I Thought You Loved Me ~ Justin Bieber.

Isabel har et hårdt liv. Efter hendes fars død, har hun aldrig helt været sig selv. Hun begyndte at sulte sig selv, og feste næsten hver dag. Men en dag - da hun møder en dreng med chokoladebrune øjne, som man kun kan elske - bliver hendes hverdag forandret. Drengen hjælper hende igennem den hårde tid i hendes liv, og er der for hende. - Emsen:) skriver fra Isabel's POV, og jeg (Ida T.) skriver fra Justin's. :)

8Likes
18Kommentarer
2393Visninger
AA

4. HVAD? - Isabel's synsvinkel

Jeg traskede rundt i mine lyserøde, slidte natbukser. Jeg sukkede en enkelt gang og gik mod gangen. Huset var så trist og stille. Stilheden blev straks afbrudt af højt musik fra min søsters værelse. Jeg sukkede og gik med hurtige skridt mod hendes værelse. Jeg satte mine fingre omkring håndtaget og pressede ned. Jeg kiggede rundt i værelset, hun sad på hendes seng mens cd afspilleren kørte på fuld skrue. ”Gider du ikke at skrue lidt ned?” spurgte jeg hende venligt om. Jeg havde lovet mig selv at, jeg ikke ville blive sur på hende. Da hun havde det ret svært for tiden. ”Jamen det er en helt ny sang” svarede hun, med et skævt smil på læben. Jeg sukkede og satte mig ved siden af hende. ”Uhhh med Justin Bieber var?” spurgte jeg og prikkede til hende. Hun var helt færdig af grin, og mumlede et lille ”ja”. Jeg sendte hende et smil. Hun var helt skudt i Justin Bieber og drømte at hun ville blive gift med ham. Jeg viste godt det ikke ville ske. Det gjorde hun nok også helt inderst inde.....Men som hun altid sagde ”never say never”. ”Bare lidt ned så?” spurgte jeg hende bedende om. Hun sukkede og gav et lille nik.

Jeg gik mod mit værelse igen. Jeg kiggede rundt og besluttede mig for at ringe til Josephine. Jeg havde ikke rigtig nogle venner, men hun var min eks-bedsteveninde. Så jeg havde ikke rigtig andre. Jeg fandt min gamle mobil frem og fandt hendes nummer og ringede op. ”Hej, det er Josephine” sagde hun. ”Hej” sagde jeg. ”Hvem er du?” Jeg kiggede rundt, og sukkede. Jeg svarede tøvende ”Isabel” ”Hvad vil du?” spurgte hun. ”Snakke med dig” svarede jeg.

Jeg kiggede på min mobil. Hun havde lagt på, en enkelt tåre faldt langsomt ned af kind. Jeg gik over mod spejlet og så på mit spejlbillede. Hvem prøvede jeg at nare? Jeg havde jo regnet med at hun ville lægge på. Jeg sukkede en enkelt gang og fjernede tåren fra min kind. Jeg blev afbrudt af en banken på døren. ”Kom ind” råbte jeg. Jeg kiggede mod døren hvor min mor stod. Hun kiggede på mig og sukkede. Jeg kiggede bare dumt på hende med et spørgende blik. ”Isabel, du kan godt tage at rydde op. Der kommer snart gæster”. Jeg kiggede dumt på hende igen, når så nu var hun begyndt at snakke til mig igen. Hun kiggede mod mig igen og sagde ”Og du har bare at opføre dig pænt, når han kommer” sagde hun og gav mig et blik der sagde jeg-mener-det. ”Hvem kommer?” spurgte jeg hende surt om. ”Min kæreste” svarede hun. ”HVAD?” råbte jeg af hele mine lungers fulde kraft. ”Du ved godt at man skal komme videre ikke?” spurgte hun. Jeg kiggede på hende og svarede ”MEN DER ER KUN GÅET 3 UGER”. Jeg løb gennem huset og ned på fortovet, jeg trak min hætte over mit hoved. Jeg gik og kiggede ned i jorden, og tænkte. Mine tanker bliver afbrudt af et hårdt stød. Jeg kiggede op i nogle brune øjne. ”Så se dig dog for” sagde jeg surt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...