Clara

Clara er en pige på sytten - snart atten. Hun er alle forældres drømmebarn, der sørger for at alting er klaret. Eneste lille problem er, at der titter små glimt af en helt anden pige end forældrenes yndlingsbarn frem i ny og næ — ikke desto mindre, da hun møder Medea.

0Likes
0Kommentarer
1002Visninger
AA

1. Flaskforward

En korthåret pige sidder i en vindueskarm. Verdenen udenfor er så småt ved at blive skyllet ren, og flere stearinlys er tændt rundtomkring i den lille lejlighed. Den huser kun to mennesker, ulig den enorme børneflok man uvilkårligt kommer til at tænke på, hvis man ser ind i det fælles soveværelse. Øjensynligt er det længe siden, man sidst kunne se gulvet. Idet telefonens skingre ringetone giver genlyd i rummet, retter hun sig op nærmest med et sæt. Hurtigt får hun svunget de lange, tynde stænger af et par ben ud over kanten på vindueskarmen, og finder frem til den retroinspirerede telefon begge beboere valgte, mens hun trækker ned i sin striktrøje. Hun løfter det røde telefonrør, og med sin svagt hæse stemme fremsiger hun en standardhilsen.

”Hej skat,” lyder det fra den anden ende, og ordene vækker hult genklang i hendes hoved. Som ekkoet bliver højere og højere, er det som om nogen pludselig har skruet helt op for volumeknappen på et anlæg, da indledningen fortsættes med; ”der er din mor…” Datterens hidtil frie hånd med de orangelakerede negle finder frem til hendes underlæbe, præcis som den altid gør, når hun pludselig bliver usikker. Forgæves forsøger hun at komme i tanke om, hvornår hun sidst hørte sin mors stemme. Desværre er det som om nogen har slukket helt for musikken, der ellers bragede ud af hendes indre højtalere, kun et halvt sekund tidligere.

Med ét går det op for hende, og mens minderne vælter ind over hende, bemærker hun hvordan et par spinkle arme finder vej om hendes liv. Bag sig mærker hun pigens lange hår mod sin skulder, og tager sig sammen.

”Hej mor…” Det bliver ikke til mere. Selvom der er alverdens ting at sige, er det alt hun kan komme på. Hun mærker ar Medea stivner bag sig. Hun kan intet gøre, da alle de aflåste skuffer i hendes tankers hus bliver revet op. Som hendes øjenlåg glider i, læner hun sig op af Medea, og falder ind i en malstrøm af tanker, der næppe varer mere end få sekunder.

”Skat? Clara?” lyder det fra den anden ende af røret, som reaktion på det spinkle, næsten uhørlige tonefald Clara brugte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...