Dancing to our Heartbeats

At skulle starte forfra er aldrig let, især ikke for Shima der skal starte et nyt liv op i Korea efter hendes mors død. Hun har aldrig oplevet ægte kærlighed, eller følelsen af at blive elsket af en anden som ikke var hendes familie. Hun bruger det meste af sin tid på dans, men hun havde aldrig regnet med at dansen ville hjælpe hende med at finde kærlighed. Der er kun et problem. Fyren som Shima forelsker sig i er ikke som andre drenge. Han er berømt.

41Likes
359Kommentarer
10300Visninger
AA

10. Bare en drøm

Det var fantastisk, nej de var fantastiske. Deres stemmer var så smukke at man skulle tro man lyttede til engle. Dog var der en stemme der for mig var den smukkere end de andre.

"When I see myself during these times, I feel that I really am young. Even with you in front of me, I don't know what to do", "To the people who are in love. Please tell me how you started to love", "Will the day I hold her hand ever come?", det sidste stykke sang han med hans englestemme. Jeg kunne mærke en varme sprede sig i min krop. Godt nok havde jeg kun kendt Taemin i omkring 24 timer, men der var bare et eller andet ved ham der gjorde mig helt skør.

"Hello, Hello, I brought up this courage", "Hello, Hello, I want to talk to you for a moment", "Hello, Hello, I may be rushing a bit", "Who knows? We might- end up doing well", sang de i omkvædet. Jeg kunne kende teksten. Jeg havde trods alt danset til den, bare uden selv at vide at det var dem der sang. De dansede faktisk utrolig godt, selvom det var typisk af mig og lægge mærke til sådan noget.

Jeg sad ude i siden af lokalet og kiggede op på de store spejle der hang på væggen.

`1..2..3..4..5..6..7..8´ Jeg fulgte nøje hver eneste af deres bevægelser som passede til takterne i musikken. Jeg havde selv lyst til at rejse mig op og danse sammen med dem, men jeg holdte det dog tilbage.

"Musik er en gave, og du skal ikke holde dig tilbage med at følge dens toner" Det var de ord min mor altid plejede at sige til mig dengang hun levede. Jeg havde altid holdt fast i hendes ord.

 

Jeg kunne ikke længere hører musikken spille i højtalerne. Jeg slog blikket op og blev mødt af 5 forventningsfulde blikke.

"Waow", var det eneste der kom ud af min mund. De smågrinede alle af min kommentar. Vi blev dog afbrudt da døren til lokalet åbnede sig og drengenes manager stak hovedet ind.

"Drenge kan jeg lige snakke med jer et øjeblik, og så kan i tage hjem bagefter", spurgte han.

"Jeg kommer  tilbage lige om lidt, og så skal jeg nok følge dig hjem bagefter Shi", sagde Taemin før han vendte sig om for at gå ud af døren. Minho, Key, Jonghyun og Onew sagde alle farvel til mig, men til min overraskelse krammede de mig alle, og Minho viskede endda noget ind i øret på mig, før de alle gik hen mod døren.

"Lov mig at du aldrig vil svigte Taemin", Det var de ord han sagde.

"Det lover jeg Minho", svarede jeg tilbage med et smil. Han vendte sig om og gengældte mit smil. De tre andre SHINee medlemmer kiggede bare undrende på os, men nåede ikke at stille nogen spørgsmål før deres manager havde jaget dem ud af lokalet. Jeg lænede mig ind mod væggen og gled langsomt ned på gulvet. Jeg følte mig pludselig meget træt. Jeg lukkede svagt mine øjne i, og gled ind i noget der viste sig ikke at være særlig rart.

 

En masse billeder, nej nærmest en kortfilm kørte rundt for mine lukkede øjne.

Jeg var alene forladt. Der var ingen i nærheden. Et lys kom til syne i det fjerne. Jo tættere jeg kom på lyset jo klarere blev det at der stod en skikkelse. Taemin.

Nej det kunne ikke være ham. Hans øjne lyste altid op og var fulde af liv, men disse øjne var kolde, mørke og fuldstændig tomme.

"Jeg stolede på dig Shima, men du viste dig bare at være ligesom alle de andre. Falsk", sagde han koldt. Det føltes som om mit hjerte blev spiddet af tusinde nåle. En efter en borede de sig ind i mit hjerte, kun for at forsage så stor smerte som muligt.

Pludselig stod der en ved siden af Taemin. Hendes øjne var kolde, falske og hun stod med et smil på læben.

Sohee? Hvad lavede hun sammen med Taemin. Hun tog fat i hans hånd og trak ham med sig. Og til min forbavselse gik han frivilligt med.

Jeg rakte min hånd ud imod ham og kaldte hans navn, men jeg var som frosset fast, og lyden der kom ud af min mund var kun en svag hvislen. Jeg kunne mærke tårerne begyndte at trille ned af kinderne på mig, og at jeg begyndte at ryste.

Det må ikke være sandt.

 

"Shima vågn nu op!", blev der nærmest råbt til mig, samtidig med at nogen ruskede i mig for at få mig til at vågne. Jeg slog med et set øjnene op, og kiggede ind i de velkendte chokoladebrune øjne. Tårerne strømmede stadig ned af mine gennemblødte kinder.

"Taemin", hviskede jeg lavt.

- Bare en drøm.

Taemin slog begge sine arme omkring mig, og trak mig ind i et varmt betryggende kram. Tårerne stilnede lige så stille af, mens Taemin holdte om mig og aede mit hår for at få mig til at slappe af.

"Taemin vil du love mig noget?", spurgte jeg med min nu hæse stemme. Taemin trak os langsomt fra hinanden og kiggede bekymret på mig.

"Hvad som helst Shi", sagde han, og tørrede de sidste tårer væk fra mine kinder.

"Vil du love altid at være der for mig?", spurgte jeg, og kiggede ham dybt i øjnene.

"Kun hvis du vil love det samme for mig", sagde han smilende, og stak sin lillefinger frem. Jeg tog fat i den med min egen og derpå lavede vi et lillefingerløfte.

Nu var jeg sikker på at der ikke ville ske noget. Men det skulle senere vise sig at være løgn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...