Prøvelser & Kærlighed

Dette bliver en historie skrevet af to forfattere - af Angelina Rasmussen og jeg. Vi sætter hver især alle kapitler ind. Vi gør dette fordi, det er en af vores fælles historier.

RESUME
To piger fra vidt forskellige baggrunde mødes. De to piger har først nogle problemer, men bliver hurtigt bedste venner. Med venskaber kommer der også prøvelser. Derud over opstår der flere problematikker i deres familier og kærlighedsliv. Hvordan pigerne vil klare den, tja det vil kun tiden vise.....

1Likes
0Kommentarer
2025Visninger
AA

8. Catalina del 4

 

”Hvor skal du hen i den mundering?” hørte jeg pludselig Casper spørger. Jeg drejede væk fra figurspejlet og kiggede lettere forskrækket på ham. Han sendte mig et elevatorblik, mens han stod lænet op ad dørkarmen med armene over kors. Et skævt smil strålede på hans fyldige læber.

”Til fest,” svarede jeg med et uskyldigt smil. Det var lørdag aften og om mindre end en time, skulle jeg mødes med Lisa. Sommerfuglene fløj rundt i min mave. Jeg var spændt på aften, på at se mine venner og nye mennesker.

”Uden mig?”

”Yep,” svarede jeg drilsk og vendte mig om mod figurspejlet igen. Det var tid til at lægge makeup, skulle passe til den mørklilla korte satinkjole. Jeg elskede den måde den sad stramt ind til kroppen på og den brede strop i højre side. Frillerne der løb fra skulderen, videre ned langs siden og sluttede ved taljen, fik kjolen til at se kreativ ud på en stilede måde. Min bedstemor plejede at sige den ville få drenge til at rulle ned ad fortovet. Jeg havde endnu ikke set en eneste dreng gøre som hun sagde, men tanken morede mig.

”Jeg syntes godt du kunne tage mig med … jeg kunne være din personlige bodyguard,” forslog han og trådte ind i værelset.

Jeg skævede til ham. ”Du drømmer,” lo jeg muntert og forsatte med at lægge øjenskygge. Han stoppede op ved siden af mig og betragtede mit spejlbillede.

”Du burde virkelig have en bodyguard med den kjole,” konstaterede han og nikkede eftertænksomt. Jeg puffede til ham og rystede på hovedet. Jeg havde kun kendt Casper en dag og jeg syntes allerede om ham. Han var en alle tideres fyr med en god humor. Den eneste grund til jeg ikke forelskede mig i hans flotte udseende, var fordi jeg vidste han var min nye plejebror.

”Ellers tak … jeg kan godt slå fra mig,” forsikrede jeg ham.

Han så tvivlsomt på mig.

”Bare rolig, der kommer flest piger til festen,” lovede jeg ham, mens jeg satte to øreringe i ørene.

”Præcis …” udbrød han med det største smil. ”Derfor burde jeg være der.”

Det var umuligt at lade være med at grine af hans opførsel. Jeg hev et par sorte højhælede op af min taske. Mit hår havde jeg sat op før jeg havde taget kjolen på. Det var sat flot op i en pjusket hestehale. Som prikken over i’et, havde jeg givet det en gang hårspray med glimmer i.

”Jeg troede du ville være min bodyguard, ikke score mine veninder,” drillede jeg med et glimt i øjet. Han kluklo og satte sig på min uredte seng.

”Vi ses i morgen,” sagde jeg og tog min sorte taske over skulderen. Fordi den var lille, brugte jeg den kun til fin brug. Han spurgte om jeg ikke kom hjem senere, og jeg forklarede ham at det blev sent i aften. Malene havde givet mig lov til at blive ude til midnat, hvis jeg ikke gik alene hjem. Torben sagde jeg ikke skulle drikke for meget alkohol, så måtte jeg næsten tage hvorhen jeg ville.

 

”Hey Catalina,” hilste Alexander og gav mig et let knus. Vi fulgtes ind i opgangen til Lisas forældres lejlighed. Hun havde smidt forældrene ud, på den betingelse, at lejligheden var i samme stand når de kom hjem. Lisa havde før holdt feste, så hendes forældre stolede på hende.

