Pageboy

Taemin er en teenager, og ligesom alle andre, har han problemer.
Han er sytten år, og har fået hjemmeundervisning i længere tid, da han er blevet mobbet gennem hele hans skolegang, fordi han er virkelig køn.
Da han starter på High School, har skæbnen noget imod ham.
Han bliver forelsket for første gang. I en af de mest populære på skolen. Den slags, der plejede at mobbe ham.
Han er blevet forelsket. I en fyr.
Ikke nok med, at han skal styre sit forhold til hans ukårne, men nogle piger prøver også at sætte en kæp i hjulet for dem.

358Likes
1218Kommentarer
58934Visninger
AA

11. Forseglet

Minho så på mig med store øjne. Lort. Lort. Lort! Taemin, din idiot. Du har lige kysset hans pande. Nu vil en af dine eneste venner aldrig se dig igen. Han vil væmmes ved dig! Han vil hade dig!

Jeg lukkede mine øjne stramt sammen, for at holde mine tårer tilbage, hvorefter jeg rejste mig og løb. Løb, så hurtigt jeg kunne. Jeg løb ud af min have.

Da jeg løb over en af vores mange terrasser, over fliserne, og fortsatte med at løbe. Hørte jeg skridt. Nogen løb bag mig. Jeg turde ikke se mig tilbage. Jeg var bange. Ked af det. Tårerne løb ned ad kinderne på mig.

Jeg blev bremset hårdt op, da han tog fat omkring mit håndled. Hvad ville han nu? Drille mig? Mobbe mig? Banke mig? Han var åbenbart ligesom alle de andre. Alle hans venner, der drillede mig i omklædningsrummet. Ligesom de drenge, der bankede mig efter skole.

Men hvorfor reddede Minho mig?

Hvorfor bragte han sig selv i fare for min skyld?

Han vendte mig om, og skubbede min ryg ind mod muren bag mig. Han tvang mig nærmest, til at se på ham. Jeg ville ikke se på ham! Mine kinder var gennemblødt med tårer. De blev ved med at komme. De ville ikke stoppe.

”Taemin, du skal ikke løbe,” sagde han. En lille smule forpustet. Jeg var, derimod, ved at dø af iltmangel. Min kondition var ikke den bedste. Jeg rettede mit blik væk fra ham, imens mine kinder begyndte at brænde. Jeg kunne ikke lide, at han var så tæt på mig.

”Lige fra det første sekund, havde jeg det på fornemmelsen. Jeg prøvede på, at få min hjerne og mit hjerte til at tænke på noget andet. Jeg kunne ikke, Taemin,” mumlede han. Jeg så på ham helt kort, men så hurtigt væk igen.

”Jeg er helt og uigenkaldeligt forelsket i dig, Lee Taemin,” hviskede han og rettede mit ansigt mod ham. Mine øjne blev store. Mit hjerte hamrede og bankede løs. Jeg troede, det skulle eksplodere ud af brystet på mig. Min krop rystede. Ganske svagt.

Det passede ikke, vel? Minho var ikke forelsket i mig. Det kunne han ikke være. Han var en fyr. Jeg var en fyr. Det var ikke i orden. Folk ville ikke acceptere det. Minho ville blive gjort grin af. Det ville jeg ikke tillade.

”Jeg elsker dig, Taemin,” sagde han og forseglede vores læber med et kys. Jeg lukkede mine øjne i. Jeg indåndede hans duft gennem min næse. Han duftede fantastisk. Det var endnu mere fantastisk, at jeg kyssede ham samtidig.

Han bed mig blidt i min underlæbe. Af ren refleks, fik det mig til at åbne min mund. Det gav ham helt fri adgang, og han stak sin tunge ind. Jeg slog forskrækket mine øjne op. Det var mit første kys, men det var tydeligvis ikke hans.

”M-Minho hyung,” sagde jeg lavt. Minho trak sig væk fra mine læber, men kun ganske få centimeter, så jeg kunne få vejret.

”Hvad er der, Taemin?” spurgte han og smilede svagt og kyssede blidt min næse. Jeg smilede til ham og lagde mine arme over hans skuldre, og krammede ham.

”Jeg elsker dig,” hviskede jeg, med tårer i øjnene. Jeg var lykkelig. Så ufattelig lykkelig.

 

Hvad så med skolen?

Ville de acceptere mit og Minhos forhold?

Jeg tvivlede stærkt på det. Hende pigen, der havde sendt mig det blik, da Minho gik gennem skolegården med mig i hans arme. Jeg brød mig ikke om den pige. Jeg kunne se i hendes øjne, at hun heller ikke brød sig om mig.

Jeg ville sikkert se mere til hende. Jeg ville sikkert se mere til bøllerne, der prøvede at banke mig og… Lidt mere end det.

Men nu havde jeg Minho, og det var det eneste, der betød noget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...