Memory (FÆRDIG)

Memory er en engel og bor i menneskenes verden. En dag møder hun den gådefulde Damen og udvikler følelser for ham. Hun finder så ud af at han er Djævlens søn men lære at leve med det.

Kan skæbnen acceptere deres kærelighed til hinanden?

13Likes
25Kommentarer
3291Visninger
AA

4. Damen

Kunne det virkelig passe? Alt det han sagde i drømmen passede? Ville jeg endelig mødes med ham igen? Jeg kunne mærke adrenalinen suse igennem mit blod. Længslen var så stor at jeg kiggede en gang til ud af vinduet, og sukkede. Han var væk. Måske var det alligevel nået jeg bildte mig ind? Jeg bestemte mig for at skrive det hele ned et stykke papir. Hvis dette her var sandt. Så måtte han stadig være et sted i byen. Jeg bestemte mig for at tage min jakke og sko på, og listede mig ud af mit vindue. (Boede på tredje sal) Da jeg landte nede på jorden, løb jeg af mine lungers kræft igennem de kolde gader, og ledte efter mit livs kærlighed. "Damen.." hviskede jeg ud i natten og kiggede ind i nogle caféer som stadig havde åbent. Da jeg nåede til "Café Night" besluttede jeg mig at tage en lille pause. Jeg gik ind og stillede mig i kø bag en ung mand med sort pjusket hår. Da han vendte sig om og kiggede ind i mine øjne. Det var som om at tiden stod stille og mit hjerte dunkede så voldsomt at det føles som om at det gik over tusind kilometer i timen. Han var så uvirkelig smuk. "Damen..." mumlede jeg, og han holdt en finger op fra sin mund, og lændte sig ind til mig, og hviskede i mit øre. Da han sagde de ord, gik han ud i natten, og en tårer trillede ned af min kind, af bare længsel efter at rører ved ham, og vide at han var virkelig. Jeg tørreden den hurtigt væk og gik ud i natten og kiggede til alle sider. "Damen?" Jeg sagde hans navn og ledte efter ham konstant. Men han var væk. Jeg sukkede og mit hjerte gjorde så forfærdelig ondt. Hvad nu hvis jeg ikke kom til at se ham igen? Jeg sukkede og begyndte at gå hjem igen, og tænkte hele tiden over det han havde sagt.

 

"Jeg kan kun komme til dig om natten Memory, hvorfor skal jeg nok forklare dig i nat. Jeg kommer lige så snart du ligger dig i din seng." sagde han og sendte mig et af sine gådefulde smil igen, inde han gik ud af Café døren.

 

Jeg åbnede mit vindue lidt mere og tog tilløb til, og hobbede ind af vinduet, og landte hårdt på det kolde trægulv. "Av," sagde jeg og prøvede at holde smerten på afstand. Jeg klædte af, og træk min sorte nat kjole over hovedet, og gik ud på toilettet og børstede mine tænder. Da jeg kom ind igen, mindede jeg mig selv om hvad han havde sagt, og lod vinduet stå åben, og slukkede lyset. Jeg gik over til min seng og puttede mig godt ind i dynen, da det begyndte at blive koldt inde i mit værelse, fra den kolde natte brise. Jeg ventede spændt, og kiggede rundt i mit mørke værelse. Først skete der ingenting, men så kunne jeg høre en sukke og pludselig stod han der. Damen. Han kiggede ind i mine øjne og jeg rødmede. "Memory.." sagde han "Endelig er vi sammen igen." og med de ord bøjede han sig ned mod mig, og jeg lagde mine arme rundt om hans nakke, og da vores læber mødtes voksede nogle store sorte vinger ud af ryggen af ham, og spredte sig ud så de fyldte det meste af mit lille værelse, og han træk mig med op fra sengen, mens vi stadig kyssede, og lagde sine vinger beskyttende rundt omkring mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...