”Hey Ander,” hilste jeg og gengældte hans kram. Musikken kunne tydeligt høres oppe fra tredje sal. Det tog ingen tid af komme op til dem, på grund af elevatoren. Fire piger råbte mit navn, idet jeg trådte ind i den lange gang.

”Hey tøser,” jublede jeg og krammede dem alle på samme tid, deriblandt Lisa. Den tre værelset lejlighed, virkede lille i forhold til de mange mennesker der var dukket op. Sofaerne i stuen var propfyldte, omkring spisebordet sad der unge og spille kort. Over i hjørnet stod der piger og danset, mens køkkenet var fyldt med rygere. Det var forbudt at ryge andre steder i huset, på grund af Lisas Astma.

”Du skal have en drink, Catalina” bemærkede Camilla min veninde, efter vi havde fundet et sted at stå. Vindueskarmen var et godt valg, når varmen herskede i hvert eneste rum.

”Laver du den?” spurgte jeg med et bredt smil. Hun nikkede et par gange og smuttede ud i køkkenet, hvor alt drikkelsen stod, hvis man så bort fra de ølkasser der stod under sofabordet. Lisa rykkede en plante i vindueskarmen så hun kunne sætte sig. Hendes røde kjole, sad flot på hende. Den var kort og nedringet. En rigtig lækker kjole til fest.

”Hvordan er din ny plejefamilie?” spurgte Lisa og åbnede en øl. Jeg trak på skulderne.

”Er de så forfærdelige?” Hun løftede det ene øjenbryn. Jeg rystede på hovedet, mens jeg smilte svagt. ”Nej det er søde nok. Amalie er nok den værste. Jeg er overbevist om, at hun hader mig.” Minderne fra jeg boede hos bedste, dukkede frem som en film for mine øjenlåg. Jeg kiggede rundt og betragtede min vennekreds. Smerten af savn jog igennem mig, som en kanon.

”Så glem hende. Hvor mange nye søskende har du fået?”

”3. Sophia og Casper, udover Amalie,” forklarede jeg og tog imod den drink Camilla kom med. Den så farlig ud. I bunden var den grøn, i midten blå og foroven helt gennemsigtig. Jeg var ikke i tvivl om, at der var helt meget alkohol i. Lisa spurgte ind til Caspers alder, samtidig med jeg tog en tår af min giftige drink. Jeg fortalte hende kort, at han var to år ældre end mig. Med vilje undlod jeg at fortælle hans personlighed, for så vidste jeg godt hvor jeg kunne finde Lisa hver dag. Selvfølgelig ville jeg gerne se hende noget oftere, men ikke for at hun kunne være sammen med Casper.

”Det er meget fedt, du fik lov til at feste,” kommenterede Camilla med et imponeret smil.

”Mine nye plejeforældre mener jeg ikke skal opgive mit gamle liv, selvom jeg har fået nye omgivelser,” forklarede jeg kort.

Pludselig var jeg ved at skrige, da to arme snoede sig om min talje bag fra. ”Hey smukke,” hørte jeg Sebastians hviskende stemme ind mod mit ene øre. Jeg velkede mig ud af hans greb, på grund af gåsehuden på mine arme. Jeg brød mig ikke om chokket og bagefter hans charmerene stemme.

”Hvad laver du her?” spurgte jeg og vendte mig mod ham. Jeg kiggede hurtigt på Lisa med et spørgende blik. Min ekskæreste stod foran mig iført en sort bommulds T-shirt, som markerede hans trænede overkrop. De hvide jeans og sorte strittende korte hår gjorde ham ikke mindre lækker.

”Lisa inviterede mig til fest,” afslørede han med et uskyldigt smil. Fedt! Jeg skulede i få sekunder til Lisa. Hvordan kunne hun finde på det? Hun vidste jeg ikke følte mig tilpas i hans selskab og i virkeligheden ikke var kommet over ham.

