Pageboy

Taemin er en teenager, og ligesom alle andre, har han problemer.
Han er sytten år, og har fået hjemmeundervisning i længere tid, da han er blevet mobbet gennem hele hans skolegang, fordi han er virkelig køn.
Da han starter på High School, har skæbnen noget imod ham.
Han bliver forelsket for første gang. I en af de mest populære på skolen. Den slags, der plejede at mobbe ham.
Han er blevet forelsket. I en fyr.
Ikke nok med, at han skal styre sit forhold til hans ukårne, men nogle piger prøver også at sætte en kæp i hjulet for dem.

358Likes
1218Kommentarer
58674Visninger
AA

40. Stuearrest

”Jeg følger dig hjem,” sagde Minho, da jeg havde sagt, at jeg skulle hjem. Jeg gispede lavt. Jeg kunne se det for mig. Minho fulgte mig hjem, kyssede mig farvel ved vores indkørsel, de kys jeg ikke kunne sige nej til, imens min mor så det hele.

Jeg rystede hurtigt på hovedet og smilede varmt til ham.

”Jeg kan godt selv tage hjem, hyung. Det er ikke mørkt endnu,” sagde jeg, idet jeg begyndte at tage mine sko på. Jeg havde lånt noget af Minhos tøj. Jeg ville ikke bryde mig om, at gå hjemad i pigeskoleuniformen fra efterårsballet, da det var det eneste tøj jeg havde med hen til ham.

”Bare pas godt på dig selv, Taemin,” sagde han og kyssede min pande.

”Hyung, du er pludselig blevet så vild med at kysse mig, hvad skyldes det?” spurgte jeg, da han endnu engang kyssede min pande. Han smilede til mig, da han trak sig væk. Han aede min kind.

”Ikke for noget,” sagde han. Det lød ikke særligt overbevisende.

”Okay,” mumlede jeg og hævede et øjenbryn. Jeg drejede om på hælen, og gik ud af døren, og udenfor i solskinnet, selvom det var ved at blive lidt koldt.

 

”Taemin, godt du kom hjem!” sagde min mor med et smil, da hun omfavnede mig. Jeg gemte posen med pigeskoleuniformen bag min ryg. Jeg smilede uskyldigt til min mor.

”Hvad er det på din hals?” spurgte hun pludseligt. Jeg tog mig hurtigt til halsen med min hånd, og skjulte mærket. Det havde jeg glemt alt om. Jeg havde bare prøvet på, at skjule posen med tøjet.

”I-Ikke noget!” sagde jeg hurtigt, uden at fjerne min hånd.

”Det er et sugemærke, Taemin! Hvem har givet dig det?!” udbrød min mor og fjernede hånden fra min hals.

”Ikke nogen!” sagde jeg. Det lød dumt, selvfølgelig havde jeg fået sugemærket af en. Minho, men jeg kunne ikke sige det. Han var en fyr.

Hvorfor skammede jeg mig? Hvorfor turde jeg ikke sige det? Jeg var jo præcist ligesom Minho var, dengang i skolen. Han ville ikke sige, at han var til drenge, fordi folk ville grine af ham.

Jeg ville ikke sige at jeg var til drenge, fordi min mor og far ville blive sure på mig. Jeg ville ikke blive til det, jeg hadede.

Jeg kunne ikke fornægte, hvem jeg var.

”Minho.” Det kom bare ud af min mund lige pludselig.

”Hvad?” spurgte min mor, som troede at hun havde hørt forkert. Jeg så på hende med et alvorligt blik.

”Minho har givet mig sugemærket, fordi jeg elsker ham, og han elsker mig. Vi har ikke tænkt os at gå fra hinanden, lige meget hvad I siger,” sagde jeg. Det hele røg bare ud af munden på mig. Min mor lignede en, der havde set et spøgelse.

”O… O-Op på dit værelse, unge mand!” Det var det eneste, min mor kunne få ud af sin mund. Jeg så koldt på hende, trods hun var min mor. Hun bebrejdede mig for, at være forelsket i Minho.

Jeg var ligeglad.

Jeg elskede Minho, og ingen kunne stoppe mig i at elske ham.

 

Da jeg var trådt op på mit værelse, fik jeg en Sms. Det var fra Minho. Min Minho. Jeg læste den hurtigt.

’Hej Minnie. Jeg har noget vi skal snakke om senere.’

Noget vi skulle snakke om? Hvad var det? Han plejede altid at sende smileys til mig, men det gjorde han ikke denne gang. Det var nok alvorligt.

Jeg svarede ham hurtigt tilbage og håbede på, at jeg snart kunne se ham igen. Om jeg så skulle snige mig ud af huset, midt om natten, bare for at være sammen med ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...