Hjerte af Is - Oneshot

Hjertet af en farlig ting. Den er egentlig bare en muskel, men en metafor for kærligheden. Hjertet indeholder kærligheden. Men nogen gange er det måske bedre bare at holde det hele oppe i hovedet, for hvad så når kærligheden i hjertet brydes, hvad sker der så?

1Likes
0Kommentarer
1071Visninger
AA

1. En start, og en slutning.

Kulden bed i kinderne på Allie, huen var trukket godt ned om ørene, og de store tykke vanter lå som en beskyttende hinde omkring hendes fingre. Alligevel frøs hun, hun rystede mens hun løb igennem gaderne, på de isglatte veje. Hun var op til flere gange lige ved at falde, men endnu havde hun ikke taget turen ned på isen. Kjolen blafrede bagud, og fik hende til at ligne en pige på flugt. Men Allie var ikke på flugt, nej hun var på vej hen til manden. Manden der havde vist hende kærligheden, manden som var så smuk. Med det brune ufriserede hår, og de få skægstubbe han havde. Manden som Allie var på vej hen til, var manden hun var forelsket i. Et smil bredte sig på hendes læber, ved tanken om deres første møde. Hun huskede det som var det i går.

Allie sad med næsen i en bog som altid. Nede ved søen, under skyggen af et træ, hendes sted. Stedet hun havde fundet da hun var ganske ung, her kunne hun altid være i fred og ro. Ingen kom og generede hende, og hun kunne passende sidde og læse med den blide og beroligende lyd fra søen. Allie havde tit siddet hernede og tænkt over tingene, faldet i søvn med blikket rettet op imod den tætte krone af blade. Allie kiggede op og var lige ved at støde ind i en anden mand. Hun skyndte sig videre mens hun råbte undskyld. Manden mumlede et eller andet, som Allie ikke hørte. Sikkert ikke noget godt. Hun rystede let på hovedet og løb videre, med hjertet bankende i halsen. Allie havde lagt bogen til side og sad med blikket rettet ud over søen. Først havde hun ikke hørt manden, men da han kom tættere på afslørede lyden af hans fodspor ham. Allie kiggede op og så ind i de bleggrøne øjne som straks smeltede hende. Et kort øjeblik stirrede hun lamslået på manden, før hun fattede sig og huskede på sine manerer. ”Kan jeg hjælpe dem noget, herre” Sagde hun, og stirrede fortabt i mandens øjne. ”Jeg var bare ude at gå en tur, da jeg så en smuk dame sidde for sig selv under et træ” Et smil bredte sig over mandens læber, hvilket gjorde hans øjne uimodståelige. Allie rødmede og kiggede ned.

Hun havde altid forbandet sig selv for at være så åben om at hun kunne lide manden. Han var jo en total fremmede og alligevel havde hun opfattet ham son hun havde kendt i århundrede. Allie stoppede op, lige ude foran sin fars butik. Dørklokken bimlede da hun trådte indenfor, der var kun en enkelt kunde i butikken og efter at kunden var blevet ekspederet, skyndte Allie sig hen til sin far. ”Mor siger at bedstemor har fået det værre, hun kan ikke komme over og hjælpe dig med at lukke af for i aften.” En tåre trillede ned af Allies kind, ved tanken om hendes bedstemor. Hun lå derhjemme i sengen, helt udmattet og træt. Lægen havde ikke kunne gøre noget, og nu ventede de bare. Allies far sukkede og kiggede på uret. Det var sent, men butikken lukkede først om en time. ”Tak for det Allie, skynd du dig bare videre” Allie kiggede kort på sin far og var så ude af butikken igen. Da hun trådte ned fra det sidste trappetrin, gled hendes sko på den glatte is, og Allie endte liggende ned på jorden, med en forfærdelig smerte i armen. Hun sukkede og rejste sig langsomt op.

”Jeg er ny i byen” Sagde manden. Hun boede i en lille by, rygtet ville hurtigt gå om at en så smuk herre var flyttet til byen.. Hun smilede og rejste sig op. ”Jeg er Allie, Allie Marson” Allie rakte hånden frem mod manden. Som straks gengældte gestussen. Han smilede og kløede sig bag i håret. ”Barney Swager” De slap hinandens hænder, og en tavshed opstod. Allie rødmede igen, og kiggede ned i jorden. Skrabede lidt med sin fod og kiggede så op på manden igen. ”Jeg..” Sagde hun, Barney svarede hende i munden. ”Hvordan..” De grinede begge to af hinanden. ”Du først” Sagde Barney. Allie smilede. ”Jeg tænkte på om jeg skulle vise dig rundt i byen” Allie kiggede forventningsfuldt op på Barney. Barney gengældte hendes blik og Allie smeltede. Det blik var guld værd. ”Det kunne være dejligt”

