Fuld af løgn - Justin Bieber 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 aug. 2011
  • Opdateret: 2 okt. 2011
  • Status: Færdig
Efter en, en halv måned på Hawaii har Jessica kun fundet sin bedstemor, Alamea, som hun bor hos, og allerede har fået et godt forhold til. Jessica prøvet at lokke noget ud af sin bedstemor, men det er nærmest umuligt. Hendes mund er lukket, men Jessica giver ikke så let op. Hun har en mission, og tager ikke hjem, før hun har opklaret den... Selvom savnet til Justin er stort. Den dreng som hun svigtede ved at gå uden ét éneste ord, og den dreng som hun er forelsket i...

168Likes
958Kommentarer
22596Visninger
AA

15. Kapitel 14 - Jessicas synsvinkel

Vores læber snittede hinanden, men vi trak os hurtigt begge væk, da vi indså, hvad vi faktisk havde gang i. Det var nu ikke fordi, at jeg ikke ville kysse med Justin, for det ville jeg gerne! Meget gerne endda! Men jeg ville bare først, når vi var sådan... rigtig kærester. På lejren kyssede vi jo i ny og næ, men... nu virker det bare så barnligt på en måde? Jeg vil gerne have en fast kæreste, i stedet for en som jeg bare går, og kysser med en gang i mellem. 

"Jeg må hellere smutte hjem... Tak fordi at du reddede mig, Justin." Det var på en måde ret så akavet at stå her, men sådan var det vel bare. Jeg var bare glad for, at jeg ikke blev voldtaget. Forhåbentlig ville de ikke røre mig igen, efter at  være blevet smidt væk to gange allerede. Han fjernede mit blod fra øjenbrynet med sin finger, og jeg vidste, at det var blod, da hans finger var rød. Han nikkede, og jeg begyndte at gå videre den vej, som jeg nu skulle for at komme hjem. Faktisk havde jeg vænnet mig til at sige hjem, selvom det faktisk var bedstemors hjem. Teknisk set boede jeg stadig hos min mor, selvom det var meget bedre at være her. Jeg tog min top på, og gik videre hen til huset.

Huset kom hurtigt til syne, og jeg gik med raske skridt op imod hoveddøren, og bankede ikke på, men gik bare ind, som om at det faktisk var mit hjem. Ikke engang et hej råbte jeg, men i stedet gik jeg bare ind i stuen, hvor jeg nok som altid ville se min bedstemor sidde i sin stol. Ned af gangen gik jeg, og så selvfølgelig min bedstemor sidde der med det fotoalbum igen. Hvad var der med det album?! Hvorfor kiggede hun i det hele tiden?! Hun skjulte altså et eller andet! Men hvad?...

"Bedstemor? Fortæl mig nu om far? Hvad kan der går galt ved, at du fortæller mig om ham?" spurgte jeg, og hun fik et chok, så fotoalbummet faldt på gulvet med den ene af siderne åbne. Det var et billede af... min far og jeg? Og så en eller anden pige også? Hvad lavede det billede der? Og hvem var pigen over hovedet?  

"Jessica, kan du ikke bare lade det ligge? Politiet har jo forsøgt at opklare det, og hvis de ikke kan, så kan du nok heller ikke, " sagde hun, og tog fotoalbummet op. Jeg vidste, at der lå mere bag det, end bare at hvis de ikke kunne, så kunne jeg ikke. Der var en grund til, at jeg ikke måtte. Nohea ved sikkert også et eller andet, men så længe at Justin er her på Hawaii, så kan jeg ikke blive set for meget sammen med Nohea. Det ville virkelig få ham til at tro, at Nohea og jeg var kærester, som vi jo slet ikke var! Det ville aldrig blive ham og jeg. Han er bare en god ven, og bliver nok aldrig mere.

"Men bedstemor, jeg vil bare..."

"Nej Jessica!" afbrød hun mig med en sur stemme. Jeg kiggede skræmt på hende. Jeg havde aldrig troet, at bedstemor kunne blive sur, eller bare for den sags skyld, kunne råbe? Hun virkede slet ikke som den type. Hun sukkede, og rejste sig fra sin stol. "Undskyld Jessica, men jeg synes bare, at... du skal komme videre ligesom os andre. Vi må alle komme videre i livet, og det er på tide, at du også kommer videre." Hun sagde det så roligt, og lagde en arm omkring min skulder. Måske havde hun ret... Men alligevel så ville jeg ikke give op! Jeg ville finde ud af, hvad der skete med min far! Det var grunden til, at jeg tog hertil. Jeg tænkte, at der sikkert var nogen fra hans familie her, som kunne hjælpe mig. Det virker nu bare som om, at alle ved et eller andet, som jeg ikke ved.

"Smut nu i seng, ikke?" sagde hun, og puffede mig blidt ned af gangen. Jeg gjorde, som hun sagde, og gik ned af gangen til det værelse, som jeg havde fået tilegnet, imens jeg var her. Værelset var nu pænt nok. Ganske enkelt og fint. Rent faktisk... så var det min fars gamle værelse, som íkke er blevet rørt rigtigt siden, at han boede her. Og det er efterhånden mange år siden. Nok over tyve år siden. Men alligevel så har bedstemor ryddet op herinde, men kun når her blev klamt. Jeg gik ind på værelset, og fik klædt om til nattøj, børstet tænder, og lagde mig så i sengen. Det hele virkede så underligt. De skjulte et eller andet for mig alle sammen, og jeg ville finde ud af det... I morgen. Jeg gabte, og lukkede mine øjne i. I dag havde været en hård dag. Alt det med Justin, og så er jeg næsten blevet voldtaget. Ikke sjovt... Jeg prøvede at tømme mit hoved for tanker, og det virkede da også ret godt, og jeg kunne mærke, at mine øjne blev ufattelig tunge. Jeg var lige ved at falde i søvn, da jeg hørte en skramlen og et lille brag inde fra et værelse ved siden af mit. Og jeg kunne specielt høre det, da væggene ikke var specielt tykke. Hvad fanden var det?!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...