Vandnymfen

Gwen er en pige fra et børnehjem i den lille by Pathern. Hun har et særligt behov for at komme ned til søen om natten. Ved søen findes der noget usædvanligt som Gwen opdagede. Mon hun vil kunne styre sit behov overfor det der findes ved søen?
Og kan hun nogensinde leve normalt hvis hun bare bliver ved med at løbe fra sine problemer?

10Likes
9Kommentarer
1514Visninger
AA

1. De dansene dråber...

Gwen listede sig ud af det smalle værelse og ud på gangen. Hun gik let ned af de knirkende trapper og for ud i mørket. Uden hverken sko eller jakke. Det var midt i April så det var varmt men det var dog stadig køligt. Hun åndede lettet ud over at være sluppet ud af det hun kaldte fugleburet. Den lette vind legede med hendes lange mørke hår og kærtegnede hendes kinder. Hun følte sig bedre tilpas udenfor. Hvorfor vidste hun ikke. Hun løb hurtigt men lydløst ned ad den tætbevoksede sti der førte ned til søen. Hun viftede et par grene til siden på vejen og fortsatte målbevidst hen ad den lille sti. Da hun nåede frem stoppede hun brat og åndede tungt ud. Da hun kiggede op slog det smukke syn luften ud af hende. Den lille sø der gengav de glitrende stjerner på himlen. Vandet lå roligt og der var ingen andre end Gwen i syne så hun trådte ned til vandet og satte sig i det dugvåde græs. Hun lukkede øjnene og sænkede hovedet. "Flyv hist, så tyst,ej mer' så trist. I den blanke nat, så vidt besat, af nymfe-kongeriet." Hun udtalte ordene langsomt og melodisk og da hun åbnede øjnene igen smilede hun ved synet. Vandet i søen rejste sig og delte en tunnel under sig. Hun trådte ud i søen og gik langsomt gennem vandet. Der var kun akkurat lige plads nok til at hun ikke skulle dukke hovedet. Vandet strømmede ned og lukkede sig tæt bag hende så hun satte tempoet lidt op og gik videre. Hun beundrede det glitrende vand og kunne se lys for enden af den lille tunnel. Da hun langt om længe trådte ud på den anden side havde hun ikke længere den slidte blå natkjole på men en lille rød kjole der sad tæt til livet og brædte sig ud ved skørtet. Det svingede fra side til side når hun gik og hun beundrede sig selv. Hendes fødder var stadig bare. Der var nemlig ingen der gik med sko. Hendes hår hang i en løs fletning ned ad højre side og nåede lige akkurat til hoften. Hun nød den følelse af magi hun fik hver gang hun trådte ind i det hemmelige rige. Hun kiggede sig over skulderen og smilede ved synet af de hvid-lige vinger der stak frem fra hendes ryg. Hun flaksede let med dem og smilede så igen. Hun kiggede frem og gik ned mod de små huse. Ved det træ der blev kaldt visdommens træ stoppede hun op og nejede let som tegn på respekt. Over sig kunne hun se de sædvanlige vand feer eller dansene dråber som de yndede at kalde sig. Hun smilede og vinkede til en pige med så lyst hår at det næsten var hvidt. "Hej Galeene" sang hun yndefuldt og stille. Så stille at man skulle tro at Gwen var den eneste der kunne høre det. Hun lavede en piruette i luften og svævede derefter hen til Gwen og satte føderne på jorden. "Velkommen tilbage" Sagde hun melodisk og gav Gwen et kram. Gwen krammede hende igen og sagde så glad. "Hej Annicka og mange tak!" Hun smilede stort til den dansene dråbe med de blålige vinger og sølvkjolen. Annicka fløj op mod de andre dråber og snurrede yndefuldt rundt imens. Hun tog et lille skridt videre ned ad den lille bakke der ført mod den smukke landsby.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...