en smule røde.

"Ja angående det, så er det fordi jeg syntes at du dansede virkelig smukt og jeg tænkte på om du.... ikke ville danse en gang til bare for mig", spurgte han med et varmt smil. Jeg kunne mærke mine kinder blive svagt røde. Danse kun foran ham. Der gik nogle få sekunder før jeg svarede.

"Selvfølgelig", svarede jeg, og rejste mig op fra gulvet. Taemin fandt den samme sang jeg havde danset til første gang og afspillede den.

Jeg lod musikken opsluge mig. Min krop, mine bevægelser alt fulgte rytmerne i musikken. Taemin's øjne fulgte nøje hver eneste af mine bevægelser, mens han sad og sang med på sangen. Det var faktisk meget sødt.

 

Da sangen sluttede, kunne jeg mærke at min vejrtrækning var lidt hurtigere end normalt, ikke meget, men stadig lidt. Hvad havde jeg ellers regnet med.

"Så er det din tur", sagde jeg og kiggede ned på Taemin. Han kiggede på mig som om han slet ikke havde tænk over selv at danse. Jeg tog blidt fat i begge hans hænder og prøvede at trække ham op at stå, han hjalp dog selv til med at komme op. Jeg så bare på ham med et bedende blik.

"Kom nu Taemin oppa", sagde jeg. Jeg stivnede og holdte en hånd over min mund da jeg indså hvad jeg lige havde kaldt Taemin. Han stod stivnet ligesom mig og kiggede overrasket på mig. Der var nogle få sekunders stilhed før jeg brød den.

"Det må du undskylde", sagde jeg lavt, og sank en klump.

"Hvad undskylder du for?" spurgte han, og løftede mit ansigt op så jeg så ham i øjnene. De smukke chokoladebrune øjne.

"For at kalde dig for oppa", svarede jeg lavt, og kunne mærke rødmen som steg op i mine kinder. Jeg prøvede at dreje mit ansigt væk, men Taemin holdte det bare fast.

"Det er ikke noget du skal undskylde for. Faktisk syntes jeg det var sødt", sagde han, og smilede varmt. Vent syntes han at det var sødt? Han havde sikkert hørt det hunredevis af gange fra skrigende fangirls som alle påstod at de var uigenkaldeligt forelskede i ham.

Jeg smilede til ham og trådte et skridt tilbage, dog havde jeg glemt alt om de mange matematik bøger der lå spredt rundt omkring på det allerede glatte gulv.

"Pas på Shi!" udbrød Taemin, men det var allerede for sent. Bogen jeg havde trådt på smuttede væk under fødderne på mig og fik mig til at falde. Jeg lukkede stramt mine øjne i, men jeg landede dog ikke så hård på gulvet som jeg havde regnet med. Jeg åbnede langsomt mine øjne kun for at se det smukke engleansigt som nu kun var få centimeter fra mit eget.  

_______________________________________________________

Nogen der kan gætte hvad det er Key hvisker til Jonghyun? XD

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...