Memory (FÆRDIG)

Memory er en engel og bor i menneskenes verden. En dag møder hun den gådefulde Damen og udvikler følelser for ham. Hun finder så ud af at han er Djævlens søn men lære at leve med det.

Kan skæbnen acceptere deres kærelighed til hinanden?

13Likes
25Kommentarer
3293Visninger
AA

5. En lang nat

"Damen." mumlede jeg og kiggede på hans store sorte smukke vinger. "Jeg kan ikke huske.." sagde jeg forvirret. "Shh, det ved jeg godt," sagde han og smilede. Jeg sukkede "Hvorfor kan jeg ikke huske?" spurgte jeg trist. "Du blev angrebet af en af vores, altså en Djævel," sukkede han trist og aede mig på min ryg. "Hvorfor har du sådan nogle store smukke sorte vinger?" spurgte jeg så. "Det er fordi at jeg er en djævel, eller det kalder jeres slags os. Jeg er en sort engel." sagde han og kiggede mig i øjnene. "Hvad med mig?" "Du er en engel." sagde han og kyssede min pande. "Men hvorfor har jeg så ingen vinger?" spurgte jeg trist. "Det har du også. De smukkeste og hvideste vinger, jeg nogen sinde har set." sagde han og kærtegnede min kind. "Vil du se dem?" spurgte han og sendte mig et gådefuldt smil. Jeg nikkede stille og flettede mine fingre ind i hans. "Luk øjnene og tænk på himlen." hviskede han i mit øre. Jeg gjorde som han sagde og tænkte på den beroligende blå himmel og de mange flotte hvide skyer som plantede sig på den. Da han rørte stille min ryg, som specielle punkter, spredte værelset sig i et kæmpe hvidt lys, og jeg åbnede mine øjne og med et kom smerten som en kæmpe økse som prøvede at flå min ryg op. Jeg skreg, og Damen holdte mig beskyttende ind til sig. "Det skal nok gå, Memory, slap af, det går snart væk." sagde han beroligende. Jeg prøvede at bekæmpe smerten, og kunne mærke noget som voksede sig ud af min ryg, og ødelagde min sorte natkjole brutalt. Hvis jeg ikke havde holdt resten af det op foran mig, havde jeg stået i kun underbukser, foran Damen. Da det var ovre, faldt jeg udmattet ned på knæ og pustede ud. Damen rakte en hånd ned til mig og hjalp mig op at stå. Hans øjne blev store og han åbnede munden, men der kom ingenting ud. Jeg vendte mig forsigtigt om og kiggede mig nervøst i spejlet. Først lagde jeg mærke til Damen som så overrasket ud, stadig med åben mund, og så kiggede jeg forsigtigt på mig selv og gispede forskrækket. Ud fra min ryg var der vokset nogle enorme hvide vinger med fjer på ligsom Damens, bare hans var sorte. Jeg holdt en hånd foran min mund, da et skrig voksede sig på vej op ad min hals. Jeg vendte mig om mod Damen igen. "Wow." var det eneste jeg kunne for ud, og Damen kluklo. "Men, hvis mine er hvide, og dine er sorte. Må vi så stadig godt være sammen?" spurgte jeg nervøst. "Nej, det er derfor vi holder det hemmeligt. Og derfor kan jeg kun komme til dig om natten." sagde han og jeg gik hen til ham, og lændte mig udmattet ind mod ham. Han aede min ryg, og jeg sukkede. "Jeg elsker dig, Memory," sagde han og kiggede mig dybt i øjnene, jeg smilede og rakte min hånd op mod hans ansigt, og rørte stille hans kind. Der gik en sitren igennem ham, og jeg kunne se begæret i hans øjne. Hans vinger forsvandt igen, og det samme gjorde mine. Han træk mig med over mod sengen, og satte sig ned, med mig på skødet. Han nærmede sig igen mine læber, og vores mødtes, roede jeg i hans hår, og han lagde sig oven på mig. Jeg sukkede ivrigt efter mere, og han smilede gådefuldt til mig, og kyssede mig igen. Jeg åbnede forsigtigt munden, og gav ham lov. Hans tunge rørte min ledt, og det begyndte at blive meget hedt. Han pressede sin krop ind mod min, og sukkede. Da solens stråler begyndte at vise sig, blev hans ansigt trist. "Memory, min elskede." sukkede han og aede min kind. "Jeg bliver nødt til at tage afsted igen. Men jeg lover dig at jeg kommer igen i nat." sagde han. Han fandt en halskæde frem med et hvidt hjerte og to sorte vinger som stak ud fra det. "Husk mig." sagde han og kyssede mig farvel og spredte sine store sorte vinger ud, og fløj ud gennem det åbne vindue. Der lagde jeg og tænkte på ham, og sukkede så. "Damen. Jeg elsker dig." sagde jeg og lukkede mine øjne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...