Fuld af løgn - Justin Bieber 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 aug. 2011
  • Opdateret: 2 okt. 2011
  • Status: Færdig
Efter en, en halv måned på Hawaii har Jessica kun fundet sin bedstemor, Alamea, som hun bor hos, og allerede har fået et godt forhold til. Jessica prøvet at lokke noget ud af sin bedstemor, men det er nærmest umuligt. Hendes mund er lukket, men Jessica giver ikke så let op. Hun har en mission, og tager ikke hjem, før hun har opklaret den... Selvom savnet til Justin er stort. Den dreng som hun svigtede ved at gå uden ét éneste ord, og den dreng som hun er forelsket i...

168Likes
958Kommentarer
22580Visninger
AA

28. Kapitel 27 - Jessicas synsvinkel

Jeg stod endnu engang foran Ciaras hus og håbede inderligt, at hun var hjemme. Jeg ville have svar! Lige meget hvad så ville jeg få mit svar i dag! Jeg havde både været sur og ked af det i dag. Jeg var nok stadig påvirket af Justins spørgsmål fra i går aftes. Egentlig ved jeg ikke, hvorfor jeg bare løb? Det var vel lettere end bare at sige nej. Men det er nu ikke fordi, at jeg ikke kan lide Justin. For det kan jeg! Meget endda! Men... jeg tror bare, at hvis jeg sagde ja, så ville jeg nok være meget mere sammen med Justin, og det ville påvirke mit mål, som jeg vil nå. Justin ville nok distrahere mig. Altså mere end han allerede gør i forvejen. Men alligevel så føler jeg, at jeg har svigtet ham ved bare at gå uden et svar eller noget. Jeg trykkede dørklokken ind og hørte skridt bag døren. Døren blev åbnet, og foran mig stod Ikaika og kiggede lidt forvirret på mig. Jeg smilede kort til mig og gik bare ind. Måske meget uopdragent, men jeg var lidt ligeglad lige nu.

"Er Ciara hjemme?" spurgte jeg direkte og gik bare videre ind i huset. Jeg hørte døren lukke og kunne fornemme Ikaika gå bag mig. 

"Nej, hun kommer først hjem om nogle timer," hørte jeg Ikaika sige bag mig. Jeg sukkede irriteret. Selvfølgelig var hun ikke hjemme. Lort! Jeg satte mig irriteret ned i sofaen, og Ikaika satte sig på en sofa foran mig. "Er det noget alvorligt?" spurgte han. Jeg valgte ikke at sige noget, men nikkede blot i stedet for. "Måske kan vi to snakke om det?" Det kunne måske godt være en idé? Måske vidste han jo noget om det?

"Ved du noget om min fars død?" spurgte jeg lige ud, og hans øjne så pludselig nervøse ud. Han rystede på hovedet, men jeg kunne se på ham, at han vidste et eller andet. "Jeg kan se på dig, at du ved et eller andet, som du ikke vil fortælle mig," sagde jeg og kiggede indtrængende på ham. Han rystede på hovedet, men hans øjne sagde noget helt andet. Han ville bare ikke fortælle mig det. "Jeg kan se, at du ved noget, og jeg vil have, at du skal fortælle mig det! Så fortæl mig lige hvad du ved," sagde jeg og havde på fornemmelsen, at han ville knække på et tidspunkt. Endnu engang rystede han på hovedet, og jeg var snart ved at blive irriteret. "Kom nu Ikaika. Vil du ikke fortælle mig, hvad du ved? Det ville betyde så meget for mig, hvis du fortalte mig det," sagde jeg og prøvede at fedte lidt for ham med sødhed. Han mumlede et eller andet, som jeg ikke kunne høre. "Hvad?" spurgte jeg forvirret.

"Jeg dræbte Kanoa!" råbte han og rejste sig fra sofaen. Jeg kiggede overrasket på ham. Den havde jeg godt nok ikke set! Jeg var nærmest helt målløs. Hvorfor havde han dræbt sin egen bror?

"Hvorfor?" fik jeg klemt ud og følte, at tårerne pressede på. Jeg troede, jeg ville blive glad for at finde min fars morder, men nu hvor jeg fandt ud af, at det var hans egen bror, så gjorde det bare ondt. Både på mine egne og min fars vegne.

"Mano ville have, at jeg skulle føle den samme smerte som ham, da jeg tog Ciara med hertil, men jeg følte ikke, at Mano ville blive en god far! Han tog stoffer, og han var sindssyg! Hans to 'venner' tog Ciara med til Hawaii, og Mano tvang mig til, at jeg skulle føle den samme smerte som ham, så han bad mig om at skyde Kanoa," sagde han, og jeg kunne se, at det gjorde ondt at snakke om. "Og du skal ikke tro, at jeg ikke elskede din far! Han var min bror, og han betød meget for mig, men jeg blev tvunget. Der stod både Ciara og mit eget liv på spil!" nærmest råbte han. Jeg sagde intet, men kiggede bare på ham. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. "Undskyld, Jessica. Jeg blev tvunget til det, og jeg fortryder det utrolig meget! Og især når jeg nu møder dig, og jeg føler virkelig din smerte, for det var også forfærdeligt for mig! Jeg skød min egen bror, og jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til det," sagde han stille. "Undskyld." Jeg rejste mig uden et ord og gik ud i gangen for at gå. 

"Sig til Ciara, at jeg tager... tilbage til Atlanta!" råbte jeg, og min stemme knækkede over. Jeg ville aldrig sætte min fod i det her hus igen! Jeg følte mig så utrolig såret. Hvordan kan man dræbe sin egen bror?! Jeg løb ud af hoveddøren og hørte også Ikaika råbe efter mig, men jeg ignorerede det. Jeg ville ikke se ham igen...

Jeg blev ved med at løbe, og efterhånden kunne jeg se bedstemors hus. Hele puslespillet gik op nu! Mano gav Ciara til Ikaika, men fortrød det, hvor Ikaikas 'venner' hermed tog Ciara med til Hawaii, og Mano tvang så Ikaika til at skyde min far. Bedstemor vidste intet om morderen, men hun ville ikke lade mig vide det her på grund af, at hun vidste, at jeg ville blive besat af det. Det blev jeg jo også, men nu hvor jeg ved, hvad der er sket, ville jeg på en måde ønske, at jeg aldrig havde løst mysteriet! Jeg løb pludselig ind i en, og jeg landede grædende på jorden. Jeg savnede min far, og jeg ville ønske, at han aldrig var blevet skudt! Med tårefyldte øjne kiggede jeg op og så Justin. Han så såret ud. 

Følelsen af at jeg havde svigtet ham, hang stadig i mig, og den ville bare ikke give slip! Jeg havde såret ham ved at gå! Det var jeg helt sikker på, men hvad kunne jeg sige til det? Jeg havde såret ham, og det ville også have såret mig selv... Hans øjne kiggede så forvirret og bebrejdende på mig, men hvem ville ikke have gjort det? Jeg efterlod ham bare, og lod ham stå der som en tumpe. Mine følelser var stærke for ham, men jeg kunne ikke være sammen med ham af så mange grunde! Aldrig havde jeg tilgivet ham for det dengang, selvom jeg gerne ville, og jeg vil aldrig tilgive mig selv for det, jeg havde gjort imod ham. Jeg var en idiot. Jeg svigtede ham...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...