Keep Holding On - Justin Bieber

’I tirsdags, d. 24 december forsvandt Jolana Morgan. En livlig pige, der altid havde et smil på læberne. Hendes forældre er fuldkommen ude af sig selv, og er ekstremt bekymrede, og det samme er kæresten, Justin Bieber. Ingen ved, hvor hun er, eller hvad der er sket. Er det måske et selvmord, eller er hun blevet kidnappet? Mange undersøger sagen, men indtil videre er ingen sikre på noget’

85Likes
304Kommentarer
12405Visninger
AA

12. Jolanas synsvinkel

Her sad jeg så. På det lille værelse med hænderne bundet på ryggen, og en snor i munden, så jeg ikke kunne tale. Jeg følte store smerter både på mine håndled og i min mund. Det var langt fra rart, men jeg kunne ikke gøre noget som helst. Matt havde bundet det så stramt, så det ville være fuldkommen umuligt. Igen sukkede jeg, mens jeg kiggede op mod vinduet. Placeret på gulvet var jeg, med bukkede ben i en havfrue stilling. Det gjorde sindssygt ondt, men jeg måtte leve med smerten. Mine tanker lå lige nu hos Justin. Austin havde ringet ham op, og jeg havde snakket til ham, men afbrudt. Det var ufatteligt at Austin var så hård, og så fik Matt til at gøre de værste ting for sig. Det var simpelthen ikke i orden. De havde afbrudt mig som jeg var ved at snakke til Justin. Jeg ville så gerne have nået at sige til ham, at jeg savnede ham gevaldigt, men at jeg havde det fint nok. Det ville selvfølgelig være et mareridt, for jeg ville allerhelst bare være i Justins arme, da det her gav mig myrekryb. Hele stedet gav mig myrekryb, og jeg ville bare helst gerne hjem, men det kom jeg ikke lige foreløbig.  

”Vil du have, at vi tager væk?” hørte jeg Matt spørge Austin om, da døren stod en smule på klem. Forsigtigt prøvede jeg at bevæge mig mod døren, så jeg kunne høre deres samtale, hvis de virkelig snakkede om, hvad jeg følte, at jeg havde hørt.

”Vi har befundet os her for længe, de vil jo finde frem til os! Jeg synes vi skal tage en bil og så kører vi omkring to timer væk herfra, der kender jeg en ven, som har en hytte der er bedre gemt” sagde Austin hårdt til Matt, uden det rigtigt var et spørgsmål. Jeg sukkede. Hvordan skulle Justin eller politiet nu finde frem til os, hvis de havde tænkt sig at køre to timer væk herfra, det ville jo aldrig gå godt. Hvad nu hvis jeg aldrig så Justin igen? Aldrig kunne føle hans åndedræt, aldrig mærke hans varm. Jeg ville slet ikke kunne holde det ud.  

”To timer væk herfra, det er da lidt sygt i hovedet?” sagde Matt, som om han egentlig ikke synes om idéen. Egentlig kunne jeg ikke gøre mig klog på Matt, om han virkelig ville det her, eller han bare var blevet tvunget af Austin. Nu kendte jeg heller ikke deres forhold, og om de var i familie, eller Austin måske ligesom mig havde kidnappet Matt. Jeg var bare glad for, at jeg ikke var i Matts sted. At blive kommanderet rundt med hele tiden, og aldrig selv bestemme, hvad man kunne gøre. Det måtte være et helvede rent ud sagt.  

”Det er da ganske enkelt genialt? Vi tager af sted lige nu, pak dine ting” besluttede Austin sig for, og der gik et sus igennem min krop. Vi skulle to timer væk. To timer væk herfra, det kunne simpelthen ikke passe. Jeg ville ikke væk herfra – jeg ville være hos Justin.

”Fint, jeg henter pigen” adlød Matt irriteret, og med tunge skridt, gik han mod rummet her. Jeg sukkede, der var ingen anden løsning eller mulighed, jeg måtte bare gøre det som de bestemte. Matt kom ind, og så mig tæt på døren. Hurtigt fik han rejst mig op, og i et hurtigt tag, hev han min halskæde af, så den faldt på gulvet. Jeg havde lyst til at råbe til ham, men det eneste der kom, var mumlen. ”Shh, det vil hjælpe” hviskede han, og tog mig så med ud i stuen. Jeg forstod ikke noget som helst lige nu.  

Tingene var pakket, og der manglede nu kun, at vi skulle af sted. Austin var henne for at trække gardinerne for, da han pludselig mumlede et ’shit’. Både Matt og jeg så overmod ham, men kunne ikke se, hvad han havde fået øje på. Hurtigt tog han gardinet for, så man ikke kunne se ind, og gik hen til os.  

”Det er fandme ham Bieber, han har fundet os. Vi må gemme os på badeværelset!” sagde Austin panikslagen, mens jeg bare fik positive tanker. Justin havde fundet frem hertil, men hvad nu? De trak mig ud på badeværelset, og hurtigere end jeg kunne nå at se mig tilbage, havde de trukket forhænget for, og vi stod nu alle i badekarret. Matt havde hårdt fat om mig, så jeg ikke kunne løbe væk. Pludselig blev hoveddøren åbnet, og jeg vidste straks, at det var Justin – min Justin.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...