Pageboy

Taemin er en teenager, og ligesom alle andre, har han problemer.
Han er sytten år, og har fået hjemmeundervisning i længere tid, da han er blevet mobbet gennem hele hans skolegang, fordi han er virkelig køn.
Da han starter på High School, har skæbnen noget imod ham.
Han bliver forelsket for første gang. I en af de mest populære på skolen. Den slags, der plejede at mobbe ham.
Han er blevet forelsket. I en fyr.
Ikke nok med, at han skal styre sit forhold til hans ukårne, men nogle piger prøver også at sætte en kæp i hjulet for dem.

358Likes
1218Kommentarer
58928Visninger
AA

38. Brevet

Taemin P.O.V.

 

Vi var oppe på Minhos værelse. Minho hjalp mig med at finde det tøj, som jeg havde smidt over alt på værelset, i nattens løb.

”Minho, det er et brev til dig!” råbte hans mor nede fra køkkenet af. Minho så på mig, jeg smilede bare forsigtigt til ham. Han gik nedenunder til sin mor. Jeg blev oppe på værelset, og fortsatte med at finde alt mit tøj. Jeg kunne endnu ikke finde natbukserne.

Pludselig stod der en person i døren til Minhos værelse. Jeg fik et chok! Det var vist Minhos far. Jeg havde endnu ikke mødt ham, men han lignede Minho og Minseok, og var en del ældre end dem.

”G-Goddag,” sagde jeg forsigtigt og bukkede kort til ham.

”Hvem er du?” spurgte han.

”J-Jeg er Taemin, Minhos…” Jeg stoppede mig selv, ved at bide mig i underlæben. Hvad skulle jeg sige?

Den ældre herre tog sig til panden og sukkede dybt. Jeg så på ham og lagde hovedet på skrå. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige.

”Er du min søns kæreste?” spurgte han så.

Hvordan vidste han det?

”Mmh… Ja, Hr. Choi” mumlede jeg forsigtigt. Minhos far sukkede dybt, men så derefter på mig med et smil.

”Jeg havde altid troet, at min søn kunne lide piger, men hvis det er hans valg, så må jeg støtte op om ham,” sagde han. Jeg beundrede Minhos far, fra det øjeblik. Jeg ville dog sådan ønske, at mine egne forældre var sådan. De vidste endnu ikke, at jeg kunne lide drenge, og de vidste slet ikke, at jeg var kærester med en dreng.

De vidste ikke, at jeg var så forbandet forelsket i Minho.

 

Minho P.O.V.

 

Min mor havde et bekymret blik i sine øjne. Hun bed sig i underlæben og rakte mig brevet, som lige var kommet med posten.

Jeg så på hende med et forvirret blik, hvorefter mit blik rettede sig mod brevet. Min mor virkede ikke direkte glad for brevet. Det blev jeg heller ikke, da jeg studerede kuverten lidt nærmere.

Jeg kunne mærke, at mit hjerte snart ville blive flået ud.

Det kunne ikke være rigtigt!

Ikke allerede!

Min mor omfavnede mig kort, og lagde en hånd på min skulder, imens hun så på mig, med tårer i øjnene.

”Du må hellere fortælle din far det, han er lige kommet hjem,” sagde hun. Jeg nikkede forsigtigt. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige.

Jeg så på brevet. Jeg havde endnu ikke åbnet det, men der var ingen tvivl om, hvad det betød. Jeg havde ikke lyst til det her, men jeg havde intet valg. Jeg var i alderen til det, og i mit sidste år i High School.

Nej, der var helt klart ingen tvivl om, hvad der stod i det brev. Jeg havde ikke lyst til, at fortælle det til Taemin. Han ville blive så ked af det, og selvfølgelig prøve på at skjule sine tårer, som han plejede.

Afsenderen af brevet.

Der var ingen tvivl

Det betød, at jeg snart skulle være væk.

Efter jeg var gået ud af High School.

Uden den person, jeg elskede mere end en rose elsker Solen.

Uden Taemin.

I to år.

I militæret.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...