Misbrugt

Hope bliver misbrugt af sin far og hendes mor, gør intet for at hjælpe. I skolen har hun det ikke godt. Hun får flygtet hjemmefra, men hvad sker der så? - Jeg prøver at deltage i konkurrencen, Ondskab. Jeg håber i kan lide den. I må meget gerne give stjerner og sætte den på farvoritliste, hvis du synes om den. Det gør heller ikke noget, hvis I viser den til ven/inder ;)

90Likes
137Kommentarer
8959Visninger
AA

15. Kapitel 14

Der var gået en måned, det var mandag og jeg skulle endelig i skole efter at have holdt ’pause’. Jeg havde, for 2 uger siden, været i retten, for at vidne imod Ham og min mor. Han endte med at få en straf på 10 år, mens min mor kun fik 3 år.

Jeg var faldet godt til på børnehjemmet, fået nogle veninder, som også havde haft det svært, før de kom på børnehjem. Jeg var begyndt at gå til psykolog, så jeg kunne komme ud med alle mine tanker omkring det misbrug, jeg havde været ude for. I starten var jeg ikke så meget for at snakke om det, specielt ikke med en fremmed kvinde, men det blev nemmere og nemmere efterhånden, jeg blev mere tryg ved hende. Indtil videre havde det også hjulpet mig en smule allerede.

Luke og jeg, havde holdt kontakten over mobilen. De første par uger, havde han ringet hver dag, for at hører, hvordan det gik. Vi havde også skrevet en del. I starten skrev vi hver gang, vi ikke snakkede og snakkede, hver gang vi ikke skrev. Jeg havde fået flere følelser for ham, det var jeg sikker på! Hver gang han skrev eller ringede, begyndte jeg at smile som en gal og en varme bredte sig i hele min krop.

Jeg vågnede efter at have sovet ud. Efter jeg var kommet på børnehjem, følte jeg mig mere tryg og fik derfor mere og en behageligere søvn, end jeg gjorde, da jeg boede med Ham og min mor. Jeg gjorde mig klar til skole, gik ud til min cykel og tog i skole. Jeg var kommet en smule forsent, men gik hen af gangen, over til klasselokalets dør. Jeg stoppede op foran døren, med bankene hjerte og en klump i halsen. Jeg vidste godt, at folk ikke vidste, hvorfor jeg ikke havde været i skole, men alligevel var jeg nervøs. Folk ville jo nok spørge mig, om hvorfor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...