Dr. Bieber... JB!3

Ja... Folk stemte på en 3'er, så der er kommet en 3'er. Jeg laver dog nok kun op til 4, men nu må vi jo se;)

Justin og Rose elsker virkelig hinanden, men hvis vrede fans, ekskærester og ande hemmeligheder kommer i vejen, kan det så ødelægge deres forhold? Eller holder de sammen, i tykt og tyndt?

21Likes
110Kommentarer
5253Visninger
AA

11. Sidste kapitel...

Jeg tog langsomt den sidste kop op, og drejede den rundt i min hånd. ”Hvor er du smuk,” sagde jeg, og smadrede den ind i væggen. Så kunne den lære det. Jeg sukkede, og gik langsomt ud af rummet. Da jeg kom ud, stod Chris, Chaz, Ryan, Caitlin, Greyson og Matthew og kiggede bekymret på mig. De så ud til at være meget forsigtige, selv da de smilte. Seriøst, det var jo ikke fordi jeg ville gå i tusindvis af stykker, hvis de smilte til mig. ”Matt er på vej,” sagde Matthew, og smilede svagt til mig. Endnu en, der tror jeg går i tusindvis af stykker, hvis jeg bare så meget som får et smil. ”Hey, i må godt smile, det er ikke ulovligt,” sagde jeg, og sendte dem et skævt smil. Som var 99,9 % falsk. Det hjalp dog ikke ret meget; det var kun halvhjertede smil der kom frem. ”Er du okay?” sagde Caitlin, og gik hen til mig. Hun ville lægge en hånd på mig, men jeg holdte min hånd op, som tegn for at hun ikke skulle gøre det. ”I behøver ikke være så forsigtige, det er ikke sådan i ikke må nævne Justin, eller spørge mig om noget. Caitlin, hvis jeg var dig, ville jeg være ved at dø af nysgerrighed, og ikke have af vide om jeg var okay,” sagde jeg, og kiggede på dem alle sammen, men til sidst Caitlin. ”Måske er jeg lidt nysgerrig,” sagde Caitlin, og smilede uskyldigt til mig. ”Kom med det,” sagde jeg, og gav hende et roligt blik. Hun skulle ikke tro, at jeg var ved at gå i spåner eller noget. Og desuden, hellere blive udspurgt, så de kunne fatte at jeg var okay, end at høre på deres, ’er du okay?’ hele tiden. ”Hvad var det helt præcist der skete?” sagde Caitlin, og fik straks et nysgerrigt ansigtsudtryk frem. ”Justin vækkede mig, da jeg havde mareridt, og så fortalte jeg ham så hvad det handlede om. Han skulle til at fortælle mig noget, da i kom, men så blev i sendt ned igen. Da i så var gået ned, fortalte han mig så, at han havde været mig utro med Selena Gomez, og jeg fandt så frem til at han elsker hende. Så flippede jeg ud, og endte så herovre,” sagde jeg, og trak på skuldrene, selvom jeg indeni var på randen til at tude mig selv halvt ihjel. ”Må jeg godt lige få et øjeblik alene?” sagde jeg, og var på vej ind på værelset. De andre nikkede, og så gik jeg ind på værelset. Jeg styrtede hen til min kommode, rev en blok og blyant frem, og satte mig så på min seng. Jeg havde allerede taget en beslutning, som jeg ikke kunne ændre, når først den var fuldført. Med rystende hånd, begyndte jeg at skrive.  

Kære alle jer.

Jeg ved godt, i sikkert får skyldfølelse, når i finder det her brev. Men det har i ingen grund til, det her var fuldt ud min egen beslutning, min egen mening, det var min skyld det hele. Lad vær med at skyd skylden på andre end mig. Det vil være forkert. Jeg har selv truffet det her valg, ene og alene på grund af hvad jeg føler. Selvom i ikke kunne se det, har mit hjerte hele tiden været knust indeni. Lige siden mine forældre døde, har alt været et helved. Jeg kan ikke huske hvor lang tid siden det er, jeg havde mit første flash back, og så hvordan min far døde. Jeg kan huske alt, udover de personer, jeg aldrig kommer til at kende, i min familie. Justin, jeg ved, at når du får det her af vide, altså at jeg er død, vil du skyde skylden på dig selv. Men det må du for alt i verden ikke! Det er det dummeste du kan gøre! Jeg har selv valgt det her, mig selv! Forstår du? Mit hjerte var i forvejen revet itu, det du gjorde, har intet at gøre med min beslutning. Alle mine venner. Jeg er så glad for, at have kendt jer. I er de bedste venner man kunne ønske sig! Og Vanessa, vær nu en stor pige, og lad vær med at græde. Vi mødes på den anden side! Der kan intet skille os ad. For vi hører sammen, min lille solstråle. Hold for alt i verden fast i dit liv. Jeg ønsker ikke at nogen af jer skal spilde tårer på mig. Jeg beder jer, kom videre. Jeg gjorde det her for mit eget bedste. Og i vil vel kun mig mit eget bedste, ikke? Det her er det eneste jeg kan gøre, for at få fred, for den evindelige smerte. Jeg er ked af at det er endt som det er endt. Må jeres liv fortsætte som før, bare bedre.

Jeres

Dream Diva Dark.

Jeg lod blokken ligge på min seng, og skyndte mig så hen til vinduet. Jeg åbnede det, og hoppede forsigtigt ud af det. Heldigvis boede vi allernederst. Jeg listede mig af sted, i håb om, ikke at blive set. Og det blev jeg ikke. Jeg gik langsomt, og fredsommeligt. Jeg lod som om, jeg ikke ville til at begå selvmord. Jeg vidste præcis hvor det skulle være henne. Da jeg endelig stod hvor det skulle ske, kunne jeg ikke finde et bedre sted, i min egen hjerne. Jeg stod ved en stor, høj bro, der hævede sig over vandet. Jeg stillede mig ud på kanten, og tog en dyb indånding. Det blev min sidste indånding, inden jeg kastede mig ud i luften. Jeg fløj og fløj, det føltes som om det aldrig ville ende. Mens jeg fløj, så jeg alle de ansigter, på de folk jeg elskede allermest. Farvel, alle sammen. Vi ses på den anden side.                       

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...