Hende fra niende

Sebastian går i tiende, og er faldet for den superpopulære Julie fra niende. De går på samme efterskole, og ses derfor hver dag. Han er helt vild med hende, men hver gang han ser hende, opfører han sig pinligt. Vil der ske noget imellem dem, eller vil Sebastian glemme sin forelskelse?

3Likes
1Kommentarer
1525Visninger

1. Et

Der går hun. Jeg sukker lidt for højt, og Jamal Malik ser mærkeligt på mig. Jamal er min bedste ven, og fra Indien. Han blev opkaldt efter en dreng i en bog, som kommer fra slumkvarteret i Mumbai, Indien. Han vokser op, kommer med i et tv-program, og bliver millionær. Jamals forældre håbede vel på, at Jamal ville blive lige så rig som ham i bogen, selvom Jamal selv tvivler på det.
Jeg stopper op, lige da hun går forbi os. Hun ser ikke engang på mig, får en af sine veninder til at bane sig vej forbi os. Jeg elsker hende, det er jeg sikker på. Jeg kunne ikke forstille mig en mere fantastisk pige end hende. Hun er simpelthen.. helt ubeskrivelig.
"Seb, hallooooo? Er du der?" Maria vifter med hånden foran mit ansigt. Jeg ryster hurtigt på hovedet, og vågner op fra min indre monolog. Jeg er på skolen. Står stille. Midt i myldretiden, mellem de to sidste timer, hvor folk vil hurtigst muligt hen til klasselokalerne, så bliver dagen hurtigere overstået, mener de. Jeg selv tvivler på det.
"Sebastian. Svar mig, er du derinde? Har din dobbeltgænger nu spist dig igen?" joker Maria. Jeg fortrækker ikke en mine. Selvom Maria er min bedste veninde, har hun det med at ty til de dårlige vitser. Jamal griner dog. Jeg drejer hovedet, og ser på Maria. Hun rækker en hånd op, og kærtegner min kind, og der opstår et fantastisk øjeblik imellem os. Lige indtil hun smækker hånden imod min kind som en slags lussing, og trækker så afsted med mig og Jamal. Vi skal have historie sammen i sidste time. Maria og Jamal elsker det fag, men jeg hader det. De to har meget til fælles, og diskuterer meget sammen. De kan begge lide politik, og det er for det meste det, de diskuterer om. Jeg er uden for samtalen, fordi jeg er en tyr til musik, ikke politik.
Maria og jeg har været venner siden børnehaven, og hele vejen op gennem indskolingen. Vi holdt altid sammen, og hvis nogen drillede hende, kom jeg og mandede mig op, så de blev bange. Den eneste grund til, de gjorde det, var fordi hun havde briller og var lidt grim. Ja, det indrømmer jeg, det synes jeg også hun var. Men så i fjerde klasse skiftede hun skole og flyttede, og jeg så hende ikke siden. Så kom jeg ind på efterskolen til tiende, og så var hun der også.
Genforeningen var dejlig, og gud, jeg har ikke tal på, hvor mange gange hun krammede mig den aften, vi fandt ud af, at vi skulle bo på værelse sammen, og vi fik Jamal overtalt til også at komme og bo med os.
Mit venskab med Jamal har været en del anderledes. Jeg mødte ham, da jeg var med min familie i Indien, og min lillebror fandt hans lillebror at lege med. Jeg var omkring tretten-fjorden på det tidspunkt. Jamals forældre så, hvor godt vi danskere havde det, og besluttede også at flytte hertil. På det tidspunkt fandt jeg Jamals tvilligesøster meget attraktiv, men da Jamal opdagede vores forhold ville han ikke have noget at gøre med mig. Da de så var flyttet til Danmark havde både Jamals søster, Jamal og jeg alle lagt forholdet bag os, og Jamal og jeg blev venner igen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...