I Thought You Loved Me ~ Justin Bieber.

Isabel har et hårdt liv. Efter hendes fars død, har hun aldrig helt været sig selv. Hun begyndte at sulte sig selv, og feste næsten hver dag. Men en dag - da hun møder en dreng med chokoladebrune øjne, som man kun kan elske - bliver hendes hverdag forandret. Drengen hjælper hende igennem den hårde tid i hendes liv, og er der for hende. - Emsen:) skriver fra Isabel's POV, og jeg (Ida T.) skriver fra Justin's. :)

8Likes
18Kommentarer
2400Visninger
AA

2. I miss you - Isabels synsvinkel.

Jeg kiggede rundt i mit lille, behagelige værelse, herinde var alting som det plejede at være. Det var det dog langt fra i resten af huset, lige siden min fars død havde alting bare gået den forkerte vej. Jeg gav et højt suk og kiggede rundt i mit værelse igen. Jeg gik med helt lydløse skridt hen mod mit spejl, jeg kiggede på mit spejlbillede. En lille tåre trillede langsomt ned af min højre kind, jeg havde fået af vide af mange af mine veninder eller x-veninder at jeg havde ændret mig meget. Jeg kiggede en gang til, passede det de havde sagt? Jeg kunne langsomt mærke hvordan den ene lille tåre straks blev til mange. Jeg viste godt det var min skyld at jeg ingen veninder havde. Jeg havde altid været en pige med masser af veninder omkring mig, men sådan var det ikke mere, jeg var helt alene. Jeg husker tydeligt tilbage på min 16 års fødselsdag, den dag som skulle havde været den bedste dag i mit liv. Det endte med at blev det stik modsatte.

Morgnen havde gået super godt og været rigtige hyggeligt. Skolen havde været kedeligt, men det var nu ikke det. Jeg gik med tunge skridt hjemad. Jeg lod blidt mine fingre sætte sig omkring håndtaget og pressede så ned. Jeg kom ind og tog  mit overtøj af. ”Hallo?” råbte jeg, intet svar. Jeg foresatte ind i køkkenet hvor min mor sad, lænede over køkkenet bordet. Hun kiggede op på mig, hendes øjne var  helt røde og tårnede løb ned af hende kinder. ”Hvad er der sket?” spurgte jeg. Hun hulker lidt og fortalte mig så at min far var blevet dræbt i en trafikulykke.

Jeg valgte at holdte mig meget for mig selv efter ulykken og da jeg var klar igen ignorerede alle mine veninder mig bare. Min mor havde allerede været ude med andre mænd, hvilket mig og min lillesøster Aura  ikke lige havde taget så pænt. Min mor havde slet ikke snakket med Aura og mig siden min fødselsdag, Aura havde haft ret svært ved at hun ikke snakkede til os men hun var også lige knap 11år. Jeg var også ret sur på min mor, men hver gang jeg snakkede eller råbte til hende svare hun mig ikke. Hun anede hellere ikke at jeg var begyndt at gå til ret mange fester. Hun viste dog godt, at hverken Aura eller jeg havde været i skole siden min fars død. Men det gjorde hun hellere ikke noget ved, hun gik bare ud med en masse mænd i stedet. Det var knap 3 uger siden min far afgik ved døden.

 

 

Undskyld for det korte kapitel og at der er gået så lang tid...Beklager virkelige

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...