Pageboy

Taemin er en teenager, og ligesom alle andre, har han problemer.
Han er sytten år, og har fået hjemmeundervisning i længere tid, da han er blevet mobbet gennem hele hans skolegang, fordi han er virkelig køn.
Da han starter på High School, har skæbnen noget imod ham.
Han bliver forelsket for første gang. I en af de mest populære på skolen. Den slags, der plejede at mobbe ham.
Han er blevet forelsket. I en fyr.
Ikke nok med, at han skal styre sit forhold til hans ukårne, men nogle piger prøver også at sætte en kæp i hjulet for dem.

358Likes
1218Kommentarer
58912Visninger
AA

47. Frygt og Tårer

Karorin P.O.V.

 

Senere, om aftenen, sad jeg ude på terrassen og læste i min bog. Jeg brød mig pludselig ikke om historien i den. Jeg var lige ved at få tårer i øjnene, af at læse det. Mit hjerte gjorde ondt, fordi jeg kunne mærke hans smerte.

”Hvad laver du, Rin?” spurgte Onew, og lagde sine hænder på mine skuldre bagfra, imens han smilede varmt til mig, med sit smukke smil.

Jeg gispede forskrækket og klappede straks bogen sammen og lagde den på mit skød. Jeg så op på ham og smilede forsigtigt. Hans blik blev bekymret.

”Græder du?” spurgte han forsigtigt, og tørrede mine tårer væk fra mine kinder. Jeg rystede hurtigt på hovedet.

”Nej, jeg er bare træt,” løj jeg. Onew lagde sine hænder omkring min hals, hans stod stadig bag stolen, som jeg sad på.

”Hvis du er træt, kommer du så ikke snart i seng?” spurgte han med en lille nynne. Jeg rakte tunge til ham med et lille fnis.

”Jeg kommer lige straks, Jinki,” sagde jeg. Han smilede og gik indenfor igen. Jeg rettede da mit blik mod nattehimlen og rejste mig. Jeg tog bogen i hænderne og bed mig selv i underlæben.

”Jeg ved godt, at det her ikke var meningen, jeg håber ikke, at du er alt for sur på mig,” hviskede jeg lavt og tog en dyb indånding, før jeg gik indenfor til Onew igen.

Det var sjovt, Onew havde den sovevane, at han altid sov med dynen over hovedet. Jeg havde fortalt ham, at jeg ville have det sådan, så jeg kunne se hans ansigt, hvis jeg skulle vågne før ham.

Som jeg altid gjorde

”Jinki, nu sover du vel ikke med dynen over hovedet igen, vel?” sagde jeg, da jeg trådte ind i vores værelse, og lagde bogen fra mig på en kommode. Onew lagde sine arme omkring livet på mig, bagfra. Han gjorde mig en smule forskrækket, men igen… Det var Onew. Han kunne ikke skræmme nogen, ikke engang hvis han prøvede på det.

”Jeg elsker dig, Karorin,” hviskede han lavt. Jeg vendte mit hoved lidt tilbage mod ham og kyssede ham. Han gengældte kysset, og vi stod sådan, i noget tid, imens tankerne kørte i mit hoved.

Jeg ville sådan ønske, at dette kunne vare evigt.

Selvom jeg vidste, at han snart ville hente mig igen.

 

Taemin P.O.V.

 

”Det er jul!” udbrød jeg, da jeg vågnede næste morgen. Minho lå stadig og sov tungt i sengen. Jeg rejste mig op, og hoppede rundt i den, så fjedrene automatisk fik Minho til at stå op.

”Minho hyung! Stå op!” sagde jeg og overfaldt Minho i et kram. Han var altid så svær, at få op af sengen, så han var lige ved at falde sammen, da jeg krammede ham.

”Det er jul, det betyder gaver i aften!” sagde jeg og kyssede Minhos kind. Han smilede og gabte kort, hvorefter han endelig tog sig sammen, og fik noget tøj på.

Jeg var fuld af energi, og besluttede derfor, at gå ind og vække Key og Jonghyun.

”Key umma! Stå op!” sagde jeg, da jeg kastede mig over sengen, de lå i. Jonghyun trak hurtigt dynen over hovedet, Key satte sig dog op og så på mig med et smil.

”Glædelig jul, Minnie!” sagde min umma og krammede mig. Jeg smilede stort.

”Glædelig jul, umma!” sagde jeg tilbage. Jeg begyndte at grine.

”Få så noget tøj på, I to! Så henter jeg Onew og Rin imens,” sagde jeg og rakte tunge til dem, idet jeg løb ud af deres værelse.

”Jeg sagde jo, at vi skulle låse døren,” mumlede Jonghyun lavt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...