Han, Hun Og Vampyr?

Helena er hoved personen i denne novelle. Hun er 16 år og bor i New york. En dag kommer der en ny mystisk dreng på hendes skole. Helena kan mærke at han har en hemmelighed, men hvad for en?

6Likes
38Kommentarer
3794Visninger
AA

13. *Helena* Dag 3

Jeg var blevet oppe det meste af aften da min mobil lyste op i mørket, jeg havde fået en sms fra Jonas, ”Undskyld at jeg ikke kom, jeg skulle jage.” Jeg smilte imens jeg skrev ”Okay, snakker vi om det i morgen?”, få sekunder efter stod der , ”Nej.” Hvad? Det var faktisk ikke et spørgsmål. Men jeg orkede ikke diskutere over sms. Jeg ville snakke med ham i skolen. Jeg var selv kørt op til skolen, for af en eller anden grund kom Jonas ikke i skole? Nå men jeg kunne da også bare være ligeglad så jeg gik frem med fremskride skridt, og hovedet højt. Jeg ville være en af de der piger der brød sammen fordi deres fyr ikke kom i skole, jeg skulle være uafhænging. Men problemet var at det var jeg ikke, jeg havde behov for et morgen kram(eller kys) fra Jonas, ellers kunne jeg lige så godt glemme alt om en god dag. Første time havde jeg fysik. Jeg  lavede ikke noget, jeg kiggede bare ud af vinduet, ventede på at Jonas skulle komme løbene ind af døren, tage mig i hans arme og bære mig ud her fra. Men det skete selvfølgelig ikke. Jeg besluttede at jeg ville køre hjem til Jonas og spørge hvad fanden han havde gang i? Klokken ringede og jeg masede mig ud af klassen og sattte kurs mod dørene, og jeg var sluppet ud hvis ikke Danny havde stoppet mig. ”Hvor er Jonas henne i dag?” spurgte han, han blokerede vejen med sin store over arm, ”Han er syg. Jeg var faktisk på vej hen til ham” så jeg nikkede hen mod hans arm, og han flyttede den straks, men da jeg tog et skridt frem placerede han den der igen, og hviskede ”Bare så du ved det, jeg elsker dig stadig” han kyssede mig på kinden og flyttede atter hånden. Jeg flyttede en tot hår om bag øret og gik så ud gennem dørene, ud i sol lyset. Jeg havde faktisk aldrig set Joans’s hus før, jeg kendte kun adressen. Det var stort rigtigt stort. Det lå et stykke væk fra de andre huse på vejen, og det skilte sig meget ud fra de andre, det var mere mørkt, store mørke brune vinduer, og der holdte to biler, en sort BMW, og en klassisk rød ferrari. Jeg følte mig meget lille da jeg gik op til hans hoved dør. Jeg tøvede lidt med at banke på. Ville han blive sur over at jeg var kommet? Nej det havde han ingen ret til, jeg ville jo bare se min kæreste. Så jeg bankede to gange på døren og ventede et par minutter, men ingen svarede. Jeg tog forsigtigt fat i håndtaget. Døren var ikke låst. Jeg tog bedre fat og hev ned ad. Der var en stor forhal. Jeg drejede mig forsigtigt rundte så jeg så alle hjørner, loftet. Der hang den smukkste lyse krone, den var stor, fuld af lys, men samtigdig mørk og duster.

Jeg blev vækket ud af min trance af et skrig og det kom oppe ovenfra. Jeg løb op af egetræs trappen og ind i det første værelse, men der var ikke nogen, jeg hørte endnu et skrig og denne gang løb jeg efter lyden. Skrigets lyd førte mig ned for enden af den lange gang og døren der ind til stod på klem. Jeg skubbede til døren og jeg gispede ved synet. En smuk brun pige lå på gulvet i en pøl af blod, sit eget blod. Jonas stod med ryggen til, men ham glemte jeg alt om. Jeg satte på knæ ved siden af pigen, strøg hende over håret, og lukkede hendes øjne. En kold tåre gled ned over min kind og ramte hendes. ”Jeg er så ked af det Helena” Jonas stod stadig med ryggen til, jeg drejede mit hoved i hans retning og råbte hysterisk, ”Hvad fanden har du gang i?!” Jeg rejste mig og knyttede mine næver, ” J-Jeg ved ikke havd jeg skal sige” svarede han koldt, ”Vend dig om og kig mig ind i øjene!” Jeg tog nogen skridt frem og tog hårdt fat i skuldren på ham og drejede ham. Synet af pigen havde skræmt mig, men dette her var værre. Jonas havde fået røde øjne, og hugtænder. Jeg ved godt at jeg altid havde undret mig over hvordan de havde set ud, men min Jonas skulle ikke have hugtænder, eller røde øjne. ”Når man drikker menneske blod, skifter øjnene farve” han trak på skuldrene som om at det var en biting. ”O-Okay.” stammede jeg. Efter nogen minutter hvor jeg bare havde stirret på Jonas, vendte jeg mig og løb ud af rummet, jeg kunne ikke være et minut mere i det her rum. Men nede for enden af trappen stod Jonas og ventede på mig, hvordan var han nået så hurtigt der ned? ”Du må ikke være bange for mig” tiggede han, men de røde øjne , blodet om munden, hugtænderne, det var bare slt sammen for meget. ”Sig noget” han tog min hånd men jeg sprang forskrækket væk, ”D-du! Har dræbt en pige!” han stirrede mig ind øjne og svarede koldt ”Ja, to faktisk. Men det betyder ikke noget! Jeg er stadig mig. Og jeg elsker dig, det er det der betyder noget” To!? ”Jeg må ud her fra!” skreg jeg, men Jonas stilte sig ind foran mig, ”Nej du må ikke gå. Jeg kan ikke undvære dig!” han lagde hovedet på skrå og der gled en rød tåre ned af hans kind. Græd han blod?

Jeg besluttede mig for at fortælle ham alle mine følelser og så forsvinde. Jeg lagde min hånd omkring hans kind og sagde højt ”Jonas. Jeg elsker dig. Jeg kan leve med at du er en vampyr, og at du er verdens farligste rovdyr, men jeg kan ikke leve med løgne. Min bedste ven er død, du er den eneste jeg har, så jeg kan heller ikke undvære dig, men det er netop der for at jeg skal undvære dig. Det bliver bare alt sammen for meget nu.” Jeg lod tårene trile, næsen løbe, og gav et sidste kys. Jonas hulkede og skreg ”Nej! Jeg vil ikke undvære dig! Jeg er død uden dig, du er min sjæl, min bedre halvdel!” han faldt på knæ og krammede sig fast til mit underliv og jeg strøg ham over håret og blev ved med at forsikre ham om at det nok skulle gå. Men pludselig rejste han sig og skubbed emig væk, og råbte lige ind i mit åbne ansigt, ”Gå! Jeg kan ikke holde til at se mere på dig!” jeg blinkede et par gange med øjne, og vidste at det var nu jeg havde chancen for gå og aldrig komme tilbage. Så jeg gik min vej og lukkede døren efter mig. Jeg kunne høre ting blive smadret inde i huset og råd  som ”Jeg elsker hende! Hvad har jeg dog gjort!”. Og der vidste jeg at jeg havde truffet den rette beslutning..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...