Keep Holding On - Justin Bieber

’I tirsdags, d. 24 december forsvandt Jolana Morgan. En livlig pige, der altid havde et smil på læberne. Hendes forældre er fuldkommen ude af sig selv, og er ekstremt bekymrede, og det samme er kæresten, Justin Bieber. Ingen ved, hvor hun er, eller hvad der er sket. Er det måske et selvmord, eller er hun blevet kidnappet? Mange undersøger sagen, men indtil videre er ingen sikre på noget’

85Likes
304Kommentarer
12409Visninger
AA

19. Justins synsvinkel

Glædes tårer løb ned af Jolanas mors kind, da hun så mig, med Jolana i mine arme. Hun havde ikke haft flere kræfter, og derfor havde jeg båret hende herind. Hun skulle hjem som det første, det var det aller vigtigste. Hun fortjente at se hende forældre og søskende igen, der havde savnet hende lige så højt som jeg selv havde. Hendes mor løb hen til mig, og aede Jolana på håret, men Jolana gjorde intet ved det. Jeg vidste, at hun var træt og behøvede hvile. Hvis hun havde løbet så meget, som hun havde beskrevet i telefonopringningen, måtte hun være meget udkørt og udmattet.

”Tusinde tak, Justin” smilede Angie stille, mens hun aede Jolanas hår. Da Jolana var en spinkel pige, vejede hun ikke særlig meget, så det var ikke særlig meget styrke jeg skulle bruge, for at holde hende. Hendes brystkasse bevægede sig stille, mens mine hænder var ved hendes ryg og lær. Jeg kunne se i Angies øjne, hvor lykkelig hun var for, nu at have Jolana tilbage. To måneder uden sin datter i huset, måtte være hårdt. Angie og jeg var de eneste i huset, da de andre var på arbejde og i skole. Jeg vidste, at Angie ikke havde været på arbejde i al den tid, som Jolana havde været væk, da hun ikke kunne magte det.  

”Jeg går op og lægger hende, i hendes seng” smilede jeg, og gik op mod trappen. Hun skulle have søvn, da jeg skulle noget med hende senere, hvor hun skulle være frisk, det var meget vigtigt. Hvis hun ikke var der i aften, så kunne jeg ikke gøre det. Hun var en del af det, så det var vigtigt. Jeg åbnede døren til hendes værelse, hvor jeg havde befundet mig meget den sidste stykke tid, og lagde hende i hendes seng. Værelset var ryddet op, og hendes seng var redt, bortset fra dynen der lå foldet i enden. Hun lavede små ind og udåndinger, mens jeg lagde dynen over hende. Hendes hår var uglet og hun lugtede en smule, men det var ikke vigtigt lige nu. Det vigtigste var, at hun skulle have søvn. Stille tog jeg en hårlok fra hendes pande væk, og kyssede hende blidt på panden, efterfulgt af, at jeg satte mig på hendes kontorstol. Jeg ville være hos hende, indtil hun vågnede.

Seks timer var gået, og jeg havde selv sovet nogle af dem væk, men var vågnet igen. Det var ikke mig som var træt, kun en lille smule. Jolana rørte stille på sig, og glippede med øjnene. Da lyset i rummet var dæmpet, irriterede det hende ikke særlig meget, det kunne jeg se på hende. Forsigtigt gik jeg hen og satte mig på knæ ved hendes seng, og kiggede på hende.  

”Justin, er jeg hjemme? I sikkerhed?” spurgte hun stille, og kiggede mig ind i øjnene, med hendes egne svage. Jeg nikkede bestemt, da jeg ville beskytte hende, nu hvor hun havde prøvet sådan noget her, for det måtte ikke ske for hende igen, så ville jeg slet ikke kunne klare mig selv. Hun smilede og kom pludselig til kræfter, da hun slog dynen væk, og satte sig op. Det fik mig til at rejse mig, og gå tilbage, så hun kunne være der. Hun tog lige pusten, og løb så hen til mig og omfavnede mig. Jeg lagde mine arme omkring hende, og hun smilede.  

”Og ja, jeg er okay, nu hvor jeg er i sikkerhed” besvarede hun mit spørgsmål med, som jeg havde stillet hende for nogle timer siden. Jeg smilede og krammede hende hårdt ind til mig. Hun var virkelig fantastisk, og jeg elskede hende af hele mit hjerte. Aldrig ville jeg give slip på hende, aldrig i hele mit liv. Hun betød allermest for mig, og jeg vidste at hun var kærligheden i mit liv. Ingen kunne nogen sinde overgå hende. ”Jeg elsker dig” smilede jeg og kyssede hende blidt på munden. Selv om vi også havde sagt det tidligere, var det også vigtigt at få med nu. Det ville aldrig blive en løgn for mig at sige de ord til hende, for de ville altid være sande, lige meget hvad der end sker, så er hun mit livs kærlighed.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...