Svigt fylder mere.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 aug. 2011
  • Opdateret: 11 sep. 2011
  • Status: Færdig
Mit bud til konkurrencen om svigt.
Edwina er en ung pige, plaget af de skønneste følelser. Men sådan føltes det ikke rigtigt. Da der en dag kommer en ny dreng på skolen, oplever hun sin første kærlighed. Men da hun senere finder ud af en masse ting, og det ikke går helt som hun havde planlagt, svigter han hende, og svigt opløser hendes kærlige følelser - er dette enden, eller vil hun blive ved med at kæmpe? Hun ved nu, at svigt kan fylde mere, end kærlighed kan. Meget mere.

0Likes
3Kommentarer
2579Visninger
AA

6. Kapitel fem.

Da jeg vågnede var mine kinder tørre, stadig lidt våde også, og det gik op for mig at jeg havde grædt. Det måtte være drømmen jeg græd over, tænkte jeg. Jeg gik over mod mig skab, og kastede hurtigt et blik ud af vinduet. Det så ud til at blive godt vejr, så en kjole ville være meget passende idag. Jeg fandt en rød satinkjole og betragtede mig kort i spejlet. Så redte jeg mit hår hurtigt igennem og kiggede på uret. Klokken var halv seks.Skolen ville starte klokken seks, og jeg ville idag være i god tid. Jeg tog en sort cardigan på og mine sorte sandaler og gik så af sted mod skole. Jeg syntes ikke specielt godt om min skole, men syntes nu at det var meget dejligt, at der var skabe, så man ikke skulle slæbe på en skoletaske.

På vejen hen til skolen, føltes det som om nogen fulgte efter mig. Jeg vidste at der nok ikke var nogen, og kiggede mig også over skulderen et par gange. Og så snart jeg var kommet ind af den store glasdør ind til skolen ... kom Christian også ind. Kun få sekunder efter mig. Jeg er sikker på, at det var ham der gik bag mig. Han sendte mig en masse blikke, og underligt nok, så følte jeg mig også lidt tiltrukket af ham. Men ikke meget.

Klokken ringede og jeg løb nærmest af sted til time. Jeg skyndte mig at sætte mig, og læren kom ind kun få minutter efter. Idag var en kort skoledag, fem timer. Det var jeg glad for, men alligevel ville jeg heller ikke væk fra skolen.

Christian kom gående ind i klassen, og han lignede en selvglad nørd med den måde han gik på. Men selvfølgelig faldt alle pigerne i staver da de så ham, og nogen sendte mig onde blikke. Da gik det op for mig, at han kiggede på mig. Da mine øjne mødte hans, følte jeg en sær tomhed. Og samtidig blev jeg angrebet af angst, men hvor angsten kom fra havde jeg ingen anelse om. Jeg var tom, med en følelse af angst i mig.

Hele timen igennem havde jeg fået blikke fra Christian. Han kunne slet ikke stoppe med at kigge på mig. Læren havde også på et tidspunkt spurgt ham: "forstyrrer min undervisning din kærlighed?". Næsten hele klasse grinede, og jeg følte mig flov der, fordi jeg også havde kigget på ham. Men nu var timen forbi, og det var jeg glad for. Skyler fandt mig ved mit skab. Hun så meget panikslagen ud, og jeg vidste hvad hun skulle til at sige. "Jeg ved det," begyndte jeg, men hun afbrød mig straks. "Hvordan kunne du gøre det?" Hendes stemme lød skinger. "Undskyld. Man kan jo ikke ligefrem gøre for kærlighed." Okay, det var så ikke kærlighed jeg følte, men hvad skadede det at lyve lidt? Jeg ville alligevel opleve den følelse før eller siden. "Er du blevet forelsket?" Hun lød nu glad, overrasket. "Nåh ..." Nu forstod hun sammenhængen. "Men han er min!" Hun løftede en finger for at understrege sin pointe, men kunne ikke holde masken og begyndte hurtigt at grine. Jeg lukkede mit skab. "Okay." Jeg grinede med og hun slyngede en arm omkring mine skuldre og vi gik afsted mod vores timer.

Jeg vidste det var sandt. Det var måske kærlighed? Forelskelse, kærlighed, en af dem. Jeg følte mig tiltrukket af ham, og kunne ikke gøre for det. Men betød det virkelig, at det var kærlighed? Kunne det ikke bare være ukontrollerede følelser, bare glæde, ingen forelskelse, ingen kærlighed. Dette skulle ikke være min første forelskelse. Nej. Min første forelskelse skulle være i en anden, en der ville kunne forstå mig. Jeg tog en dyb indånding og lukkede øjnene. Men det ville ingen kunne. Jeg turde ikke stole på nogen, lige meget om det var den eneste ene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...