Prøvelser & Kærlighed

Dette bliver en historie skrevet af to forfattere - af Angelina Rasmussen og jeg. Vi sætter hver især alle kapitler ind. Vi gør dette fordi, det er en af vores fælles historier.

RESUME
To piger fra vidt forskellige baggrunde mødes. De to piger har først nogle problemer, men bliver hurtigt bedste venner. Med venskaber kommer der også prøvelser. Derud over opstår der flere problematikker i deres familier og kærlighedsliv. Hvordan pigerne vil klare den, tja det vil kun tiden vise.....

1Likes
0Kommentarer
1918Visninger
AA

1. Chika del 1

 

”Chika” endnu en pige greb fat i mig og nærmest svang mig rundt. Jeg kendte knap pigen, men sendte hende alligevel et smil.

”Ja…” jeg så spørgende på hende. Hun gav mig uden nogen forklaring et stort kram.

”Du er den bedste pige i verden” Jeg trak mig let ud af krammet og sendte hende endnu et smil.

”mange tak” jeg var som altid venlig og sød. Det lå i min opdragelse. Jeg vidste at jeg var godt opdraget, det var der flere der havde fortalt mine forældre. Derfor ville det undre mine forældre meget, da jeg nu kæmpede mig igennem endnu en menneske mængde. Der var mennesker var det hele i min baghave.

Sommerferien var begyndt dagen før, og jeg havde aftalt med nogle fra klassen om at vi godt kunne holde noget afslutning i min baghave. Det var den gang jeg kun troede at det var min klasse der ville komme.

Vi havde lige afsluttet tiende klasse, og selvom de fleste af os skulle starte på samme gymnasium eller HF så ville vi stadig gerne holde en fest. En fest der havde udviklet sig fra at være de cirka 20 mennesker i min klasse til at blive et sted over 50. Hvordan vi pludselig var blevet så mange vidste jeg ikke. Jeg var bare glad for at mine forældre og lillesøster ikke var hjemme, og ikke ville komme hjem før om en uge. Derefter var der kun en uge til at vi skulle bestille rejse. Jeg glædede mig yderst meget til at vi skulle ud og rejse. Vi havde ikke valgt rejsemålet endnu, men vi skulle af sted. To uger til udlandet. Gerne et varmt sted, men det var sådan noget vi fandt ud af få dage inden vi skulle af sted. Eller mens vi stod og bestilte rejsen Derfor var det umuligt at pakke. Dog skulle man alligevel sørge for at alting var parat så hvis vi skulle af sted dagen efter. Hvilket før var oplevet.

”Chiko chan!” to stemmer sagde mit navn i kor. Kun de to mennesker i hele verden kunne gøre det på den måde. Jeg kendte ingen andre end de to. Jeg vendte mig derfor smilende omkring.

”Noaki, Hiroki” sagde jeg smilende, og åndede lettede ud. Det hele virkede altid nemmere når man så de to. ”Kan i ikke kidnappe mig? Tage mig væk som de prinser på den hvide hest i er på Gymnasiet?” jeg så på mine to ældre brødre. Tvillinger. De mindede mig altid om Hikaru og Kaoru fra Ouran high school host club. Med let strittende rødlig, brunt hår og sidevendt pandehår. Den ene en vej, og den anden den anden vej, så de var de perfekte afspejlinger af hinanden. Hiroki som den mere seriøse, mens Naoki var den mere barnlige. Der var dog ikke noget af den overdrevet broderlige kærlighed som de to figurer fra mangaen udviser. Dog så man meget sjældent den ene af mine ældre brødre uden den anden, og de hang lige så ofte oppe af hinanden. Dette var fordi de vidste hvor meget de lignede hinanden. De elskede at drille andre med at de ikke kunne kende forskel på dem. Legede ofte ’hvem er hvem legen’. I sidste ende var det dog lige så meget fordi de vidste hvor meget jeg elskede den serie. Den manga der også var en Anime, og nu skulle gøres til rigtig serie var noget jeg var meget spændt på.

”Det går ikke søs,” sagde de smilende. Stadig i kor. Jeg hørte mit navn blive nævnt igen fra mængden af mennesker der festede i vores baghave.

”De er her alle…” Naoki startede sætningen

”For din skyld” Hiroki afsluttede den. Det gjorde de så ofte. Bare for at minde lidt ekstra om de to fra mangaen.

”Kan I ikke sige at I ikke har set mig??” jeg skubbede mig ind i mellem dem, og stod kort i skjule bag dem. Dog skyndte jeg mig videre. Dog nåede jeg ikke særligt langt før jeg blev stoppede af endnu en gruppe.

”Hvor er det et fedt sted,” sagde de og smilte til mig. Jeg nikkede bare og skyndte mig videre. Jeg måtte finde Lulu. Min bedste veninde, og min barndoms veninde. Jeg havde en ide om hvor hun kunne være henne, men egentligt havde jeg ikke lyst til at tænke på det.

Derfor begyndte jeg min søgen i haven. Der var nogle få mennesker inde i stuen, men fordi grillen, maden, drikkelsen og alt andet var uden for, var der ingen der gad være inde.

Efter at have søgt det haven igennem uden held gik jeg ind i stuen. Den var også hurtig gennemsøgt, og heller ingen Lulu der. Jeg bevægede mig derefter igennem køkkenet, til badeværelset som var optaget af en pige som virkede en syg. Derefter videre til gæsteværelset hvor der heldigvis heller ingen mennesker var. Dog bekymrede det mig.

Jeg åbnede hækken der var for bunden af trappe. Min lillesøster var den sidste der havde behov for den, men hun var 5 nu så derfor var den egentligt ikke nødvendig til hende længere. Den står der dog stadig fordi mor ikke vil have at vores hund Sebastian kommer op oven på når vi skal sove.

Efter hurtigt at have bevæget mig op af trapperne kom jeg til den mindre stue oppe på første salen. Her var en lækker lænestol, et tv og nogle andre små ting. En reol med bøger, et skab med ekstra overtøj og sådan noget legetøj. Her var kun en enkelt lampe der lyste.

Døren ind til mine forældres værelse var lukket, og intet lys kom der fra. Døren til badeværelset stod på klem som den altid gjorde, og heller intet lys der. Den næste dør jeg kiggede på var døren med navnet Kimiko. Det var min lillesøsters værelse. Denne dør var også blevet fuldkommen lukket, dog vidste jeg at inden på den anden side var der meget lyse lilla og lyserødt. Min lillesøsters to ynglings farver.

Døren overfor mine forældres værelse var min dør. Døren som var fyldt af billeder fra forskellige blade, af venner fra skolen i Danmark, men også de få venner jeg havde fået i Japan, hvor min familie er fra. De få venner som jeg stadig holder kontakten med igennem mail og skype.

”Lulu…” sagde jeg og bankede let på døren. Jeg var stille nogle få sekunder, og det eneste jeg burde kunne høre var lyde fra underetagen. Dog kunne jeg også høre dét. Lulu havde fundet frem til sin kæreste og taget ham med op på mit værelse. Jeg sukkede højt. Det her havde jeg bare ikke lyst til at være igennem en gang til. Jeg bankede hårdere på døren.

”Lulu, i får ti minutter og så kommer i ned!!” sagde jeg noget hårdere. Jeg brød mig virkelig ikke om hvad Lulu havde gang i, og det var bestemt ikke første gang jeg havde taget hende i det.

 

- (MoMoChan)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...