Forrådt - Færdig

Min historie, fra dengang min depression startede. Jeg var kun 12 år gammel, og min barndom sluttede alt for hurtigt og pludseligt...

18Likes
77Kommentarer
2557Visninger
AA

4. Del 3 - Smerten

Selvom jeg har et hul i min hukommelse, er der én ting jeg husker. Og det er ikke hvad jeg har lavet, hvem jeg har snakket med, eller noget andet man ville huske normalt.
Jeg husker smerten. Den evindelige smerte.
Jeg kan huske hvordan den brændte, bed, rev og flåede i mig. Ikke kun i mit hjerte, men alt i mig.
Det eneste jeg husker, er et dybt sort hul af sorg, omgivet af en tåge af smerte. Hvordan enhver bevægelse gjorde ondt. Hvordan alle ord der kom ud af min mund var løgn.
Jeg var ikke okay. Jeg skulle ikke nok komme over det. Om det var mit eget valg? Det ved jeg ikke. Måske valgte jeg helt ubevidst at jeg aldrig kunne glemme hende, aldrig kunne komme videre. Måske er det bare sådan det er når man finder sin bedre halvdel.
“What am I gonna do, when the best part of me was always you?”
Godt spørgsmål. Personligt tror jeg aldrig at jeg finder svaret.

Folk spurgte til hende. Hvorfor jeg ikke passede hende mere, hvad der var sket. Mine svar var overfladiske. Jeg vidste at de alligevel aldrig ville kunne forstå det. Aldrig nogensinde.
Og hver gang de nævnte hendes navn. Pepsi… Så blev smerten stærkere. Den ellers ret så monotone , men dog ikke mindre smertefulde følelse af tab blev stærkere, og forvandlede sig til en blanding mellem frustration, vrede, dyb sorg, desperation og… tomhed… Hvor utroligt det end lyder, fyldte tomheden mest.

Hver gang jeg kom hjem fra skole, faldt jeg udmattet om på gulvet, uden at kunne nå ind i min seng.
Jeg skreg og gispede for at få smerten ud. Men jeg kunne ikke græde. Jeg havde ikke flere tårer.
Og jo mere ondt det gjorde, jo mere følelseskold og rablende vanvittig følte jeg mig.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...