"Jeg følte mig som en engel ".

Det er min storesøster der har skrevet det her.

7Likes
4Kommentarer
1161Visninger
AA

1. Jeg følte mig som en engel.

Jeg sad i bilen ved siden af mine to søstre, min mormor og morfar havde hentet os lige efter skole, jeg kan huske jeg synes det var, så pinligt at de var kørt ind i skole gården efter os, for det måtte man ikke. Det eneste de havde sagt til os var at vores far var kørt galt, og lagde på sygehuset. Jeg forstod ikke så meget, men min store søster begyndte at græde, som om hun forstod mere end jeg gjorde. Jeg kunne se på min mormor at der var noget galt, men jeg tænkte ikke så meget over det, ville bare op til min far. Oppe på sygehuset, kiggede menneskerne i receptionen meget sørgelig ned på mine søskende og jeg, da mormor sagde vi var med Peter Asbøl min far. En dame viste os ind i et lille rum hvor gardinerne var trukket får, jeg tænkte inden jeg gik ind at min mor og far nok sad derinde og så fjernsyn, men nej det var ikke ligefrem det jeg kom ind til. Da døren gik op kunne jeg allerede høre snøftene, og da døren gik helt op kunne jeg også se tåre. Det første jeg lagde mærke til var min mor der sad lige indenfor døren, man kunne se hun havde tøret hendes tåre væk til vi kom ind for vi ikke skulle kunne se hun grad men det var nemt at se. Da vi kom lidt længere ind sad hele familien med tåre ned at kinderne, og der begyndte jeg allerede at græde, det var ikke nemt at holde tilbage når så mange personer som betyder noget for en sidder og græder, også kunne jeg jo mærke der var noget helt galt. Jeg satte mig på min mor skød, og hun fortalte mine søskende og jeg alt hvad der var sket, vi stor tuede alle sammen, og det var rigtig hårdt. Efter lidt tid kom der en sygeplejerske ind til os og ville havde min mor, mine søstre og jeg skulle komme med, min mormor gik også med fordi hun vidste hvordan vi ville reagere. Sygeplejersken gav os et fyrfadslys hver, også blev vi lukket ind i et lille rum. Der var min far, han lagde i en seng med et tæppe trukket helt op til næsen, det eneste man kunne se var fra næsen og opad og den ene hånd. Vi gik skifte vis op, jeg var den sidste. Jeg satte fyrfadslyset på natbordet ved siden af ham, min mor sagde hun synes jeg skulle trykke ham i hånden den sidste gang, for at sige farvel. Jeg lagde min hånd i hans, lændte mig hen over ham og sagde farvel. Det var den mærkeligste følelse, det var som om han svarede mig, og prøvede på at sige farvel ved at trykke mig i hånden. Selvfølgelig var det bare noget jeg følte, nok fordi det var det jeg ønskede allermest, men kan huske at jeg virkelig troede han vågnede op igen, da jeg rørte ham. Følelsen var desværre ikke virkelig, og jeg gik ud af lokalet, selvom jeg bare havde lyst til at blive, imens tårer løb ned af kinderne. Resten af min familie gik skiftevis ind i lokalet, for at sige farvel til min far. Jeg har tit tænkt på om nogen af dem, havde samme følelse som jeg, men det finder jeg nok aldrig ud af.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...