Dancing to our Heartbeats

At skulle starte forfra er aldrig let, især ikke for Shima der skal starte et nyt liv op i Korea efter hendes mors død. Hun har aldrig oplevet ægte kærlighed, eller følelsen af at blive elsket af en anden som ikke var hendes familie. Hun bruger det meste af sin tid på dans, men hun havde aldrig regnet med at dansen ville hjælpe hende med at finde kærlighed. Der er kun et problem. Fyren som Shima forelsker sig i er ikke som andre drenge. Han er berømt.

41Likes
359Kommentarer
10268Visninger
AA

27. Det er bare løgn!

Sei var en del urolig da vi var kommet hen til vores pladser som var helt oppe foran scenen. Hun var fyldt med energi og ventede bare på at kunne slippe det hele ud.

Vi blev mast en del af en masse piger der prøvede at komme tættere på scenen. Tættere på SHINee.

"Jeg glæder mig sådan til at se Minho", var der en pige der sagde højt til sin veninde for at overdøve de mange mennesker.

"Jeg glæder mig mere til at se Taemin. Jeg håber de ser ned på os", svarede veninden tilbage, og så helt drømmene ud. Sei og jeg så på hinanden, og vi tænkte vist det samme.

'Hvis de piger bare vidste at drengene er optaget'. Vi sendte hinanden et smil før musikken pludselig begyndte at spille fra højtalerne.

 

Koncerten var helt fantastisk.

Jeg fik øjenkontakt med Taemin op til flere gange bare under de første par sange. Hver gang han dansede, blev jeg helt fanget. Han krop, bevægelser ja alt passede bare til musikken.

De var gået i gang med hver deres soloer. Onew var den første. Han sang opera og det lød virkelig smukt. Det var helt anderledes, men stadig virkelig smukt. Det var nu blevet Minho's tur, og det var en solo der nærmest fik Sei's hjerte til at springe ud af brystet på hende.

 

Taemin' s  P.O.V.

 

Alle bag scenen var fuldt i gang med hvad de nu skulle. De fleste så meget stressede ud, men sådan var livet bag scenen altid. Jeg stod lænet op ad en af væggene og ventede sammen med Key. Jeg havde sagt ja til at hjælpe ham med hans solo, men jeg var så småt ved at få kolde fødder. Det var ikke så meget det at skulle op på scenen og synge sammen med ham der skræmte mig. Nej, det var mere den blonde paryk, nederdelen, resten af det lyserøde tøj og ikke mindst det jeg havde inden under som fik mig til at ligne en pige endnu mere der skræmte mig. Jeg fattede stadig ikke at jeg havde sagt ja til at gå ud på scenen i det tøj.

Key kunne mærke at jeg var ved at blive nervøs og lagde betryggende en hånd på min skulder.

"Bare rolig Tae, det skal nok gå, så slemt er det heller ikke", sagde han opmuntrende, og gav min skulder et blidt klem. Nok gå? Det var ikke ham der skulle ud og gøre sig selv til grin foran en masse mennesker.

"Det kan du sagtens sige Umma. Det er ikke dig der har en kæreste som sidder på første række og skal se det hele", sagde jeg, og sukkede. Key's blik ændrede sig til forstående. Han vidste godt hvad jeg hentydede til. Hans kæreste gik jo rundt her omme bag ved sammen med os andre. Der var bare ikke ret mange der vidste at de var sammen.

"5 MINUTTER", var der pludselig en der råbte. Jeg rettede mit blik ud mod scenen hvor Minho var i gang med sin solo. Han sang 'Oh My Gosh'. Han stod i et jakkesæt der var hvidt foran og sort bagpå, dog havde han ikke noget indenunder jakken. Alle pigerne stod nærmest og savlede over ham. Ja alle, lige bortset fra en.

Men der var ikke mange af pigerne der lagde mærke til at hans blik kun var på en pige. En pige hvis blik viste at hun var dybt forelsket. Alle pigerne skreg, og flere af dem så ud som om de kunne besvime lige på stedet da Minho åbnede jakken og lod sin overkrop komme til syne. Man kunne sagtens se at han var veltrænet.

Jeg sænkede blikket ned mod publikum. Shi var den eneste pige der ikke stod og skreg sine lunger ud. Hun stod med et smil på læben og så op på scenen. En følelse af glæde spredte sig i min krop. Hun kiggede ikke efter andre drenge.

Jeg var åbenbart faldet i staver, for pludselig slukkede alt lyset i salen og de høje skrig dæmpede sig.

"Så er det jeres tur", sagde en af scenefolkene, og nærmest skubbede Key og mig ud på scenen.

"Held og lykke Minnie", sagde Minho da vi passerede hinanden på vej ind på scenen. Han lagde tryk på ordet Minnie og hentydede til min påklædning. Jeg sendte ham et irriteret blik tilbage. Godt nok var vi bedste venner, men nogle elskede han bare at drille mig. Jeg stillede mig midt på scenen med ryggen mod publikum. Der var helt stille i salen. Jeg tog en dyb indånding.

"My first kiss went a little like this".

Lyset tændte. Nu var der ingen vej tilbage.

 

Shima's P.O.V.

 

Alt lyset blev tændt igen, og jeg rettede mit blik op mod scenen endnu engang. Key stod oppe på scenen sammen med en pige med langt blondt hår og lyserødt tøj. Hun stod med ryggen til os så vi kunne ikke se hendes ansigt.

"My first kiss went a little like this", sang Key. Jeg vidste ikke at han sang engelsk så godt. Pigen der stod med ryggen til vendte sig om, og med et var det som om mit hjerte stoppede et kort sekund.

Det. Er. Bare. Løgn. Den pige......var Taemin?

Han sang et stykke og gik så forbi Key og gik længere hen mod scenekanten. Taemin så ned på mig med et undskyldende blik. Jeg derimod vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg var helt frosset fast indtil Sei rystede i mig. Jeg sendte Taemin et varmt smil og formede nogle ord med munden så pigerne ved siden af ikke skulle høre det. Taemin fik hurtigt et stort smil på læberne og fortsatte med at synge.

"She won't ever get enough once she gets a little touch", sang han videre.

Kom så Taemin oppa!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...