You Broke My Heart - JDB

Læs, og find ud af det.

18Likes
77Kommentarer
2819Visninger
AA

5. Kapitel 4

Jeg kunne ikke fatte det? Han stod faktisk her, det var ikke noget jeg forestillede mig. Jeg stod bare dér med åben mund og kiggede chokeret på ham, jeg lignede sikkert en eller anden idiot, men det var jeg ligeglad med nu. Han kiggede over på mig og vi fik øjenkontakt, han lavede store øjne og blev ligeså chokeret som jeg. Jeg åbnede munden og ville sige noget, men der kom ikke en lyd ud, jeg var virkelig i chok. "J-u-stin?" fik jeg sagt stammende. Chris og Caitlin kiggede forvirret over på mig, men jeg kiggede kun på Justin. "Kender i hinaden?" spurgte Caitlin og kiggede først på mig, også på Justin. "Ally?" sagde Justin stille og ignorerede Caitlin's spørgsmål. "Hallooo?" sagde Chris da mig og Justin bare havde stået og gloet på hinanden i et stykke tid, "hvad sker der for jer?" spurgte Caitlin og kiggede forvirret på mig. Jeg tog mig sammen og drejede mit hovede så jeg kiggede hen på Caitlin, "de-r er ikk-e noget" svarede jeg, min stemme var hæs. Jeg troede aldrig jeg skulle se ham her, og da slet ikke hos Caitlin og Chris. Jeg var sikker på at han ikke vil skabe andet end problemer - for mig, jeg ved egentlig ikke hvorfor eller hvordan.. jeg havde bare en fornemmelse af at han vil give mig store problemer. "Hvor kender i hinanden fra?" spurgte Chris der afbrød min tankegang, istedet for at svare vendte jeg mig om, og gik ind på Caitlins værelse. Jeg kunne ikke klare at stå dér, jeg vil ikke have noget med ham at gøre. Jeg troede jeg havde låst ham ude af mit liv foraltid, hvorfor skal jeg absolut møde ham igen? Jeg satte mig på Caitlins hvide seng, og begravede mit ansigt i mine hænder. Jeg sad nok der i et par sekunder, da jeg kunne høre en åbne døren, jeg kiggede op for at se hvem det var - Caitlin. Hvem skulle det ellers være? Hun satte sig ved siden af mig, "er der noget du ikke har fortalt mig?" spurgte hun, uden at kigge på hende nikkede jeg. Hun tog mine hænder og jeg drejede mit hovede så jeg kiggede hende i øjnene, "noget du vil snakke om?" sagde hun stille. Jeg nikkede igen og kiggede ned, jeg havde brug for at snakke med en om det.. Jeg trak vejret dybt og kiggede op så jeg kiggede hende i øjnene, jeg slap hendes hænder og lod dem falde på sengen. "For måske 1 år og et halvt...skulle jeg.. giftes med Justin.." mumlede jeg stille, hun lavede store øjne og tog en hånd på til sin mund, "giftes?" gentog hun chokeret. Jeg nikkede forsigtigt, hun gjorde tegn til at jeg bare skulle fortsætte. "Men vi blev ikke gift.. fordi jeg stak af midt i brylluppet.." sagde jeg lavt og kiggede ned på mine hænder. "Okay, det havde jeg ikke regnet med!" udbrød hun højt, jeg grinte lidt. Det var nogen af de ting jeg elskede ved Caitlin, i en seriøs situation kan hun gøre den sjov. "Men.. går du med mig ned?" spurgte hun efter en lidt akavet tavshed, jeg sukkede, men nikkede alligevel. Vi rejste os begge op og gik nedenunder, Chris og Justin sad og snakkede, de vendte sig om mod os. Chris havde et chokeret ansigtudtryk, mens Justins havde et tomt blik. Jeg var nød til det her.. "Justin? Kan vi lige snakke?" spurgte jeg, han kiggede overrasket på mig, men nikkede så. Vi gik begge ud til deres baghave, jeg satte mig på en af stolene og kiggede ned. Der var en irriterende tavshed mellem os, men jeg valgte så at bryde den."Det..." sagde jeg men blev afbrudt, "kan vi.. ikke bare glemme det der er sket, og starte på en ny?" sagde han og kiggede op så vi havde øjenkontakt. "Jo.. så.. der er ingen..du ved.. sure miner, eller noget andet i mellem os?" spurgte jeg lidt usikkert, han nikkede. "Der har faktisk ikke været en sur mine i mellem os, vi var begge ret chokerede, ikke mere" svarede han og smilte et skævt smil til mig, jeg nikkede. "Nå" sagde han og rejste sig op, jeg kiggede forvirret på ham, "så.. vi starter bare på en.. frisk? Eller hvad skal jeg kalde det?" sagde han lidt dumt, jeg rejste mig op og stillede mig foran ham. "Vi siger bare at vi starter.. på en ny" svarede jeg og smilte et lille smil, han smilte igen og trak mig ind i et kram - hvilket overraskede mig lidt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...