”Så det gjorde hun?” svarede jeg igen og satte armene over kors. ”Så god fest!” Jeg gav Camilla min drink og bevægede mig ud af stuen. Jeg var skuffet over at se ham til festen, skuffet over at Lisa kunne gøre det mod mig. Jeg havde glædet mig til at fyre den af, og nu var den glæde væk!

”Catalina,” hørte jeg Lisa råbe efter mig. Jeg ignorerede hende bevist.

”Catalina,” gentog hun. Jeg stoppede op, idet hun hev i min overarm. ”Hvad?” Mine øjne lynede af vrede. Jeg kunne mærke varmen boble i blodet.

”Undskyld … jeg troede du ville blive glad,” sagde hun og sendte mig et skævt smil i et forsøg på at overtale mig til, hun havde gjort det rigtige. 

”Sikke en løgn. Du ved hvordan jeg har det med ham, efter han var mig utro!” råbte jeg hende nærmest op i hovedet. Mine arme hang langs stift langs siden, samtidig med mine hænder var hårdt knyttet. Det var længe siden, at jeg havde følt mig så vred.

”Han har jo sagt undskyld Catalina. Lad være med at ødelægge aften for dig selv og os andre, og kom ind og hyg dig.

Glem ham!” prøvede hun at overtale mig. Jeg stirrede vredt på hende. Jeg havde mest af alt, lyst til at gå, men vi havde også set op til festen i to uger. Hun fik mig overtalt til sidst.

 

 

”Kom nu Catalina … et sidste shorts, og så kan vi gå videre med spillet,” forsøgte Mie at overtale mig. Vi sad rundt om spisebordet og spillede pyramide … et drukspil jeg altid var uheldig i. Jeg havde allerede taget tre shorts i træk, og skulle nu til min fjerde.

”Hvorfor det altid mig der skal drikke?” spurgte jeg utilfreds, men tog alligevel den sidste short. Musikken var stadig ved at slå vores trommehænger i stykker. Gardinerne var trukket for, for at skærme for aftensolen udenfor.

”Fordi du er den, som først går under bordet,” sagde Sebastian, der sad for bordenden og lignede en der herskede over selskabet omkring bordet. Jeg skar en grimasse og overhørte ham.

Spillet forsatte sin gang og selvfølgelig blev folk ved med at vælge mig, når de mente de havde det kort. Timerne gik, og jeg følte mig mere og mere svimmel, jo mere jeg fik indenbords. Jeg burde være stoppet ved elvetiden, men mine venner blev ved med at vælge mig. Jeg begyndte at hade spillet. Heldigvis havde jeg spist meget aftensmad, hvilket betød jeg slap for kvalmen og ondt i maven.

”Klokken er tolv, jeg skal hjem,” sagde jeg og kiggede på Lisa, der var mindst lige så væsen som jeg var. Hun drak sin øl op og rejste sig. ”Øv … du … er kedelig,” fortalte hun mig i et meget langsomt tempo. Hun lagde tryk på ordet kedelig.

”Jeg lovede Malene at komme hjem,” sagde jeg så bestemt jeg kunne, selvom det var svært når alt slørrede for mig. Jeg slentrede ud i gangen, for at tage sko på. Lisa fulgte klodset efter. Hun stod dårligere på benene end jeg gjorde. Der var en drink i hendes ene hånd. Jeg gættede på Camilla stod bag.

”Vi ses,” sagde jeg og gav hende et kram. Alexander kom ud i gangen. Han var en del mere ædru end mange af os andre fra festen.

”Du skal ikke gå alene,” sagde han og lagde sin jakke over mine bare skuldre. Jeg smilede taknemlig til ham. Siden vi var små, havde jeg kendt ham. Han var som en bror for mig. Lisa lod os gå, men kun fordi de kaldte på hende inden fra spisebordet.

Den kølige luft smed sig i mit ansigt, i samme sekund jeg trådte ud af opgangen. Alex havde en beskyttende arm over mine skuldre, hvor hans jakke stadig lå. I toget hjem, sagde ingen af os noget. Jeg var for træt og fuld til at sige noget.

 

- (Angelina Rasmussen)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...