Kunsten At Holde På En Hemmelighed 1 - Færdig

"Jeg elsker dig," hviskede jeg.
"Lad være med det," mumlede han.

Alyson har egentlig et rimelig ligetil liv. Indtil hun forelsker sig. Men det er ikke bare en hvilken som helst fyr hun forelsker sig i. Nej, det viser sig at han er Alysons nye biologi - og engelsklærer.

91Likes
511Kommentarer
16324Visninger
AA

10. Mistanke

"I'll sing it one last time for you.
And then we really have to go.
You've been the only thing that's right,
in all I've done."
Run - Leona Lewis

Men hun er din ven ikke? Så hun kan holde på en hemmelighed?” spurgte Eric, forbløffende roligt. Hans øjne var ligeså rolige og afslappede, og hans mundvige bøjede en anelse opad.
“Jo, i teorien… Men der er bare noget der gør mig urolig. Det er derfor jeg ikke har fortalt hende noget endnu…” mumlede jeg ængsteligt.
Alvoren af vores regelbrud gik for alvor op for mig nu.
“Jeg tror det er for sent til at jeg kan køre dig hjem uden at nogen ser os, men hvad siger du til at tage min bil?” foreslog han, og gav min hånd et klem.
“Nej, jeg vil ikke forklare mine forældre hvor den kommer fra, jeg tager bare en taxa,” afslog jeg, selvom det virkede meget fristende at låne Erics bil.
“Åh, ja, men så lad i det mindste mig betale for taxaen,” bad han, og modstræbende nikkede jeg. Jeg gad ikke trænge mig på, eller bruge af hans penge, men jeg ville heller ikke give ham dårlig samvittighed, hvilket det lød som om han ville få, hvis jeg ikke tog imod hans tilbud.
Han rejste sig, og gik hen til sit skrivebord, hvor han tog en seddel, som han kom hen og rakte mig.
“Femhundrede? Jeg har altså ikke halvtreds kilometer hjem,” lo jeg, og smilede, mens han yndefuldt hjalp mig op.
“Tag dem bare,” sagde han med et smil, og lukkede bestemt min hånd om sedlen. Endnu engang spekulerede jeg over, hvor han fik alle de penge fra.
“O-okay… Hvis det er det du vil have,” mumlede jeg, og han løftede mit ansigt op imod sig, og plantede et blidt kys på mine læber, hvorefter han hviskede mod dem: “Det er det. Jeg vil have at du skal have hele verden. Og du skal vide at jeg altid vil være klar til at give dig den.”
Jeg undlod at svare, og trykkede i stedet mine læber mod hans endnu engang.
Så slap jeg ham modvilligt, og gik ud mod døren.
Eric fulgte mig, og åbnede galant døren for mig, strøg blidt min kind, og lod mig så, meget mod vores begges vilje, gå.
Nede på gaden fiskede jeg min telefon frem, og ringede efter en taxa. I en så lille by som vores, var taxaen der på fem minutter, og snart sad jeg på bagsædet på vej hjem, og kiggede ud af vinduet. Villaer passerede, med høje, frodige hække, boligkomplekser, butikker, en café, og flere villaer. I virkeligheden en smuk by, det glemte jeg bare tit.
Da vi holdt ude foran mit hus, bad chaufføren om 54 dollars, og jeg rakte ham sedlen. Han sukkede, nok irriteret over at skulle veksle så meget, men det var ikke rigtig noget jeg kunne tage mig af. Han rakte mig 446 dollars tilbage.
Jeg stod ud af bilen, og smækkede døren efter mig, med et nik til chaufføren.
Da jeg trådte ind i huset, og tog mine sko af, lagde jeg mærke til at fjernsynet kørte i stuen.
“Hej Alyson,” råbte min mor som hilsen. “Kommer du ikke lige herind?”
Jeg gik modstræbende ind, og fandt min mor siddende i sofaen, mens hun så en eller anden sit-com, som hun umuligt kunne finde morsom, mest af alt fordi min mor ikke ejer, og aldrig har ejet, humoristisk sans.
“Hvor har du været?” spurgte hun smilende. Jeg tænkte mig hurtigt om, efter en mulighed for at fortælle sandheden uden at lyve.
“Hos Clary,” sagde jeg med et uskyldigt smil, og vendte om, for at få op på mit værelse.
“Alyson, nu er det jo sådan at jeg ringede til Clarys mor, og snakkede med hende for en halv time siden, og hun har ikke set dig i dag. Clary sagde at I havde været sammen tidligere, men at du var taget hjem,” sagde min mor irriteret. Hun smilede lumsk, som om hun forventede at jeg skulle bryde sammen, og tilstå en slem forbrydelse.
“Hvem var du sammen med Alyson?” pressede hun på, med en stemme der var alt for blid og sød til min mor.
“Jeg gik bare en tur mor. Gik hjem i stedet for at tage en taxa, og smuttede forbi caféen nede på torvet,” løj jeg, pludselig ubesværet.
“Hmm… I orden, men ring en anden gang,” sagde hun tøvende, og vendte tilbage til at glo på den meningsløse sit-com.
Jeg vendte rundt, og fortsatte denne gang ud af rummet, og op på mit værelse. I samme øjeblik som jeg lukkede døren, ringede min telefon, og jeg håbede inderligt at det var Eric.
“Hey,” sagde jeg ind i røret, da jeg tog den.
“Hej, det er Courtney,” sagde en stemme ind i røret.
“Åh, hej Court. Var der mere du ville snakke om i dag?” spurgte jeg usikkert. Hvad skulle det til for?
“Hvorfor var du sammen med vores nye engelsklærer?” spurgte hun direkte.
Jeg reagerede ved at holde op med at trække vejret et øjeblik, for så at beslutte mig for at le af hende, og gøre hende lidt venskabeligt til grin.
“Hahaha, hvad skulle jeg dog lave med ham? Han er sgu da for gammel,” lo jeg, men kunne høre den falske klang i min stemme.
“Jeg ved at det var ham,” sagde hun bare, og lagde på før jeg kunne nå at sige hende imod.
Fuck…
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...