Det store løb.

I år vil Niklas vinde skolens årlige løbekonkurrence, men han får dog hård modstand af sin dygtige, men venlige rival, Hans.

0Likes
1Kommentarer
989Visninger

1. Løbet.

Niklas bandt snørebåndene på sine løbesko stramt, han stillede sig med ryggen op af muren i omklædningsrummet, der var helt tomt. De andre løbere var allerede gået udenfor. Nu stod Niklas og tænkte tilbage. De sidste 8 år havde drengen fra parallelklassen Hans, vundet løbet, faktisk lige siden de begyndte i 0. Klasse.

Men det var slut nu, i år ville Niklas vinde, han havde trænet hårdt lige siden sidste års skuffende nederlag og i år var han sikker på at han kunne gøre det. Hvis han gjorde det, ville hans navn blive indgraveret i en guldbelagt plade og hængt op på skolens hovedmur, sammen med de andre vinderes plader. Niklas var lettere spinkelt bygget, men hans muskler var også godt trænet. Hans derimod var mere kraftigt bygget, han var god til de rigtig lange distancer, men på et kort stykke var han ikke lige så hurtig som Niklas, det havde Niklas selvfølgelig tænkt sig at udnytte.

De andre år havde Niklas taktik bare været at forsøge at hænge på Hans hele løbet, men til sidst måtte han altid give op. I år var hans taktik at komme hurtigt fra start, faktisk at komme forrest i feltet, hvis Hans eller nogen andre så forsøgte at hænge på, ville han chokere alle med en dræbende spurt omkring  500 meter fra målstregen. Ruten var 8 kilometer, hvilket passede Niklas fint.

Nu gik døren til omklædningsrummet op, det var Hans der kom ind, han var en flink fyr, og han smilede til Niklas og sagde: ”Løbet starter snart, vi kan da ikke starte uden dig vel?” Og gik så ud af døren igen, mens han rodede lidt i sit kulsorte hår. Niklas tog sin vandflaske og gik udenfor, det var en varm sommerdag og Niklas kunne mærke solens varme stråler varme hans krop, det var en dejlig fornemmelse og den fornemmelse, gjorde Niklas helt klar til løbet. Han tømte sin vandflaske og skubbede et insekt ned fra sit blonde hår, for derefter at stille sig klar ved stregen. De andre gjorde ligeså. Da Niklas kiggede op på tribunerne så han sin far og mor stå deroppe, de havde taget fri for at komme og se Niklas i løbet. Ruten var således at startstregen og målstregen den samme streg, så hvis han kom først, ville hans forældre være der til at se ham løbe først over.

Da alle havde stillet sig helt klar ved stregen, lød der først 3 bip, efterfulgt af et brag fra en signalpistol, nu var løbet i gang! Niklas strøg af sted forbi de andre løbere, nu var han i front.

 

Han forsøgte at holde en stabil fart og efter lidt tid begyndte flere og flere af de andre løbere at falde af. Nu var det kun Niklas, Hans og 5 andre løbere.

Niklas havde løbet omkring 1 kilometer nu, og han var ikke engang forpustet. Han satte farten lidt mere op, hvilket resulterede i at en af de 5 andre løbere måtte falde af. Niklas lå fortsat i front, han forsøgte at styre sit tempo, men han var så fuld af energi at det var svært at lade være med at løbe for stærkt.

Nu passerede de 3 kilometer-mærket og Niklas var stadig helt frisk i benene. Niklas lå stadig forrest, mens de andre løbere lå i en lige linje bag ham og forsøgte at hænge på. Da de lidt senere passerede 6 kilometer-mærket følte Niklas en let sitren i sine ben, det var som om de skreg på at han skulle sætte sin spurt ind, men Niklas fik kontrol over sig selv, han skulle jo vente til senere med det. Lige pludselig gav 2 af de andre løbere op, nu var der kun Niklas, Hans og 2 andre tilbage.

Da der var 1 kilometer tilbage faldt først den ene løber af, og dernæst den anden. Nu var det kun Niklas og Hans.

Der var nu 600 meter tilbage, Niklas forberedte sig selv på sit livs bedste spurt, og da han kom til 500 meter mærket, eksploderede hans muskler i en vanvittig acceleration, Hans forsvandt bag ham, men Niklas forsatte med at løbe af sted som en gepard, han så målstregen lige foran sig og gav sine sidste kræfter, et øredøvende brøl fra tilskuerpladserne fortalte ham at han lige havde vundet løbet. Hans far og mor skyndte sig hurtigt ned til ham og gav ham begge en ordentlig krammer. Endelig var førstepladsen hans...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...