Dancing to our Heartbeats

At skulle starte forfra er aldrig let, især ikke for Shima der skal starte et nyt liv op i Korea efter hendes mors død. Hun har aldrig oplevet ægte kærlighed, eller følelsen af at blive elsket af en anden som ikke var hendes familie. Hun bruger det meste af sin tid på dans, men hun havde aldrig regnet med at dansen ville hjælpe hende med at finde kærlighed. Der er kun et problem. Fyren som Shima forelsker sig i er ikke som andre drenge. Han er berømt.

41Likes
359Kommentarer
9914Visninger
AA

1. En ny start

At skulle starte forfra er ikke lige det nemmeste i verden. Ny skole, nye venner, nyt liv.... et nyt land. Alt det kun fordi gud har noget imod dig. Aldrig at have oplevet ægte kærlighed og følelsen af at blive elsket. Hvad gør man når man tror man er alene, og tror at gud har noget imod en, men skæbnen så pludselig har andre planer. At ens hjerte pludselig banker ubeskrivelig hurtigt, og man føler en dejlig varme inden i. Sådan føles det når nogen stjæler dit hjerte, og sådan var det også for mig da jeg mødte 'ham'.

 

Jeg var lige kommet ind i skolegården. En masse elever kiggede efter mig. Var det fordi jeg ikke så ud ligesom dem? Fordi jeg havde blå øjne i stedet for brune? Fordi mit hår var lidt lysere end deres? Jeg kunne ikke gøre for at min mor var fra Europa mens min far var fra Korea. Jeg gik videre gennem skolegården med en masse blikke rettet mod mig. Jeg var blevet 17 for næsten et halvt år siden og det var min først skoledag siden jeg var kommet tilbage til Korea efter min mors død. Min far var knust over hendes død og kunne ikke holde ud at blive boende i vores gamle hus siden at det hele mindede ham om min mor. Han valgte derfor at vi skulle flytte tilbage til Seoul i Korea.

"Hvem er hun?", hviskede en pige lidt højlydt, imens deres blikke stadig hvilede på mig. Jeg brød mig ikke om at have så meget opmærksomhed som jeg havde lige nu. Jeg gik videre op mod skolens indgang da en pige med langt mørkt hår og store brune øjne stillede sig ind foran mig.

"Er du den nye pige?", spurgte hun meget energisk, man skulle tro hun havde fået for meget sukker til morgenmad eller sådan noget. Jeg nikkede til hende, og det var næsten som om at hendes øjne blev endnu større.

"Yay, jeg er Seira, men du kan bare kalde mig Sei det gør de fleste", jeg smilede til hende.

"Jeg er Shima, men du kan bare kalde mig Shi", jeg kunne allerede mærke at Seira nok skulle være sjov at være sammen med. Seira begyndte at forklare noget om skolen, men for at være ærlig lyttede jeg ikke rigtig efter hvad hun sagde. Jeg havde det som om at der var en der holdte øje med mig, men da jeg vendte mig om var der ikke nogen. Jeg fik et lille chok da Seira pludselig prikkede til mig for at få min opmærksomhed.

"Shi har du overhovedet hørt et eneste ord af hvad jeg har fortalt dig?", sagde hun og prøvede på at lave seriøst ansigt, men det lykkedes ikke rigtigt.

"Mian haeyo Seira", sagde jeg undskyldende og smilede forsigtigt til hende.

"Aish, jeg har sagt at du bare skal kalde mig Sei. Kom gentag efter mig Sei", sagde hun for at være sikker på at jeg ikke glemte det. Jeg grinede kort.

"Okay sei", sagde jeg og grinede lavt. Det var længe siden jeg sidst havde grint. "Det var bedre. Hey, ved du hvor dit klasseværelse er henne?", sagde hun med et listigt smil på læberne. Jeg kiggede nervøst på hende og rystede på hovedet. Jeg trådte et skridt bagud, men jeg nåede ikke længere før Sei havde taget fat i mit håndled og trak mig med sig.

 

3. Persons P.O.V.

Da den nye pige var blevet trukket afsted ind på skolen af Seira, skete der noget ude i skolegården. En dreng trådte ind i skolegården. Alle pigerne begyndte med det samme at skrige. Han lagde ikke mærke til de høje skrig, og de mange piger der hurtigt havde omringet ham. Der var kun en pige hans øjne fulgte. Hun var ikke som de andre. Men den pige var hurtigt væk igen. Trukket væk af hendes veninde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...