Dancing to our Heartbeats

At skulle starte forfra er aldrig let, især ikke for Shima der skal starte et nyt liv op i Korea efter hendes mors død. Hun har aldrig oplevet ægte kærlighed, eller følelsen af at blive elsket af en anden som ikke var hendes familie. Hun bruger det meste af sin tid på dans, men hun havde aldrig regnet med at dansen ville hjælpe hende med at finde kærlighed. Der er kun et problem. Fyren som Shima forelsker sig i er ikke som andre drenge. Han er berømt.

41Likes
359Kommentarer
10264Visninger
AA

23. Hvor er den?

Sohee's P.O.V.

Så var det endelig gjort. Jeg havde for en gangs skyld endelig fået skilt dem ad.

Mørket var allerede faldet over byen, og det var en smule koldt. Drengene på gaden kiggede efter mig når jeg gik forbi dem. Jeg kastede en gang med mit hår da endnu et par drenge kiggede efter mig. Jeg kunne få hver dreng jeg ville, men der var kun en dreng jeg ikke kunne få fordi han elskede en anden. Men ham ville jeg ha.

"Jeg sagde det jo", sagde jeg lavt til mig selv. Jeg gik med et smil på mine læber da jeg tænkte på det der lige var sket.

 

~Flashback~

Nu skulle det gøres, Jeg ville ikke spilde mere tid med at vente.

Der var ingen der så mig. De havde alle sammen travlt i deres egne små verdner, så ingen lagde mærke til en highschool pige der egentlig ikke hørte til her sneg sig rundt. Jeg fandt hurtigt hvad jeg ledte efter. Deres omklædningsrum. Jeg lagde mit øre mod døren. Det lod ikke til at der var nogen derinde. Perfekt. Jeg listede hurtigt ind og begyndte at lede efter hans mobil. Den eneste ting jeg skulle bruge for at fuldføre min plan.

Jeg fandt den på et af bordene sammen med en masse papirer der lignede sange. Det var ikke svært at genkende mobilen eftersom jeg havde set ham med den i skolen et par gange.

Jeg væmmedes ved billedet der var som baggrund. Et billede af et par der elskede hinanden. Det par ville dog snart ikke være sammen mere. Jeg lagde hurtigt det redigerede billede over på mobilen og sendte det afsted med en lille besked.

"Lee Taemin nu vil hun snart hade dig, og så vil du snart være min", hviskede jeg lavt for mig selv, hvorefter mine læber formede sig i et stort smil. Mobilen var endnu ikke færdig med at sende da jeg pludselig kunne hører at der blev taget i døren. Jeg skyndte mig om bag nogle store stativer med tøj for at gemme mig. Jeg nåede det kun lige før to af dem trådte ind, heldigvis opdagede de mig ikke.

"Minho hyung har du set min mobil? Jeg er sikker på at jeg lagde den her før vi gik", spurgte han, og pegede der hvor jeg havde fundet den. Det var ham. Ham som snart skulle blive min så snart hun var ude af billedet. Lee Taemin. 

"Det kan jeg godt huske, men prøv at spørge de andre måske har de set den", svarede Minho tilbage. Dog var der ingen af dem der i virkeligheden vidste at jeg stod med den i mine hænder. De forlod begge rummet igen, og jeg kom frem fra mit skjul. Jeg slettede hurtigt mine spor, lagde mobilen tilbage og forsvandt hurtigt igen.

~Flashback slut~

 

Der var et stykke vej hjem, og mine forældre ventede sikkert på mig. Jeg spillede altid sød og venlig over for dem når jeg kom sent hjem, og de hoppede altid på den.

"Pas på hvad det er du laver", var der pludselig en stemme der sagde. Jeg vendte mig rundt, men så ikke andet end den tomme vej.

"Mærkeligt", mumlede jeg, og fortsatte med at gå.

"Jeg har lovet at passe på dem og beskytte dem, og intet skal forhindre mig i det", sagde stemmen endnu engang. Nu var det ved at være skræmmende. Der var jo ikke en eneste levende sjæl i nærheden. Jeg holdte mig for mine ørene, men det var som om at stemmen var inde i mit hoved.

"Gå væk!", råbte jeg, og satte i løb. Jeg prøvede på at slippe væk, men stemmen var der stadig.

"Jeg forsvinder for en stund, men nu er du advaret!", sagde stemmen en sidste gang, og forsvandt ud af mit hoved. Jeg så mig omkring og opdagede at jeg havde løbet hele vejen hjem.

"Det kan du godt glemme alt om", mumlede jeg, og trådte indenfor.

 

Taemin's P.O.V.

Jeg kunne ikke finde min mobil nogen steder. Jeg havde spurgt de andre, men de sagde alle sammen det samme. 'At de sidst så den i omklædningsrummet.' Det irriterede mig en del at den bare sådan uden videre var forsvundet.

Jeg trådte ind i omklædningsrummet endnu engang. Jeg havde så småt givet op på at finde min mobil lige nu. Sangene vi skulle synge til koncerten lå stadig spredt ud over et af bordene. Mit blik landede på en af sangene. En helt speciel sang. En speciel sang, til en helt speciel person. Der bredte sig et smil over mine læber. Pludselig var der noget andet der fangede mine øjne.

Der lå den. Men jeg kunne sværge på at den ikke var der før. Det var som om at en eller anden lavede sjove med mig. Min mobil var pludselig tilbage der hvor jeg havde lagt den fra starten. Det kunne ikke passe at jeg havde overset den første gang, kunne det?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...