Jeg tror, jeg elsker dig ♥

Justin Bieber er mit store idol og jeg er en kæmpe Belieber. Jeg kan ikke tænke på hvor jeg ville være i dag uden Justin og hans musik. Her er min historie om mit møde med Justin, Pattie og Selena.

20Likes
33Kommentarer
4192Visninger
AA

9. Justin's synsvinkel - Vi ses minsøde♥

Sidste kapitel i del 1, skriv hvad i synes, skal jeg skrive en del 2?

Tirsdag blev til onsdag, som blev til torsdag, som blev til fredag, som blev til lørdag. Emily pakkede sine ting med tårer i øjnene. Hun var tidligt oppe, mens jeg sov længe. Stille som en mus havde hun listet op for at begynde at pakke. Jeg vågnede ved 10-tiden, og så Emily stå med numsen i vejret lige foran mig. "Sikke en dejlig udsigt at vågne op til" mumlede jeg og hun vendte sig langsomt om. "Vækkede jeg dig? Undskyld" Hun så ned. Jeg rystede på hovedet. "Nej nej! Du har været meget stille. Kom lige her hen" forsikrede jeg hende og satte mig op i sengen. Emily smilede og satte sig på mit skød. Jeg kyssede hende blidt på munden, mens hun lagde armene rundt om min nakke. Jeg lagde mine hænder på hendes hofter og kørte dem langsomt op under hendes bluse. Mine hænder fandt vej til hendes bh og åbnede den. "Justin" hviskede Emily, da hendes læber slap mine. "Mh..." "Ikke nu" sagde hun lidt højere og så mig i øjnene. Jeg sukkede og lukkede øjnene et øjeblik. "Jeg skal have pakket færdig, men du er sulten" Jeg grinede lidt. Det var jeg. "Okay princess. Vi spiser, jeg hjælper dig med at pakke, vi kører til lufthavnen, du tager dit fly og du skriver til mig så snart du er hjemme. Okay?" Emily nikkede kort og så ned. Hun ville ikke hjem kunne jeg se...

Eftermiddagen gik hurtigt, for hurtigt. Efter at havde pakket, sad vi i hængekøjen udenfor og bare sad. Emily sad op af mig og jeg havde armene om hende. Jeg var ked af at hun skulle hjem, men hun skulle tilbage til sin skole. "Em?" "Ja" mumlede hun. Hun vendte hovedet og så i mine øjne. "Jeg synes det er helt utroligt..." sagde jeg. "Også mig, på så kort tid" "Nemlig!" Jeg så på hende og hendes øjne strålede som aldrig før. "Emily, jeg elsker dig. Vil du gifte dig med mig?" spurgte jeg, uden at tænke over det. Selvfølgelig havde jeg tænkt på at spørge hende, men ikke lige nu. Øjeblikket var så intenst. Emilys læber spredtes let og bredte sig ud i et stort, skønt smil. "Ja... Ja! JAA!" skreg hun, af glæde. Hun kastede sig om halsen på mig og jeg holdt om hende. "Jeg elsker dig så meget" hviskede jeg til hende. "Jeg elsker også dig Justin" mumlede hun ind i mit øre og nussede mig i nakken. "Tænk engang, du, Justin Bieber, har lige spurgt mig, lille mig, om jeg ville gifte mig med dig. Unbelievable!" Jeg smilede og slap hende. "Vi skal køre nu" sagde jeg, ked af at dette øjeblik skulle slutte. Emily rejste sig og jeg gik med hende. Scooter, Pattie og Usher ventede, hvilket paparazzierne sikkert også gjorde. "Ser jeg fin nok ud?" spurgte Emily og smilede genert. Det var det spørgsmål jeg havde hørt mest siden jeg mødte hende. Hendes udseende var altafgørende når man skulle udenfor, for der ville altid ligge en paparazzi på lur og fange ens dårlige øjeblikke.

Emily så på mig og tørrede en tåre væk. Jeg trak hende tæt på mig. "Det skal nok gå, vi ses igen om 3 måneder til jul" forsikrede jeg hende og hun snøftede. "Ja, men det er lang tid" "Det skal nok gå skat" sagde jeg og gav hende et kys. Hendes øjne var let røde, jeg var sikker på at der var en paparazzi et sted i nærheden der fangede dette øjeblik. Hun snøftede igen. Jeg krammede hende hårdt og smilede skævt. "Klarer du den?" spurgte jeg forsigtigt. Hun nikkede kort og så mig i øjnene, kyssede mig på næsen og trak sig væk. Hun tjekkede sin kuffert ind, mens skrigende piger kom løbende for at få autografer. Med tankerne hos Emily skrev jeg, fraværende, og pigerne hvinede. Jeg kunne ikke koncentrere mig og da Emily kom hen til mig igen, blev alt kaos! "Kom" hviskede jeg og vi løb gennem gaten sammen med Pattie og Scooter med Kenny i hælene. Pigerne skreg og nogle lufthavnsbetjente lukkede vejen bag os.

At sige farvel til Emily var hårdt. Jeg kunne se at hun prøvede at være stærk, men hun græd. Tårerne blev ved med at trille ned af hendes kinder. Jeg ville stoppe dem, jeg ville få dem til at forsvinde. De fik mig til at føle det var min skyld. Jeg kyssede hende tusinde gange eller sådan noget, inden hun blev nød til at gå. Jeg måtte ikke gå med gennem gaten. "Jeg elsker dig" hviskede hun. "Jeg elsker også dig" sagde jeg og gik på knæ. Folkene omkring os klappede og smilede til os. "Emily, vil du gøre mig den ære at gifte dig med mig?" Jeg rakte hende en lille æske, og hun tog den med to fingre. Jeg kunne ikke andet end at smile. Hun åbnede den og fik store øjne. "Ja" hviskede hun, næsten uhørligt. Men det var også lige meget, jeg vidste allerede svaret. Hun tog ringen op og jeg gav hende den på. Nu kunne jeg kalde hende min! Hun kyssede mig hurtigt og skyndte sig gennem gaten. "Vi ses" mumlede jeg lavt og vendte mg om. "Hey Justin" sagde en pige og jeg lavede elevatorblikket. Det var Jasmine. Hun havde en lårkort, sort kjole på med et bælte om taljen. Hun så sexet ud. Hun stod med hånden i siden og poserede. Wow!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...