Pageboy

Taemin er en teenager, og ligesom alle andre, har han problemer.
Han er sytten år, og har fået hjemmeundervisning i længere tid, da han er blevet mobbet gennem hele hans skolegang, fordi han er virkelig køn.
Da han starter på High School, har skæbnen noget imod ham.
Han bliver forelsket for første gang. I en af de mest populære på skolen. Den slags, der plejede at mobbe ham.
Han er blevet forelsket. I en fyr.
Ikke nok med, at han skal styre sit forhold til hans ukårne, men nogle piger prøver også at sætte en kæp i hjulet for dem.

358Likes
1204Kommentarer
59037Visninger
AA

22. Had

Onew P.O.V.

 

Key var i koma, så Jonghyun var helt nede. Konstant. Minho undgik Taemin i skolen, så Taemin var også nede hele tiden. Alligevel, var de forelskede i hinanden.

Hvad med mig? Hvad med deres hyung? Jeg var alene.

”Onew har sin kylling”, det plejede de at sige. Måske elskede jeg kylling, men det var nu ikke det samme, som at være forelsket, og jeg havde ikke været forelsket siden børnehaven. Jeg savnede det. Så frygteligt meget.

Jeg plejede altid at smile, til alle. Jeg var bedst til, at få folk til at grine. Det var den måde, jeg fik folk til at kunne lide mig. Drengene, i hvert fald. Pigerne syntes at jeg var mærkelig. Det eneste de kunne lide ved mig var mine øjne og mit smil, selvom mine øjne var meget smalle, i forhold til mine venners.

 

”Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre uden Key!” lød det. Tilbage til virkeligheden. Jeg gik, side om side med Jonghyun. Jeg så på ham og sukkede lavt. Vi befandt os ude i skolegården, på vej hjem efter time.

”Jjong, hvis du kender Key nok, så ved du godt, at han er stærk. Han skal nok vågne op snart,” sagde jeg trøstende med et smil.

”Tak, Onew hyung!” udbrød Jonghyun og svingede sine arme omkring mig imens han græd ind i min ene skulder. Når Jonghyun først var begyndt at græde, kunne han ikke stoppe igen. Jeg sukkede og smilede forsigtigt.

”Hvem er den pige? Jeg har ikke set hende før?” hørte jeg nogle drenge sige. De stod to meter fra mig og Jonghyun.

Hvilken pige?

”Hun er virkelig smuk,” sagde den ene dreng og måbede lidt. Jeg fulgte deres blikke, og fik øje på en pige, jeg aldrig før havde set. Langt, mørkt hår, smukke, brune øjne og lys hud. Hun gik, imens hun var begravet i en bog.

Jonghyun trak sig væk fra min skulder og så på mig, ganske kort, da han straks fulgte mit blik. Han fik også øje på hende. Hun kom imod os, og klappede sin bog sammen.

”Er du Jonghyun?” spurgte hun og så på Jonghyun, der nikkede, imens han ikke vidste, hvad han skulle sige. Hvorfra kendte hun hans navn? Hun smilede.

”Skal du hen til Key på hospitalet i dag?” spurgte hun. Jonghyun nikkede. Det var faktisk der, vi var på vej hen lige nu. Pigen så på mig. Hendes smil var varmt. Venligt. Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt igen.

”Onew, har jeg ret?” spurgte hun. Hvor kendte hun mit navn fra?

Hvem var hun?

 

Taemin P.O.V.

 

”Taemin?” lød det fra den anden side af døren til mit værelse. Jeg rettede mit blik mod den. Jeg kendte stemmen. Det var Minho. Jeg bed mig selv i underlæben og lukkede mine øjne. Jeg havde ikke lyst til at se ham nu. Jeg var stadig sur på ham.

Alligevel, trådte han indenfor på mit værelse. Jeg ville ikke se på ham. Jeg var rasende. Skuffet.

”Hvad vil du?” spurgte jeg irriteret. Minho sank en klump, han kunne tydeligt se, høre og mærke, at jeg var rasende. Han satte sig på sengekanten, hvis jeg lå. Jeg prøvede at sparke ham ned fra min seng.

Det lykkedes ikke rigtigt. Han tog fat i mine ben, så jeg ikke kunne sparke mere.

”Geez, Taemin! Hvad er der galt med dig!?” spurgte han irriteret. Jeg hævede et øjenbryn og så koldt på ham.

”Hvad er der galt med mig?! Hvad med dig selv! Du går til efterårsballet med Yuri! Hvad med mig?! Elskede du mig ikke?! Er det fordi, at jeg ikke er en pige?!” udbrød jeg rasende. Det hele kom ud.

”Jeg hader dig, Minho,” hviskede jeg uden at se ham i øjnene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...