Pageboy

Taemin er en teenager, og ligesom alle andre, har han problemer.
Han er sytten år, og har fået hjemmeundervisning i længere tid, da han er blevet mobbet gennem hele hans skolegang, fordi han er virkelig køn.
Da han starter på High School, har skæbnen noget imod ham.
Han bliver forelsket for første gang. I en af de mest populære på skolen. Den slags, der plejede at mobbe ham.
Han er blevet forelsket. I en fyr.
Ikke nok med, at han skal styre sit forhold til hans ukårne, men nogle piger prøver også at sætte en kæp i hjulet for dem.

358Likes
1204Kommentarer
59043Visninger
AA

17. Tomatsauce?

Endelig kom de. Jeg havde ringet til dem.

Minho, Taemin og Onew trådte ind i stuen. Jeg så over på Minho, mine kinder var gennemblødte. Minhos blik var trist. Han gik hurtigt over og omfavnede mig. Hans bedste ven.

”Key umma!” sagde Taemin, bekymret, og stillede sig ved Keys side. Han tog hans hånd. Han rystede også, ligesom jeg gjorde.

”Det skal nok gå, Jonghyun, han skal nok snart vågne,” hviskede Minho til mig. Jeg begravede mit ansigt i min bedste vens skulder, imens tårerne blev ved med at strømme frem.

”Hvem gjorde det mod ham?” spurgte Onew så. Jeg gispede straks og så på Onew, min hyung, et halvt år ældre end mig. Han var pludselig virkelig klog. Der var en, der havde gjort det mod Key, men hvem?

Sekyung.

Var det hende? Jeg så hende jo gå ud fra Keys hus. Det måtte jeg finde ud af, men hvordan? Jeg kunne jo ikke komme ind på Keys værelse, politiet var ved at finde bevismateriale over mordforsøget. Det tog for lang tid, jeg måtte selv finde ud af det.

Men hvordan?

 

Taemin P.O.V.

 

Onew havde fat i noget. Nogen havde prøvet på, at dræbe min umma. Jeg brød mig ikke om tanken. Overhovedet! Key var min umma, og jeg ville helt sikkert ikke lade hans overfaldsmand slippe væk med det. Det ville Jonghyun heller ikke. Gad vide, om Jonghyun blev min appa på et tidspunkt?

 

Yuri P.O.V.

 

Jeg sad med mit matematikhæfte over mit skød, imens jeg hvilede på min seng. Jeg var irriteret. Hun var endnu ikke dukket op. Hun var allerede tre timer forsinket, og hun tog ikke sin mobil, eller svarede på mine Sms’er. Hvad lavede hun dog?!

Endelig gik døren op!

”Sekyung! Hvor har du været, skulle vi ikke lave lektier sammen?” spurgte jeg. Jeg havde ventet i timevis på, at hun skulle dukke op. Hun stod og stirrede på mig. Hun trådte nogle skridt ind på mit værelse. Hun smilede til mig.

Hun virkede glad.

Hvorfor? Jeg troede, at hun hadede at lave lektier. Ligesom mig.

Jeg fik øje på noget, på hendes hvide trøje.

”Sekyung, jeg troede at du var allergisk overfor tomater,” sagde jeg og rakte ud efter den lille plet med tomatsauce eller ketchup, der var på hendes trøje.

Stanken.

Det var ikke tomater.

Det var blod!

Jeg gispede og stirrede på min veninde med store øjne. Hvad havde hun dog gjort?! Hun smilede stadig til mig, imens nogle tårer løb ned ad kinderne på hende.

”Nu er Jonghyun min,” sagde hun. Jeg rystede på hovedet. Jeg var bange. Hun var ikke rigtig klog.

”S-Sekyung, selv jeg ville ikke dræbe Taemin, for at få Minho,” hviskede jeg bange og rejste mig fra min seng. Sekyung begyndte at grine.

”Det er kærlighed,” sagde hun bare. Hun var sindssyg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...