Fuld af løgn - Justin Bieber 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 aug. 2011
  • Opdateret: 2 okt. 2011
  • Status: Færdig
Efter en, en halv måned på Hawaii har Jessica kun fundet sin bedstemor, Alamea, som hun bor hos, og allerede har fået et godt forhold til. Jessica prøvet at lokke noget ud af sin bedstemor, men det er nærmest umuligt. Hendes mund er lukket, men Jessica giver ikke så let op. Hun har en mission, og tager ikke hjem, før hun har opklaret den... Selvom savnet til Justin er stort. Den dreng som hun svigtede ved at gå uden ét éneste ord, og den dreng som hun er forelsket i...

168Likes
958Kommentarer
22711Visninger
AA

27. Kapitel 26 - Justins synsvinkel

Nervøst pillede jeg ved kraven i min skjorte. Jeg var simpelthen så nervøs for, at hun ville sige nej! Det ville i hvert fald gøre mig ked af det, hvis hun sagde nej. Jeg kiggede utålmodigt på mit ur og så viseren flytte sig meget langsomt. I dag var hun ikke forsinket eller noget, men jeg følte bare, at tiden gik så langsomt. Hun burde faktisk komme om to minutter, hvis hun skulle komme til tiden. 

"Justin!" råbte en pigestemme, som selvfølgelig kun kunne tilhøre Jessica. Jeg vendte mig om, og ganske rigtigt så var det Jessica. Hun løb smilende hen til mig og tog sine arme omkring mig, og jeg holdte hende bare langt ind til mig. "I dag kommer jeg ikke for sent," sagde hun grinende og trak sig ud af krammet. Jeg grinede bare med og sendte hende et sødt smil.

"Kom," sagde jeg smilende og trak hende med hen til et tæppe, som vi skulle sidde ved. Hun satte sig elegant ned på tæppet, imens jeg satte mig tæt op af hende. Solen var næsten gået ned, og det var lige det, jeg havde ventet på. Det ville gøre hele situationen mere romantisk, og det var jo det, jeg ville opnå med det her.

"Hvad er det så, at vi skal her?" spurgte hun og kiggede ud imod solen, som var ved at gå ned. Det var faktisk rigtig smukt, samtidig med, at det afspejlede sig i vandet, så vandet fik en slags orange farve. Faktisk var det hele utrolig smukt, og jeg var glad for, at jeg havde valgt dagen i dag. Men jeg havde nu også lavet lidt research, så jeg fik den perfekte dag, hvor vejret ville være bedst. Heldigvis havde vejrmandens forudsigelse holdt.

"Jessica, vil du ikke fortælle mig, hvad du synes om udsigten lige nu?" røg det nærmest ud af mig. Jeg ville egentlig bare vide, om hun synes, at den var romantisk, eller for.. ja... hvad kan man sige? Fimset for hendes smag? Man kan jo aldrig vide med Jessica. Hun er så uforudsigelig, men det kan jeg nu også godt lide ved hende. Så bliver man også overrasket nogen gange. Hun kiggede grinende på mig med et underligt blik, som om at jeg var mega mærkelig. Okay, det var måske også et ret underligt spørgsmål, men whatever.

"Øhm... den er... flot," sagde hun med et underligt smil og kiggede stadig underligt på mig. Jeg nikkede bare lidt og kunne bare ikke finde det rigtige tidspunkt at spørge hende på. Men... jeg måtte vel også bare spørge hende på et tidspunkt? Hvis jeg blev ved med at tøve, så ville det ikke blive til noget.

"Okay... Jessica, det var faktisk noget andet, som jeg ville spørge dig om," sagde jeg tøvende, og straks kunne jeg mærke, hvor nervøs jeg blev. Jeg ønskede af hele mit hjerte, at hun ville sige ja, men alligevel så var chancen kun halvtreds procent. Det kunne både blive til et ja og til et nej. Eller egentlig kunne hun også sige, at hun ville tænke over det, men jeg tror nu, at hun ville give mig et klart svar. Og forhåbentlig et ja! Mit hjerte ville være knust, hvis hun sagde nej. Hun betyder virkelig meget for mig, selvom vi kun har kendt hinanden i nogen måneder. Men på en måde var det jo kærlighed ved første blik, da jeg så hende. Jeg har vel bare ikke, ville indrømme det for mig selv.

"Hvad er det, Justin?" sagde hun med et yndigt smil og kiggede ventende på mig. Jeg trak vejret dybt. Hvordan skulle jeg dog få spurgt om det her? Jeg var næsten for nervøs til, at få spurgt hende om det. "Justin, er du okay? Du ser en anelse anspændt ud?"

"Nej nej, jeg har det fint. Det er bare... jeg har svært ved at spørge dig om det her." Med det samme så hendes blik forvirret ud igen. Jeg ville nok også selv, have været forvirret. "Jessica," sagde jeg stille og tog hendes ene hånd i min. Hun kiggede på vores hænder, og så kiggede hun mig i øjnene. "Vi har kendt hinanden i nogen måneder nu, og du skal bare vide, at godt kan lide dig. Jeg kan lide dig som mere end bare min veninde. Hver gang vi kysser, så føler jeg noget specielt. Jeg føler gnister, og det er som et slags fyrværkeri i min mave. Det er svært at forklare mine følelser, men jeg har bare... på en måde kunne lide dig, siden første dag jeg så dig i din mors fotostudie. Jeg kan stadig huske, hvor negativ jeg havde været, inden vi skulle af sted, da jeg bare ville have noget tid med Selena, og da jeg så så dig, så var det ikke så slemt at være der alligevel. Du skal bare vide, at jeg er fuldstændig vild med dig, og jeg vil bare høre dig om... om du vil være min kæreste?" Hun så meget overrasket ud, og hendes mund stod på hvidt gab.

Hun rejste sig fra tæppet uden et ord og begyndte at løbe væk fra stranden. Jeg ville råbe efter hende, men jeg kunne bare ikke. Det var som om, at min hals havde snøret sig sammen. Jeg havde fortalt hende mine følelser, og jeg tog den måde, hun løb på, som tegn på et nej. Den måde hun bare løb på... den fik mig til at føle, at hun havde svigtet mig...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...