Kærlighed ved første blik♥JDB 6

Ramona er hårdt ramt, af at hun ingen nyre har. Derfor er hun i dialyse, som tager ekstremt hårdt på hende. Hun er meget svag, og kommer sig kun lidt en lille smule. Det går faktisk så langsomt fremad, at lægerne tror, at hun er ved at dø. Men når Justin får hjælp af en gammel veninde, vil alt så ændre sig, eller gøre det hele værre?

38Likes
189Kommentarer
6934Visninger
AA

15. Hvorfor lige i dag?

Mit jakkesæt sad nogenlunde pænt på mig. Sådan så jeg i hvert fald kunne lide det. Jeg smilede skævt til mig selv i spejlet. I dag ville jeg gøre det – fri til Ramona. Det var mærkeligt men samtidig som en drøm der gik i opfyldelse. Jeg elskede Ramona, og det ville jeg vise på højeste punkt i dag. Hele aftenen havde jeg planlagt og den skulle være så perfekt som muligt. Alt var på plads, og det eneste der manglede var, at jeg hentede Ramona ved hendes hus og kørte os hen til den restaurant hvor vi skulle spise. Da det ikke skulle være alt for nemt at gætte, at der skulle ske noget bestemt, havde jeg derfor ikke lejet restauranten for mig selv. Der skulle være liv ved stedet, men forhåbentligt ingen som ville have autografer, det ville ødelægge mit humør lidt i længden. Jeg ville bare tilbringe en romantisk aften med Ramona.  

Efter at have gjort mig klar, gik jeg nu ned til min sorte bil, så jeg kunne komme af sted. Klokken nærmede sig også de syv, hvor jeg havde aftalt at hente hende. Det eneste jeg havde sagt til hende var, at hun skulle tage noget fint pænt tøj på, som var lidt ekstra, men alligevel ikke var alt for festligt. Jeg glædede mig til at se, hvilken kjole hun mon havde valgt til denne her aften. I det hele taget glædede jeg mig bare til at se hende. Ind i hendes grønne øjne, høre hendes latter, mærke hende læber mod mine. Med en masse sommerfugle i maven, kørte jeg imod hendes hus. Det her ville blive mærkeligt, men samtidig den bedste aften i mit liv – det var sikkert.  

Jeg dyttede som jeg havde gjort det mange gange før, når jeg havde ventet lidt ekstra på, at Ramona kom ud. Klokken havde passeret syv med små to minutter, men jeg gad ikke vente mere. Jeg ville bare så hende, og se hendes smil. Heldigvis gik døren lidt derefter op, og selvfølgelig var det Ramona der åbnede den. Straks som jeg så hendes valg af tøj, blev jeg nærmest rørt. Hun var virkelig smuk. Hun havde valgt en smuk sort kjole. Den havde nogle ret brede stroppe, men de blev ikke til T-shirts ærmer. Den gik til lidt over hendes knæ, og havde et læder bælte lige under barmen. Stoffet var nærmest noget tyl agtigt og sad i flere lag, som gav kjolen et helt bestemt look. Hendes sko var nogle converse, som jeg synes gav looket noget ret sporty, som jeg egentlig godt kunne lide. Nu vidste jeg også, at Ramona virkelig elskede converse, og havde mange forskellige par. De her var så de sorte, og passede godt til kjolen. Hendes hår hang ned over hendes skuldre, uden der rigtigt var gjort noget ved det. I dette hele taget var hun bare overdreven smuk.  Tænk, når hun skulle gå op ad kirkegulvet i en smuk hvid kjole. Det var slet ikke til at forstå, at hun ville gøre det om noget tid. Det ville være en af de lykkeligste dage i mit liv, når det skulle finde sted og jeg glædede mig virkelig meget. Nu skulle frieriet bare lige ske først, hvor hun da forhåbentlig sagde ja, men andet kunne jeg ikke forestille mig. Hun kom hen til mig, og kravlede ind i bilen, hvor hun derefter kyssede min kind. Jeg smilede stille, og begyndte så at køre mod restauranten. Døren indtil passagersædet, hvor Ramona sad, åbnede jeg og hjalp hende ud. Heldigvis var der ingen paparazzier, endnu, men hvem vidste hvad en af gæsterne måske kunne finde på.

Ramona smilede stille til mig, og jeg smilede til hende. Jeg var så taknemmelig for, at hun den dag i dag stod ved min side, rask og sund og i stand til at smile. Det havde været et mareridt at se hende ligge døende i den seng i så lang tid. Men nu var hun rask, og det var det vigtigste. Vi nåede døren og fik vores bord, som fint var placeret ude i siden, hvor man kunne se havet ved vinduerne på den højre side. Da Ramona var beskæftiget med at kigge på menukortet, tjekkede jeg hurtigt at jeg havde æsken, som jeg selvfølgelig havde. Jeg vidste endnu ikke, hvornår det ville være et godt tidspunkt at fri til hende på, men det ville ske i dag, ingen tvivl om det. Vi fik endelig bestilt vores mad, men pludselig fik Ramona et mærkværdigt ansigtsudtryk i ansigtet. Jeg lagde min hånd oven på hendes, mens jeg kiggede på hende.  

”Samuel” hviskede Ramona, og sank en klump spyt. I starten forstod jeg ikke hvad hun mente, men da jeg valgte at kigge i retningen af hendes blik, faldt brikkerne på plads. I døråbningen stod Samuel. Samuel som Ramonas gamle kæreste – det kunne bare ikke være sandt det her, ikke i dag!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...