Hævnen


0Likes
0Kommentarer
882Visninger
AA

1. Indledning

Det var den første forårsdag i året. De første blomster var så småt begyndt at titte frem. Alt var godt. Jeg havde lige mødt en sød mand. Hans navn var Samuel. Han var 27 år, og arbejdede som pædagog i en SFO. Lige fra det første øjeblik vidste jeg, at det var ham. Ham jeg skulle dele resten af livet med. Den måde han kiggede på mig. Den måde han holdt om mig. Det var det jeg ville have.

Vi mødte hinanden i parken, da jeg var ude på min sædvanlige morgenløbetur. Jeg løb, og så ud imod den smukke sø. Jeg mærkede jorden falde væk under mig, og i næste sekund havde jeg direkte retning mod vandet. Jeg beredte mig på at ramme vandet, men den tanke blev aldrig til virkelighed, for pludselig greb en arm fat i mig. Jeg kiggede op, og stirrede lige ind i de smukkeste kastanjebrune øjne, jeg nogen sinde havde set. I et øjeblik stod vi bare og stirrede på hinanden, men så gled jeg på en sten og faldt i vandet. I faldet hev jeg de smukke kastanjebrune øjne med mig. Sekundet efter lå vi og spjættede i vandet. Han var lige så chokeret, som jeg var. Vi kiggede igen på hinanden, og begyndte at grine. Han havde en smuk latter, og den måde han rystede sit dejlige brune hår på var helt fantastisk. Vi kæmpede os op af vandet, og da vi endelig kom helt op, smilte de mest fantastiske, hvide tænder til mig. Efter lidt tid, hvor ingen af os rigtig vidste, hvad vi skulle sige eller gøre, fik jeg til sidst taget mig sammen til at give ham en undskyldning. Han grinte bare og sagde, at hvis jeg ikke var faldet, havde han jo aldrig mødt sådan en smuk pige som mig. Jeg blev helt flov og rødmede. Det gjorde han også. Men så lige ud af det blå spurgte han mig, om jeg ikke ville med hjem til ham og få en dejlig varm kop te. Uden at tænke mig om, sagde jeg ”ja”.

Han boede i en smuk lille lejlighed ikke så langt fra søen. Det første, jeg lagde mærke til, da vi nåede til hans lejlighed, var en krukke fuld af røde roser. De var ikke de flotteste roser, jeg nogensinde havde set, men af en eller anden grund blev jeg fanget af deres udstråling. Det var, som om de fortalte en historie. En kærlighedshistorie.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...