Seven days left - JDB

... "Justin, jeg er syg. Meget syg," siger hun stille, og kører en hånd op i hans uglede hår. Han kigger uforstående på hende, og rynker brynene sammen til en smal line. Langsomt ser han godt, hvor svag hun ser ud. Men så breder et smil sig alligevel på hans læber, idet han spørger: "Hvad fejler du? Influenza? Jeg kan godt lave dig en kop varm kakao..." Hun søger væk fra hans øjne, mens hun tænker sine ord igennem. Det svider i hendes mave, og en tåre baner sig vej ud gennem øjenkrogen. "Nej Justin, det er ikke influenza. Jeg skal dø Justin, jeg skal dø..."

87Likes
145Kommentarer
6217Visninger
AA

10. Epilog

Justin.

Når du læser dette brev, er jeg borte. Der vil sikkert gå mange år før du vil forstå hvorfor jeg ikke fortalte dig dette mens jeg var i live, men jeg håber at du engang vil kunne forstå hvorfor jeg ikke gjorde det.

Du skal vide, at jeg elsker dig. Jeg elsker dig så utrolig højt, at jeg ville gøre alt for dig. Og det gjorde jeg. Da du manglede en nyrer, fik du doneret en anonym til dig. Der var ingen der matchede. Udover min. Naturligvis var mine forældre slet ikke med på idéen om at jeg skulle give dig en af mine nyrer, men det skete. Justin, du bærer min nyrer. Og grunden til min sygdom og død er, at jeg endte med at mangle den nyrer jeg forærede til dig. Jeg havde ingen donor. Du fik aldrig den idé at forære mig min nyre tilbage, men tro mig når jeg fortæller dig, at jeg intet bebrejder dig. Jeg ville alligevel ikke have taget imod den. Du fortjener så meget mere at leve, end jeg gør.

Du er min bedsteven, Justin. Du har altid været der for mig, i med- og modgang. Det er dig, der har holdt mit humør oppe selv i de værste tider. Jeg nåede aldrig at fortælle dig, hvor meget du egentligt betyder for mig. For du betyder alverdens. Nu tænker du nok ”Ja, som ven”, og ja, også som ven. Men ikke kun. Åh, Justin, det er så svært at skrive det her; tårerne triller ned af mine kinder, mens jeg skriver. Lægerne har sagt, at jeg kun har omkring syv dage tilbage at leve i. Og jeg ved, at jeg ikke vil få chancen for at fortælle dig alt dette, mens jeg stadig er i live.

Jeg har stort set altid været forelsket i dig, Justin. Det var blandt andet én af grundene til at jeg gav dig min nyrer, da du faldt på scenen under din koncert i Texas og slog dig i maven. Jeg har aldrig kunnet lide at se dig i smerte. For jeg følte også smerte i mig selv så. Alt hvad du gik og foretog dig, påvirkede mig. Jeg har altid fulgt dig med tæt hånd. Simpelthen fordi jeg har været forelsket i dig så længe. Jeg nåede bare aldrig at fortælle dig det. Undskyld.

Jeg elsker dig Justin, jeg elsker dig overalt på jorden! Du er det vigtigste jeg har, og lov mig at når jeg går bort, passer du godt på min nyre. For det er ikke det eneste du bærer fra mig. Du bærer også mit hjerte.

For evigt og altid, din Gaia.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...