Også havde Allie, vist Barney rundt i byen. Hun havde vist ham, byens rådhus. Hendes fars butik, og den bedste restaurant i byen. Til sidst havde han vist hende hvor han boede. Han havde lejet et værelse hos en ældre dame i byen. Allie kendte hende godt, Frøken Esmeralda, var en gammel senil dame, hun var næsten blind og ville altid vise folk billeder af sine børn som for længst var flyttet for byen. De fleste folk havde ondt af hende, men hun var nu fin nok ifølge Allie.

Allie rejste sig op fra jorden, og børstede det værste af, hun var øm i ryggen og hun ville helt sikkert få et blåt mærke på armen. Allie skyndte sig videre, hun var allerede halvvejs på vej hen til Barney. Han havde inviteret hende over til middag, og Allie havde med glæde sagt ja. Selvom det var vinter havde Allie valgt at gå, hun fortrød det nu. For kulden havde fundet vej ind til hendes hud, og hun rystede af kulde. Kirke klokken meddelte at klokken nu var seks. Allie ville komme for sent og hun satte farten yderligere op. Hun huskede tilbage til dengang han havde kysset hende. Hun rødmede i kinderne da mindet vældede op i hende.

Det var efterår, og bladende var ved at falde af træerne. Allie sad igen nede ved sit sted. Under træet ved søen. Barney sad ved siden af hende, og hun var ved at fortælle om dengang hun fandt stedet da hun var yngre. Hun havde været ude og gå en tur, da hun havde snublet over en gren. Hun havde rullet et stykke hen over jorden, og da hun åbnede øjnene havde hun set op i krone fyldt af grønne blade og synet havde næsten taget pusten fra hende. Hun havde længe ligget og kigget op på kronen af blade. Det smukke syn. Barney lagde en hånd på hendes kind, og Allie stoppede sin talestrøm. De bleggrøne øjne fangede hende og hun sad helt stille. Barney kærtegnede hendes kind og et øjeblik sad de og kiggede på hinanden. Så lænede han sig ind til hende. Allie lukkede øjnene og følte hans læber skille hendes ad. Hendes åndedræt blev tungt, og i langt øjeblik var alting perfekt. Så bevægede læberne sig væk og Allie åbnede øjnene. Hun smilede og rejste sig op. ”Jeg må tilbage til byen” Og med de ord havde hun vendt sig om og forladt ham.

Allie grinede af sig selv, hun vidste til dags dato endnu ikke hvorfor hun var gået. Hun løb stadig med høj fart, hun var lige ved at glide igen, og for en sikkerhedsskyld satte hun farten ned til gå gang. Allie kiggede op på gadenavnet. Kirsebærstræde. Hun var der næsten, da en skarp lugt mødte hendes næsebor og hun rynkede automatisk på næsen. Det var en sveden lugt, en lugt af svovl og ild. En lille tanke krøb sig ind i Allies sind, men hun skubbede den hurtigt væk igen. Hun satte igen farten op, bevidst om at hun snart ville møde Barney. Et smil bredte sig over hendes læber. Sødmen af forelskelse havde åbenbart ramt Allie. Hun rundede et hjørne og var nu på gaden hvor Barney boede. Hun stoppede brat op, og en kulde lagde sig over hendes krop. Den holdte sig ikke tilbage og trængte lige igennem hendes hud, lige ind til hjertet. Ilden spejlede sig i hendes øjne, i hendes tårer. Langsomt satte hun den ene fod foran den anden. På vej over mod huset. Vand blev sprøjtet på ilden, men det så bare ikke ud til at virke. Tårer løb ned over Allies kinder, hun kunne ikke få en lyd over sine læber. Ikke engang et skrig. For huset hun var på vej til at besøge stod i lys lue. Hun gik igennem folkemængden som stod foran huset, desperat efter at se Barneys ansigt blandt alle menneskene. Men Barneys smukke ansigt med de bleggrøne øjne viste sig ikke. Erkendelsen ramte Allie og hun brød sammen på vejen, ilden steg lystigt op fra huset og nærmest hviskede til hende. ”Jeg dræbte ham, Jeg dræbte ham.” Smerten ramte Allie i hjertet, gjorde det til is. Smerten var for ubærlig og hjertet kunne ikke klare det. Så det blev til is, og aldrig nogensinde blev det blødt op igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...