Kunsten At Holde På En Hemmelighed 1 - Færdig

"Jeg elsker dig," hviskede jeg.
"Lad være med det," mumlede han.

Alyson har egentlig et rimelig ligetil liv. Indtil hun forelsker sig. Men det er ikke bare en hvilken som helst fyr hun forelsker sig i. Nej, det viser sig at han er Alysons nye biologi - og engelsklærer.

91Likes
511Kommentarer
16326Visninger
AA

15. The Role

"If you could only see,
the beast you've made of me.
I held it in,
but now it seems,
you've set it running free
Screaming in the dark,
I howl when we're apart"
Howl - Florence and The Machine

Eric kørte os igennem flere små byer, men efter vi havde passeret den tredje, og kørte ind i den fjerde, begyndte han endelig at ligne en, der vidste hvor han var, og hvad han ledte efter. Selv følte jeg mig meget vildfaren. Jeg kendte ikke engang navnet på denne by, større end hvor jeg var fra, men langt fra en storby.
Han holdt ind til siden, lige op af noget, der helt klart var en café, hvis navn jeg ikke ligefrem kendte.
“The Role,” mumlede jeg for mig selv, og prøvede at forbinde det med noget, men mit hoved forblev tomt.
Eric tog min hånd, og ledte mig ind af døren uden et ord, og gik op til disken på en måde, der nærmest signalerede at han ejede det hele.
“Eric? Det sædvanlige går jeg ud fra?” spurgte en alt for køn servitrice, med et alt for strålende smil.
“Ja, og en latte,” svarede han bare, og servitricen løb nærmest hen for at adlyde ham.
“Hvad sker der for hende?” spurgte jeg, og kunne ikke rigtig skjule jalousien i min stemme. Pigen var sikkert et par år ældre end mig, og meget, meget kønnere.
“Macey? Du er vel ikke jaloux på Macey?” lo Eric for sig selv. Jeg kunne dog ikke se det sjove i det.
“Måske,” surmulede jeg bare, og skulede til servitrice-kællingen.
Hun kom hen med vores drikkevarer, og smilede varmt til mig. Jeg skulede bare videre.
“Macey, mød Alyson. Alyson, mød min lillesøster, Macey,” introducerede Eric os, og kvalte et grin.
“Ehm, hej…” mumlede jeg flovt, og smilede undskyldende til hende.
“Aly! Jeg har hørt så meget om dig! Det er så skønt endelig at møde dig,” sagde hun med et kæmpe smil, rakte Eric vores kaffe, og trak mig ind i et tæt kram.
“Du er næsten endnu kønnere end Eric har beskrevet dig. Og der skal ellers meget til,” komplimenterede hun mig. Hendes øjne lyste af en hengivenhed, som jeg ikke kunne lade være med at falde for med det samme.
“Tak. Jeg vidste faktisk slet ikke at Eric havde en søster,” sagde jeg med et lettere genert, men dog strålende smil.
“Nej, han snakker nok ikke så meget om mig, hans pinlige lillesøster,” lo hun, og slog Eric på armen.
“Du er da ikke pinlig. Men… Er de?…” spurgte han, og kiggede rundt.
“Nej, ikke endnu, men jeg tror de kommer senere,” svarede hun fortroligt.
Han nikkede kort til hende, og førte mig så ned mod et ledigt bord. I forhold til at det var før frokost, var der overraskende mange mennesker.
“Nå, hun virker da sød,” sagde jeg med et smil, da vi havde sat os.
“Det er hun også,” svarede han bare, en anelse fraværende. Jeg tog en tår af min latte, der smagte bedre end nogen anden jeg nogensinde havde fået.
“Hvem var det du spurgte efter?” forsøgte jeg, men Eric stirrede bare fortsat ud i luften.
“Eric? Mr. Roland? Hallo, nogen hjemme?” Der var absolut ingen respons, hvilket der heller ikke var, da jeg vinkede foran øjnene på ham.
Så fik jeg en idé, rejste mig op, og gik hen ved siden af ham. Han reagerede stadig ikke, men sad stadig og kiggede ligeud.
Så jeg lod mig glide ned på hans knæ, og trykkede blidt mine læber mod hans.
Han stivnede et øjeblik, men blev så ualmindeligt ivrig, selv for ham.
Han flyttede sine hænder om på min røv, og trykkede mig tæt op af sig. For første gang nogensinde, så tidligt i vores kys, mærkede jeg at han fik en bule i bukserne, og han trak mig endnu tættere på.
Nogen rømmede sig højlydt bag os, og jeg fjernede mine læber fra hans, for at se hvem det var.
“Hey, jeg kan ikke rigtig smide jer ud, men der er altså kommet et par klager over… Upassende adfærd,” fnisede Macey, og jeg rejste mig uvilligt fra Erics ben, og smilede undskyldende til hende.
Hun smilede tilbage, og gik så igen.
Jeg satte mig tilbage på min stol, med et tilfredst smil.
“Nu fik jeg da din opmærksomhed,” sagde jeg, og Eric smilede af mig.
“Ja, det gjorde du.”
“Hvem var det du spurgte til før?” prøvede jeg igen.
“Mine forældre. De ejer stedet. Det er derfor Macey er her, det er i hvert fald ikke fordi hun mangler penge. Den forkælede møgunge,” sagde han, i samme øjeblik, som jeg hørte Maceys stemme et stykke væk.
“Hej mor og far. I gætter aldrig hvem der er her!”
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...