Hende fra niende

Sebastian går i tiende, og er faldet for den superpopulære Julie fra niende. De går på samme efterskole, og ses derfor hver dag. Han er helt vild med hende, men hver gang han ser hende, opfører han sig pinligt. Vil der ske noget imellem dem, eller vil Sebastian glemme sin forelskelse?

3Likes
1Kommentarer
1603Visninger

3. Tre

Maria pludre lidt og sover på vejen til lufthavnen. Jamal er flere gange ved at knække sammen af grin, fordi hun også læner sig over imod ham og snakker lidt i søvne. Jeg smiler lidt for mig selv, og sidder ellers bare og ser ud af vinduet, indtil vi er i lufthavnen.

Jeg hjælper den halvsovende Maria ud af bussen, og går med hende, da hun siger at hun skal på toilettet. Jeg vil ikke miste hende af syne, så jeg står og venter nervøst ude foran døren til dametoilettet.
Da der er gået et kvarter kan jeg ikke holde det ud mere, og skubber forsigtigt døren ud til toilettet op. Den kvalme lugt møder mig med det samme. Jeg går indenfor, og åbner alle dørene, indtil jeg i den sidste bås finder Maria, som ligger på knæ foran kummen, helt bleg og hvid i hovedet. Jeg kaster mig over hende, hjælpe hende op, og prøver at få hende til at snakke med mig, selvom hun virker meget væk.
"Maria," hvisker jeg til hende, imens jeg prøver at holde hende på benene. Jeg er et øjeblik bange for, at hun er bevidstløs, men da hun glipper med øjnene ånder jeg lettet op. "Maria," fortsætter jeg, og prøver at vække hende. Hun brummer kort, og tørrer sig så langsomt om munden med bagsiden af hånden, imens hendes ansigtsfarve stadig er meget bleg. Hun prøver at vride sig fri af mit greb om hende, men jeg holder fast. Jeg ved, at hvis jeg giver slip, falder hun. Pludselig kaster hun sig om halsen på mig, og hulker højt. Jeg bliver helt forskrækket, men holder hurtigt fast om hende igen. Jeg dufter til hendes hår, og kan dufte hendes ikke-så-parfumefri-shampoo-og-balsam. Jeg hjælper hende ud til vores lærer, som tager sig af hende, indtil vi skal ombord på flyet.

I flyet kommer jeg ikke til at sidde sammen med Jamal og Maria, men til gengæld Julie og en anden pige, som ikke går på vores skole. Jeg sidder mellem de to, helt stiv og bange for at gøre noget forkert, indtil pigen som jeg ikke kender vender sig om imod mig.
"Bonjour, monsieur. As-tu un chargeur de portable?" siger hun til mig, og det eneste af den sætning, jeg forstår, er, at den er fransk.
"Øh, I'm sorry, I'm from Denmark, and I dont talk french," svarer jeg, på engelsk. Hun smiler, og snakker så til mig igen, denne gang på dansk.
"Åh, okay. Jeg tænkte nok at du ikke taler fransk. Har du forresten en telefonoplader, jeg må låne?" spørger hun. Jeg roder lidt rundt i min taske, og trækker min Sony Ericsson oplader frem. Hun ser den, og ryster på hovedet. "Den kan jeg ikke bruge. Jeg har en iPhone," fortsætter hun, og rækker sin supersmarte, hvide iPhone frem imod mig. Jeg smiler til hende. "Jeg hedder forresten Jillian, men du kan kalde mig Jill," siger hun, og stikker hånden frem imod mig. Jeg smiler igen til hende, tager hendes hånd og trykker den en enkelt gang.
"Sebastian," præsenterer jeg mig selv. Pludselig mærker jeg en hånd på min skulder, og vender hovedet - og ser direkte ind i Julies blågrå øjne. Jeg stivner totalt, havde helt glemt at hun var der.
"Jeg hedder Julie - jeg tror ikke jeg har set dig før," hun smiler et dejligt smil til mig, og jeg rejser mig med et sæt op, uden at vide hvorfor. Idet jeg rejser mig, slår jeg hovedet ind imod væggen, og bliver helt rød i hovedet. Jeg mumler kort, at jeg skal ud på toilettet, og skynder mig så derud.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...