Love you like a love song, baby

Julie er en almindelig pige, som får en ualmindelig chance! Og den chance vælter hele hendes liv, for hendes stjerne, som hun har kunnet li længe, viser sig at være den mest fantastiske person. Og hun forelsker sig, men føler han det samme?

11Likes
158Kommentarer
4333Visninger
AA

2. Yay!

Jeg var bare en almindelig pige, med et kedeligt almindeligt job. Men jeg havde en passion. En passion for mine dyr, og for musikken. Især rock var en stor del af mit liv. Jeg hørte det hver dag, for at komme ud over den smerte jeg følte. Jeg følte mig tom. Selvom mange ud af til, ville mene jeg var en velfungerende ung pige, så havde en anden side. Det de så, var min maske, som jeg tog på om morgenen og tog af om aftenen når jeg var alene. Jeg gik til vilde fester i weekenderne, men det var jo ikke unormalt? Jeg var 21 år og udklækket student, så det var hvad de forventede af mig. Men jeg drak for at lindre smerten, for at dæmpe den og for at få den til at gå væk.
Jeg skreg indvendigt, men ud af til? Så kunne man intet høre. Jeg smilede hvis folk kiggede, og jeg nævnte aldrig mine problemer for nogen. Den eneste der vidste noget, var min veninde Bella, hende fortalte jeg alt. Og hun lyttede gerne. Men hun var så langt væk, så hun kunne kun være her over nettet, lige som alt det andet. Facebook, Twitter, Hestegalleri osv. Jeg var der, og det var der jeg levede, jeg levede for nettet, og det levede for mig. Jeg tjekkede min Facebook hver dag, og jeg var venner med mange, gamle klassekammerater, venner jeg har fået i tidens løb og kendte. Det var det jeg nød mest ved Twitter og Facebook. Du kunne få chancen for at skrive til dit idol. Det var ikke altid man fik svar, men hey? Så prøvede man da! Og jeg nød det.
Jeg skrev ”Hi How are you?” Til så mange, og nogen gange kom svaret ”Great, and you?” Og så kunne man få en samtale deri gennem. Men det var ikke tit nok for mig. Jeg ville ud og møde dem. Men det jo ret umuligt i lille Danmark. Men anyway. Jeg ville gerne alligevel, og det var min drøm. Men jeg nævnte det ikke, og talte ikke om det. Alligevel fik jeg muligheden på en underlig måde.
Det var mandag morgen, og jeg vågnede op til endnu en grå og kedelig dag. Jeg sukkede, hvornår kom sommeren? Jeg ville bare have fri i de 3 uger, så jeg kunne komme på Roskilde Festival. Det var noget jeg ikke havde prøvet før, og jeg havde endelig taget mig sammen, til at tage turen derover. Min fantastiske veninde Bella, ville mødes med mig derover, da hun bor i København og jeg bor i Nordjylland. Jeg sukkede igen, og trak i mit tøj. Jeg arbejdede som elev i en bank, så jeg var nød til at have pænt tøj hver dag, i dag, på grund af det dårlige vejr, valgte jeg at tage mit flotteste sæt på. Det var en sort nederdel, og en hvid skjorte, og så med sorte stiletter. Jeg satte mit hår op, og lagde en let makeup. Jeg smilte til mig selv i spejlet, men det var ligesom at det virkede falsk, så jeg øvede lidt mere. Da jeg var tilfreds, gik jeg ud af badeværelset.
Jeg var lidt sen på den, så jeg greb bare en jakke og løb ud i regnen. Jeg skyndte mig ind i min bil, en Audi A3, og satte mig ind. Jeg boede godt 30 minutter fra banken, så jeg gav den lidt gas, heldigvis var der ikke politi i nærheden, så jeg kom derhen på næsten 25 minutter.
Jeg smilte glad og hoppede ud af bilen, jeg hadede at komme for sent, så jeg var glad for at jeg nåede det.
