Svigt fylder mere.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 aug. 2011
  • Opdateret: 11 sep. 2011
  • Status: Færdig
Mit bud til konkurrencen om svigt.
Edwina er en ung pige, plaget af de skønneste følelser. Men sådan føltes det ikke rigtigt. Da der en dag kommer en ny dreng på skolen, oplever hun sin første kærlighed. Men da hun senere finder ud af en masse ting, og det ikke går helt som hun havde planlagt, svigter han hende, og svigt opløser hendes kærlige følelser - er dette enden, eller vil hun blive ved med at kæmpe? Hun ved nu, at svigt kan fylde mere, end kærlighed kan. Meget mere.

0Likes
3Kommentarer
2583Visninger
AA

9. Kapitel otte.

Den dag besluttede jeg mig for, at give ham en chance. Hvis jeg lærte ham bedre at kende, kunne det måske være, at jeg syntes bedre om ham.

Da vi havde spisefrikvarter gik jeg ud på gangen, og så Christian sidde. Han ventede på nogen, og typisk nok gik han hen til mig. Jeg sukkede og stod stille i øjeblikket. Håbede at øjeblikket snart ville slutte.

Han kiggede på mig, med et blik fyldt med respekt og kærlighed. "Hej," sagde jeg. "Noget bestemt du ville?" Han rystede på hovedet, men da jeg skulle til at vende om, for hurtigt at forsvinde, sagde han: "Eller jo! Jeg ville spørge dig om noget." Jeg kiggede på ham og ventede. Han rømmede sig. "Jeg har tænkt meget over det." Åh nej! "Vil du være min kæreste?" Sødt, tænkte jeg. "Desværre kender jeg dig ikke så godt, men vi kan vel starte et venskab op?" Han nikkede.

 

Efter et stykke tid, et par måneder eller noget, spurgte han mig igen. Jeg sagde ja. Jeg havde stadig den kriblende følelse i maven når jeg var sammen med ham, had og kærlighed. Men jeg troede virkelig der, at der var mere kærlighed end had.

Jeg gik med ham i hånden, en uge efter, at vi var kommet sammen. Vi gik stille og snakkede, på vej hjem fra skole. Skyler syntes bedre og bedre om ham, jo mere jeg var sammen med ham. Men dog syntes hun også, at han stjal mig, fordi vi ikke brugte særligt meget tid sammen mere.

Han sagde farvel til mig og kyssede mig på kinden, og derefter gik jeg hjemad. Jeg var glad nu, selvom jeg stadig ikke var helt glad. Ikke helt glad for ham. Han gav mig stadig denne underlige følelse, men somme tider var det faktisk til at holde ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...