Svigt fylder mere.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 aug. 2011
  • Opdateret: 11 sep. 2011
  • Status: Færdig
Mit bud til konkurrencen om svigt.
Edwina er en ung pige, plaget af de skønneste følelser. Men sådan føltes det ikke rigtigt. Da der en dag kommer en ny dreng på skolen, oplever hun sin første kærlighed. Men da hun senere finder ud af en masse ting, og det ikke går helt som hun havde planlagt, svigter han hende, og svigt opløser hendes kærlige følelser - er dette enden, eller vil hun blive ved med at kæmpe? Hun ved nu, at svigt kan fylde mere, end kærlighed kan. Meget mere.

0Likes
3Kommentarer
2579Visninger
AA

7. Kapitel seks.

"Skyler ..." mumler jeg mens jeg finder mine bøger frem. "Hvad?" spørger hun mig. Jeg ryster kort på hovedet og begiver mig af sted til time. "Jeg forstår dig ikke," siger jeg lavt. Jeg vil ikke have at andre skal kunne høre os. "Du ville opgive alt for en dreng?" Vi havde tidligere diskuteret emnet om drenge frem og tilbage. Skyler ville opgive at leve, bare for at være sammen med sin elskede. Sin eneste ene. I modsætning til mig. Jeg kunne aldrig finde på at opgive alt jeg havde, for det ville bare ende med, at jeg alligevel ikke ville få ham, så jeg ville stå alene tilbage uden noget. Jeg havde også flere gange fortalt hende hvor dumt det var, hvis hun virkelig ville opgive alt for en dreng. Men hun syntes ikke det var dumt. "Ja. Men kun hvis det var mit livs kærlighed," Hun snakkede også lavt, men hun vidste sikkert ikke hvorfor. "Men du kan jo ikke vide om det er dit livs kærlighed, før han bedrager dig, eller hvad de nu ellers kunne finde på." Jeg kiggede kort ned på Skyler, men rettede så igen blikket mod gangen. "Men hvad hvis det ikke er mit livs kærlighed, og han alligevel aldrig bedrager mig? Hvad ville du gøre?" Hun var begyndt at blive lidt sur. "Jeg ville aldrig opgive noget for en dreng. Men du ville opgive alt bare for at være sammen med en, som ikke engang er skulle være dit livs kærlighed?" Hun nikker. "Ja. Alt for at være sammen med en jeg elsker. Den vej, hej!" Skyler drejede ned af en anden gang, i mens jeg fortsatte ligeud. Jeg forstod hende ikke. Hun ville virkelig opgive alt. Jeg rystede kort på hovedet, og fandt så mit klasseværelse. Da jeg satte mig ned, lagde jeg mærke til noget. Christians plads. En tom stol. Alle pigerne så ulykkelige ud fordi han manglede. Jeg smilede kort over det, men smilet forsvandt hurtigt da han kom spankulerende ind af døren. "Hey piger!" Alle piger gik i sig selv, der var oven i købet en der faldt ned fra sin stol. De vidste jo ikke engang noget om ham. Hans blik hvilede på en bestemt da han fandt vej til sin plads. Stakkels mig. Igen fik jeg vrede blikke fra få piger, men efterhånden var de fleste også begyndt at glemme det, og tænke kun på ham. Jeg forstod dem bare slet ikke. Mine tanker gik i opløsning da læreren kom ind. Vi fandt vores bøger frem, og tiden gik med undervisning.

Jeg sad på en bænk uden for skolen. Jeg ventede på Skyler, som først havde fri en time efter mig. Da der var ti minutter, måske et kvarter med den langsomme Skyler, var der en der satte sig ved siden af mig. Ikke hvilken som helst. Christian. Han kunne bare ikke lade være, kunne han? Jeg stønnede. "Giver du aldrig op?" Han kiggede uforstående på  mig og glippede med øjnene. Som et lille englebarn. "Med hvad?" spurgte han uskyldigt. "Med at følge efter mig. Hvorfor går du ikke efter nogen piger som faktisk kan lide dig?" Jeg vendte blikket væk og kiggede mod de store glasdør. "Fordi jeg ikke kan lide nogen af dem." Hans stemme var stadig uskyldig, men ud fra hans blik, var han ikke ligefrem så uskyldig som han foregav at være. "Lad mig gætte? Du kan lide mig?" Han nikkede. Igen vendte jeg blikket væk, denne gang for at slippe for at kigge på ham. Da jeg igen sagde noget, var min stemme hård og min ansigt ligeså. "Bare ærgeligt." Jeg rejste mig, og nåede lige at kigge et sjåldent blik på Christian. Han så fåret ud. Skyler var netop kommet udenfor, og jeg løb hen til hende og hun så overrasket på mig. Men uden et ord begyndte hun bare at gå og vi gik stille det meste af vejen hjem. Da vores veje skilles, sagde vi farvel til hinanden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...