Halfgod

Alana lever et rigtigt lorte liv. Hun har en ond papsøster, er ordblind og hendes mor kalder hende en fejl. Men hvad sker der når hun løber af hjemmefra?

7Likes
10Kommentarer
2230Visninger
AA

7. Uhyret.

Jeg vaklede gennem gaderne, halvt bevidtsløs. Jeg råbte efter hjælp, igen og igen. Men der var ingen der kunne høre mig. Så med tårrene løbende ned af mine, gik jeg gennem gaderne, med rystende ben. 

Jeg hørte pludselig en lyd. Det lød som en der prustede. "H - hallo?" Spurgte jeg forsigtigt. Det lød ynkeligt med den sitrende stemme. Intet svar. Jeg så en stor skikkelse træde ud af skyggerne. Den var enorm, mindst to meter høj. Først så jeg tyre hovedet, så menneske kroppen, og tilsidst underkroppen som også var en tyrs. De opspilede øjen, og næsebor. Den viftende hale. De lange horn som ragede ud fra panden. Jeg skreg, højt og skingert. Så vendte jeg om, og styrtede afsted. Jeg løb så hurtigt jeg kunne gennem gaderne. Men den store tyr var lige i hælene på mig. Jeg kiggede mig nervøst over skulderen, men det skulle jeg aldrig have gjordt! Han var meget tættere på end jeg havde troet. Jeg pressede min krop til det yderste. Men hver gang det lykkedes mig at sætte tempoet op, satte den også tempoet op. Det var som en leg for den. Jeg lavede et skarpt højre sving, for at komme tættere på centrum. Jeg kiggede mig igen nervøst over skulderen. Tyren var væltet om på siden. Den var for stor og for tung til at kunne lave skarpe sving. Det gav mig en idé. Jeg var stoppet hved et stort lokkalt museum. Bygningens front var lavet af glas. Jeg stilte mig beslutsomt hen foran huset, og ventede på tyren kom på klovene igen. Jeg bøjede knæene let, klar til at sætte af i en spurt. Tyren vendte sig mod mig, de lysende gule øjne gloede rasende på mig. Dampen stod ud af næseborene da den fnyste. Det gav et ryk i mig da den travede i asfalten. 

Den satte i løb, med hovedet foroverbøjet, så den kunne stange mig med de gulige horn. I det sidste sekund, sprang jeg desperat til siden. Tyren kunne ikke dreje så hurtigt, og bragede ind i museet. Den var slået bevidstløs, men udentvivl stadig i live. 

Jeg vaklede deperat efter vand over på den anden side af vejen. Min mund var knas tør, og jeg følte mig bare tvunget til det. Der lå et offentligt toilet. Den olivengrønne dør gik knirkende op da jeg skubbede til den. Der var ingen, og jeg humpede over til vandhanerne. Ligesom døren, knirkede hanen da jeg drejede den. Jeg stak hovedet ind under hanen, og drak det iskolde vand. Da jeg atter lænte mig tilbage, tørede jeg mig tilfredst om munden, lige i det sekund bragede døren op, og ind kom ...

 

 

Mere?:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...