Bag det stille ydre.

Crystal er en skrøbelig pige på 16 år. Hun havde den mest perfekte kæreste, og hendes liv var perfekt,
lige indtil hendes kæreste slår op, og forlader byen. Da han gør det, falder hendes verden total sammen, og hun undgår så vidt muligt andres selskab. Lige pludselig begynder hun at se mystiske væsner, og det er som om at de følger efter hende, konstant og hele tiden. Hvad vil de med hende … ?

4Likes
1Kommentarer
1619Visninger
AA

2. Forladt

Sent den aften, lang tid efter David havde forladt mig, tog jeg hjem. Hjem til mit hus, som stod tomt. Mor var på rejse, og det varede længe før hun kom hjem igen. Jeg låste mig ind. Der var fulstændig stille. Ingen lyd. Overhovedet. Stilheden ramte som et slag i ansigtet, og jeg blev en anelse bange.

Måske burde jeg ringe til mor. Nej.. Hvad skulle jeg sige? David har forladt mig, hjælp hvad skal jeg gøre? Sådanne ting er min mor ikke god til. Hun ville bare sige "åh skat, er du okay?," og alt sådan noget. Intet der kunne hjælpe mig, med at komme videre, desværre. Og ja, så tænker I sikkert, hvad så med din far? Men han er her ikke mere. Han døde i en bilulykke, for en måned siden. En til dårlig ting der er sket her på det sidste. Jeg savnede ham. Meget, rigtig meget.

Jeg gik stille op ad den snoede trappe, gik hen af gangen, og åbnede døren ind til mit værelse. Der var nydeligt ryddet op, sådan som jeg altid gjorde. Straks gik jeg hen til min kommode, hvor der stod et billed af David og jeg. Jeg tog rammen op i mine hænder, og stod længe og kiggede på det. Billedet var taget på vores 1årsdag. Jeg tog billedet ud af rammen, og kastede rammen på gulvet, så den gik i 1000 stykker. Så tog jeg billedet, med ud på mit eget badeværelse, og lukkede op for vandhanen. Så kastede jeg et sidste blik på billedet, inden jeg stak det ind under vandet, så det blev helt blødt. Jeg hev billedet i stykker, mange stykker. Jeg åbnede mit vindue, og kastede de mange stykker ud i den dalende sne. Jeg følte mig en smule såret. Nej, ikke en smule, meget såret. Alle de gange hvor jeg havde ligget i hans arme, og han igen, og igen havde fortalt mig, " det vil altid være os to." Ja, som om! Hvor er du så henne nu? Where are you now.. ? When I need you the most, why do you take my hand, and walk with me?

Jeg havde virkelig brug for en at snakke med, men hvem havde jeg?Dina, min eksbedsteveninde, havde svigtet mig for 2 måneder siden. Hende ville jeg ihvertfald ikke snakke med... Hun valgte at blive en snobbet, dum pige, for at blive populær, istedet for at blive sammen med mig.. Alle de ting vi havde gået igennem sammen ..

 

Dina tog saksen, og sagde "jeg gør det!" og så grinte hun højt.

"NEEEEJ!" skreg jeg. " Ej, Dina du må ikke, jeg skal nok lade hver, jeg lover, på ære!"

Så grinte hun bare, og lagde saksen på bordet. " Det hår betyder virkelig meget hva? Ej, jeg forstår, ville have gjort det samme," sagde hun smilende. Jeg lagde hendes mobil på bordet, og gik ud af hendes kontakter. Jeg havde været ved at ringe til Troy! Omg!

Hun svigtede mig. Hun havde nemlig også sagt, " du vil altid være min bedste veninde, og jeg vil altid være din." Den sætning, som hun havde fortalt, hver evig eneste gang vi havde været sammen. Tårerne løb lydløst ned over mine kinder, og jeg begyndte stille at synge, " cry me a river, åh åh. Cry me a river, åh åh."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...