Da jeg havde fri klokken 15, var jeg helt smadret, og jeg kunne kun tænke på min hest, jeg ville skynde mig hjem, så jeg kunne få skiftet tøj og komme ud og ride. Jeg gik ud til bilen, og fik sat den i gear. Jeg slappede af til 30 Seconds to mars. Jareds blide, men samtidig barske stemme, bankede ud af mine højtalere og jeg sang stille med.
”No matter how many times that you told me you wanted leave, no matter how many breaths that you took you still couldn’t breathe, no matter how many nights that you’d lie wide awake to the sound of the poison rain, where did you go?, Where did you go? Where did you go?”
Jeg sukkede, Hurricane var en af mine yndlings sange.
Jeg kom hurtigt hjem, og sprang i ridetøjet, og drønede ud til Dacapo, min hest. Hun kom galoperende og vrinskende ud til mig, og alt stress og jag forsvandt, som dug for solen. Jeg smilede til hende, og da hun kom hen, lagde jeg hovedet på hendes pande og sagde blidt ”Har du savnet mig mulle?” Hun prustede blidt, og jeg smilte igen. Jeg tog tovet på hende, og vi gik langsomt ind mod stalden. Jeg brugte næsten 2½ time ved hende i dag, ikke at det er unormalt, for det gør jeg tit. Og jeg nød det. Jeg kunne være mig selv, for der var ingen i stalden. Og jeg kunne snakke med Dacapo og nusse om hende.
Da jeg kom hjem, orkede jeg ikke at skulle til at lave mad, så jeg smurte mig 2 madder, og så satte jeg mig foran tv’et i stuen. Jeg fandt hurtigt VH1 og så fik jeg gang i min bærbar, for jeg skulle have tjekket diverse sider. Jeg loggede hurtigt ind på Facebook, og mit hjerte galoperede af sted. Mit store idol og teenage crush - Jared Leto, havde accepteret min venneanmodning. Jeg hoppede rundt i sofaen, og fandt hurtigt MSN frem og skrev til Bella
”Jared accepterede mig!” Kort tid efter skriver hun ”Fedt! Er det den rigtige eller en fanside?”
Jeg skyndte mig at tjekke hans billeder og profil, jeg fandt en masse privat billeder og skrev
”Tror det er den rigtige!!”
Jeg tog mod til mig og skrev på hans væg
”Hi Jared. Thank you for accepting me, I’m a huge fan. And I just wanted to say hi. Love from Denmark – Julie <3”
Jeg trykkede send, og håbede lidt at han ville trykke like, eller give et lille svar, men det var kun et håb. Det skete nogle gange, når jeg skrev til de kendte, men det var ikke altid. Efter 2 minutter skrev han
”Hi Julie. Wow from Denmark? I didn’t expect that! But that’s cool. Jared <3”
Jeg gik i chok, og sad og gloede på min skærm. Han svarede.. Han svarede! Jeg skyndte mig at skrive til Bella
”Han svarede!” Hun skrev kort tid efter ”Fedt!!”
Jeg sad med et kæmpe smil, og overvejede hvad jeg skulle svare, jeg tog mod til mig og skrev
”Yeah, do you know it? How are you btw?”
Jeg rystede helt, da jeg skrev det. Men kunne ikke stoppe med at smile. Han svarede kort tid efter med
”Not really, but we are going to it this summer to a city called Roskilde? To a festival. I’m great! Loving my fans! You?”
Jeg var ved at give mig til at skrige! Skulle 30 seconds to mars til Roskilde?! Jeg glædede mig endnu mere til at skulle af sted! Jeg svarede hurtigt
”Yeah I know it, I’m going for the festival. I’m doing more than great.” Der gik lidt tid inden han svarede, faktisk hele 10 minutter, og jeg sad bare og gloede og håbede han ville svare. Hans svar overraskede mig.
”Yeah? Great! Then maybe you could come over and say hi?” Jeg var ved at besvime! Mig komme backstage og sige hej?! Hell yeah! Så jeg skrev “I would love to!”
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...